A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Ansøgning om støtte til områdefornyelse 2012

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udarbejdet et ansøgningsskema, som kommunerne skal benytte ved ansøgning om reservation af støtte til områdefornyelse.

Næste ansøgningsfrist er mandag den 9. januar 2012.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsproceduren om støtte til områdefornyelse er todelt.

Først ansøger kommunerne om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse. for at komme i betragtning skal områderne indeholde problemer inden for en bred vifte af sektorer. Følgende områder kan komme i betragtning:

  1. Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling
  2. Nedslidte byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse (traditionelle byfornyelsesområder)
  3. Nyere boligområder med store sociale problemer
  4. Ældre erhvervs- og havneområder.

Opnår kommunen reservation, skal den udarbejde et byfornyelsesprogram i samarbejde med områdets interessenter. Når kommunalbestyrelsen har vedtaget programmet, ansøges om endeligt tilsagn. Læs mere herom under byfornyelsesprogram

Ansøgning om støtte til områdefornyelse indsendes med e-post til:

 p-by-leje@sm.dk

Ansøgningen kan også indsendes til:
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Byfornyelse og Leje,
Holmens Kanal 22,
1060 København K.

De kommuner, der har søgt om udgiftsramme til områdefornyelse, vil få besked om støtte ultimo april 2012.

Udvælgelse

Ansøgningerne prioriteres efter den ovennævnte rækkefølge, dog kan nedslidte byområder i mindre byer højst tildeles 25 pct. af udgiftsrammen, svarende til max. 12,5 mio. kr.

Udvælgelsen sker ud fra en konkret vurdering af ansøgningerne og af områdets behov for offentlig indsats.

Statistisk materiale

Kommunen kan medsende egen statistisk materiale for det ansøgte område eller nøgletal fra Danmarks Statistik.

Nøgletal fra Danmarks Statistik:

Kontakt:
Marianne Christensen
Specialkonsulent
Kundecenter
Tlf. 39 17 35 13
mac@dst.dk 

Procedure for bestilling af nøgletal samt eksempel på områdeprofil.

BOSSINF

Kommunerne skal allerede ved indsendelse af ansøgningen om områdefornyelse indberette den i ministeriets administrative edb-system, BOSSINF-område. BOSSINF-område håndterer reservation, tilsagn om støtte og udbetalinger af refusion. Til hjælp for indberetningen er der udarbejdet en brugervejledning til BOSSINF.