Puljens formål
Formålet med puljen er at etablere midlertidige overnatningsmuligheder til hjemløse borgere, der sover på gaden i vintermånederne (nødovernatning).
Støtten gives på månedsbasis fra medio november måned 2011 til og med december måned 2011 og fra januar måned 2012 til marts 2012. Der kan ydes støtte til etableringsudgifter (soveposer, madrasser, liggeunderlag, linned o.l.) og en mindre driftsbevilling til eventuel husleje, vask, rengøring, forplejning, lønudgifter og revision mv.
Puljens målgruppe
Gadesovende hjemløse, der ikke kan få plads på et midlertidigt botilbud efter serviceloven eller andre etablerede tilbud til målgruppen.
Ansøgerkreds
Frivillige og private organisationer og foreninger o.l., der ikke er omfattet af serviceloven bestemmelser. Herudover kan eksisterende § 110 botilbud og natværesteder få støtte til ad hoc udvidelse af kapaciteten, hvis det er realistisk inden for de eksisterende lokaler, men kun til personer med lovligt ophold.
Af ansøgningen skal det fremgå, at overnatningsstedet råder over et eller flere lokaler, der af myndighederne er godkendt til overnatning.
Ansøgningsfrist
Der er ingen ansøgningsfrist, men etablering og drift af nødovernatningspladser skal ske inden for puljens periodeafgrænsning.
Ansøgninger kan indsendes elektronisk; men kun til denne mail:
pulje@sm.dk
Spørgsmål af faglig karakter bedes rettet til:
Kirsten Munk, Social- og Integrationsministeriets udsattekontor. Email: udcivfam@sm.dk,
telefon: 33 92 93 00.
Spørgsmål af tilskudsmæssig karakter bedes rettet til:
Britta Nielsen, Social- og Integrationsministeriets Puljestyring. Email: pulje@sm.dk, telefon: 41 85 12 00.
|