Accept af cookies fra sm.dk
Vi bruger cookies for at udarbejde statistik over brugen af vores hjemmeside. Du kan altid slette cookies fra sm.dk igen.
Accepter cookies
Læs mere om cookies på sm.dk
A+ | A- | Print | Send | Læs højt
Bannerbillede - Pige og dreng i sportshal

Æresrelaterede konflikter

I Danmark er der ligestilling mellem kønnene, og alle kvinder og mænd skal have mulighed for at leve et liv uden social kontrol og med mulighed for selv at træffe de valg, de ønsker. Regeringen arbejder på at sikre, at ingen børn, unge eller voksne bliver udsat for æresrelateret tvang eller vold, social kontrol, tvangsægteskab, genopdragelsesrejser mv.

Social- og Integrationsministeriet har et særligt fokus på æresrelaterede konflikter og på at sikre, at der er  hjælp til de unge, rådgivning til forældre og rådgivning til fagfolk.

Ny National strategi mod æresrelaterede konflikter

Regeringen og satspuljepartierne har besluttet at bruge 24 mio. kr. de næste fire år til at bekæmpe æresrelaterede konflikter, tvangsægteskaber og social kontrol. Social- og integrationsministeren lancerede derfor den 6. juli 2012 en National strategi mod æresrelaterede konflikter. 

Strategien sætter fokus på bedre samarbejde og koordinering mellem myndigheder og organisationer, opkvalificering af fagfolk, en særlig indsats mod genopdragelsesrejser, støtte til de unge, forebyggelse, oplysning og holdningsbearbejdelse, internationalt samarbejde samt viden og forskning på området. Du kan se Strategien her.

Informationerne på disse sider er til unge, der oplever æresrelaterede konflikter, til deres forældre, til fagfolk, til myndigheder og til andre, der er interesseret i området.

Du kan finde information om rådgivning og støtte i forbindelse med æresrelaterede konflikter. Og du kan finde information om sikre bosteder til unge, der flygter fra æresrelaterede konflikter.

Tilbud om rådgivning og støtte til børn og unge

Tilbud om rådgivning og støtte til forældre

Tilbud om bosteder

Har du brug for information om at forebygge og afhjælpe social kontrol, tvangsægteskaber og andre æresrelaterede problemstillinger, kan du læse om ministeriets gratis tilbud om besøg af Dialogkorpset og gratis kurser til fagfolk.

• Dialogkorpset
• Kurser

Du kan desuden læse om ministeriets andre initiativer og indsatser mod æresrelaterede konflikter samt få et overblik over den viden og forskning, der er på området.