Accept af cookies fra sm.dk
Vi bruger cookies for at udarbejde statistik over brugen af vores hjemmeside. Du kan altid slette cookies fra sm.dk igen.
Accepter cookies
Læs mere om cookies på sm.dk
A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Ghettolisten den 1. januar 2011 (05.01.2011)


Antallet af ghettoområder er 1. januar 2011 reduceret fra 29 til 26 områder. Det viser de seneste statistiske oplysninger.

26 ghettoområder i Danmark.
Sådan er status ved årsskiftet, hvor de nye love, der udmønter regeringens ghettostrategi på boligområdet, og den boligaftale, som regeringen har indgået med DF og Radikale, træder i kraft.
Boligaftalen giver et historisk stort løft til de udsatte boligområder og definerer ud fra tre kriterier, hvad der kendetegner et ghettoområde.

På listen er nu 26 boligområder fordelt på 14 kommuner.

Et ghettoområde er i lovens forstand fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, som opfylder mindst 2 af følgende kriterier:

1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
2. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnit over de seneste fire år.
3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år.

Listen over ghettoområder

Der er nu tre færre ghettoområder i forhold til den liste, som blev offentliggjort 5. oktober 2010, og som dannede udgangspunkt for regeringen ghettostrategi. Det skyldes en positiv udvikling i antallet af domme for volds- og narkokriminalitet mv. De nye data fra Danmarks Statistik, som er medtaget i denne opgørelse, bevirker, at Tåstrupgård (Høje-Tåstrup Kommune), Vejleåparken (Ishøj Kommune), Sebbersundvej mv. (Ålborg Kommune) ikke længere opfylder kriterierne for at blive betegnet som et ghettoområde.

Ghettolisten giver særlige regler og muligheder for de boligområder, der står på den.

For eksempel må kommunerne ikke anvise boliger til ikke-EØS borgere og visse andre persongrupper i ghettoområder. Landsbyggefonden har mulighed for at yde støtte til infrastrukturændringer i ghettoområder, og kommuner kan inden for en ramme på 20 mio. kr. opnå refusion af udgifter i flyttehjælp. Desuden har kommunerne fået bedre muligheder for at give fortrinsret til, at ressourcestærke personer kan tilflytte området.

Målet for den kommende indsats er ambitiøst – antallet af ghettoområder skal være reduceret med minimum en fjerdedel i 2016 og mindst halveret i løbet af de kommende 10 år. 
Lovene afsætter historisk mange penge til renoveringer af almene boliger. Fra 2011 og frem 2016 er der afsat en samlet ramme i Landsbyggefonden på godt 21 mia. kr. til renoveringer. Det betyder, at rigtig mange udsatte boligområder vil blive renoveret de kommende år, så områderne kan blive attraktive boligområder med gode boliger.


Yderligere oplysninger:

Fuldmægtig Uffe Andreasen, tlf. 33929436



Pressekontakt:
Jesper Høvsgaard Termansen, presseansvarlig, tlf. 33 92 47 49,
mobil 40 70 69 01