Formål
Formålet med puljen er at understøtte året for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne og give en bred vifte af aktører mulighed for at bidrage hertil. Puljen skal således tjene til at fremme skabelsen af en kultur med aktiv aldring baseret på et samfund for alle aldersgrupper.
Puljen skal give tilskud til aktiviteter, der har til formål at:
- Sætte fokus på og fremme tiltag, der understøtter et aktivt ældreliv – fx ved at øge opmærksomheden på ældres bidrag til samfundet
- Fremme et inkluderende samfund præget af solidaritet mellem generationerne
- Forebygge aldersbetingede stereotyper og diskrimination pga. alder samt fremme et nuanceret ældrebillede
- Skabe et sjovere og mere aktivt hverdagsliv for de ældre
Puljens målgruppe
Projektets primære målgruppe er ældre mennesker i aldersgruppen 65+, der kan have gavn af at få en mere aktiv tilværelse eller kan have gavn af initiativer, der nedbryder stereotyper eller fremmer et inkluderende, ældrevenligt samfund. Sekundære målgrup-per kan fx være folkeskoleelever, der gennem projektet får en ny relation til et ældre menneske.
Ansøgerkreds
Puljen kan søges af både organisationer samt offentlige, private og frivillige aktører.
Ansøgningsfrist
var 9. april 2012
Spørgsmål vedrørende puljen bedes rettet til:
- Socialfaglige spørgsmål: Helle Fich Pedersen,
Social– og Integrationsministeriet – Puljestyring
E-mail: pulje@sm.dk, telefon 33 92 93 00
- Administrative spørgsmål: Arne Egegård Jensen,
Social– og Integrationsministeriet – Puljestyring
E-mail: pulje@sm.dk, telefon 41 85 12 00. (kl. 10-14)
|