Evalueringens resultater
Lovændringerne i form af tilknytning af fast koordinator, handleplan med fokus på uddannelse og beskæftigelse samt netværksmøder har en positiv virkning i forhold til de dømte unges uddannelses- og beskæftigelsessituation, og lovændringen bidrager dermed reelt til at styrke ungdomssanktionen. Der er således større sandsynlighed for, at de dømte unge er i uddannelse eller beskæftigelse ved sanktionens afslutning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- at der har været en tæt (daglig eller ugentlig) kontakt mellem den unge og koordinatoren at handleplanen fra sanktionens opstart har fokus på uddannelse og beskæftigelse
- at der løbende gennem de tre faser er opfølgning på handleplanens målsætninger
- at den unge undervejs i forløbet deltager i skole- og beskæftigelsestilbud
Koordinatorens rolle som den unges kontaktperson har som udgangspunkt størst betydning for effekten. Dette skal ses i lyset af, at koordinatorrollen er den del af lovændringerne, der umiddelbart er stærkest implementeret, om end ikke alle unge får tilknyttet en koordinator.
Når det drejer sig om, at koordinatoren skal have særlig fokus på den unge i fase 3, er dette ikke fuldt implementeret.
Andelen af unge, der har været i uddannelse eller beskæftigelse undervejs i ungdomssanktionen:
- 44 pct. af de unge har et skoletilbud i fase 1
- 88 pct. af de unge har et skoletilbud i fase 2
- 42 pct. af de unge har et beskæftigelsestilbud i fase 2
- 80 pct. af de unge har et skoletilbud i fase 3
- 38 pct. af de unge har et beskæftigelsestilbud i fase 3
Flere af de unge i fase 2 og fase 3 har således både et skoletilbud og et beskæftigelsestilbud.
Undersøgelsens population
Undersøgelsen omfatter unge, der i 2009 og 2010 er idømt en ungdomssanktion. Ud af 163 ungdomssanktioner i de to år, bygger undersøgelsen på 133 kommunale journaler, registerdata på de unge og deres familier, interview af 55 koordinatorer og 8 case-studier.