Accept af cookies fra sm.dk
Vi bruger cookies for at udarbejde statistik over brugen af vores hjemmeside. Du kan altid slette cookies fra sm.dk igen.
Accepter cookies
Læs mere om cookies på sm.dk
A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Børnerådet

Medlemmer til nyt Børneråd

Den 1. juli 2012 træder lovforslag om Børnerådets styrkede fortalervirksomhed i kraft. Social- og Integrationsministeriet indkalder på den baggrund forslag til nye medlemmer af Børnerådet, således at et nyt Børneråd kan træde i funktion den 1. oktober 2012.

Børnerådets medlemmer skal tilsammen repræsentere en bred indsigt i spørgsmål om:

  1. Børns opvækst og udvikling
  2. Børns skoleliv
  3. Børns kultur- og fritidsliv
  4. Børns sundhed
  5. Børns retsstilling, og
  6. Børn med særlige behov

Sådan sendes Indstillingen

Forslag til kandidater skal indsendes elektronisk. Du finder indstillingsblanketten til højre på denne side, som skal sendes på mail sammen med kandidaternes CV til sm@sm.dk, att. Kontoret for Børn, Christina Hviid. Forslagene skal være indsendt senest den 15. august 2012.
Spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Christina Hviid på tlf. 41 85 11 17 eller e-post chvi@sm.dk.

Om Børnerådet

Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. Rådet arbejder for børns ret til beskyttelse, indflydelse og omsorg. Børnerådet er politisk uafhængigt og kan derfor handle på baggrund af egne beslutninger.
Børnerådet blev etableret i 1994 - i første omgang som en forsøgsordning. I 1997 besluttede Folketinget at gøre Børnerådet permanent.

Børnerådet er tværfagligt sammensat og består af en formand og seks medlemmer. Tilsammen repræsenterer rådet en bred indsigt i børns opvækst og udvikling. Rådets daglige arbejde varetages af Børnerådets sekretariat.

Børnerådet taler børnenes sag i den offentlige debat. Rådet arbejder bredt for at sikre gode levevilkår for børn og beskæftiger sig med alle sider af børns liv: Skole-, kultur- og fritidsliv, sociale og sundhedsmæssige forhold, børn med særlige behov, børns retsstilling m.v.

Børnerådet behandler ikke konkrete klagesager.

Børnerådets medlemmer

Børnerådet har syv medlemmer, alle med en uddannelse og et arbejde, der giver viden om børns liv. Tilsammen har Børnerådets medlemmer faglig viden om børns udvikling, sundhed, retsstilling, skole-, kultur- og fritidsliv. Indenrigs- og socialministeren udpeger Børnerådets formand. De seks medlemmer udpeges ligeledes af social- og integrationsministeren, men efter indstilling fra en valgforsamling bestående af organisationer med opgaver på børneområdet.

Alle Børnerådets medlemmer sidder i rådet med et personligt mandat, og udpeges for en periode på tre år.

Vil du vide mere

Dokumenter vedr. nyt Børneråd

Her finder du relevante dokumenter i forhold til etablering af nyt Børneråd