Accept af cookies fra sm.dk
Vi bruger cookies for at udarbejde statistik over brugen af vores hjemmeside. Du kan altid slette cookies fra sm.dk igen.
Accepter cookies
Læs mere om cookies på sm.dk
A+ | A- | Print | Send | Læs højt
Bannerbillede

Medborgerskab

Regeringen vil sikre, at alle borgere kan deltage aktivt i samfundslivet og demokratiet.

I Danmark har medborgerskabet det godt, og sådan skal det blive ved med at være. Det kræver et modtagende samfund, der udviser åbenhed, og evner at sikre at alle har lige muligheder for deltagelse. Og det kræver at alle borgere uanset herkomst aktivt deltager i samfundslivet.

Rapporten ’Medborgerskab i Danmark’ fra 2011 peger på fire områder, der udgør den største udfordring for nydanskeres medborgerskab:

  1. Deltagelsen i især foreningslivet er markant lavere blandt borgere med indvandrerbaggrund end blandt etniske danskere.
  2. Væsentligt færre borgere med indvandrerbaggrund end etniske danskere mener, at man generelt kan stole på andre.
  3. En del indvandrere og efterkommere oplever, at deres indsats i det danske samfund ikke bliver anerkendt, og at der ikke er overensstemmelse mellem deres job og kvalifikationer.
  4. Der er en lille gruppe borgere med indvandrerbaggrund, der ofte mangler danskkundskaber og stort set ikke deltager i samfundslivet – hverken politisk, kulturelt eller i foreningerne. Gruppen af passive medborgere tæller især mange ældre indvandrerkvinder.

Disse udfordringer skal ses i forhold til den høje grad af medborgerskab i det det danske samfund som helhed.

På denne side finder du materialer og tilbud, der kan medvirke til at fremme medborgerskab og demokratisk deltagelse blandt børn, unge og voksne.

Integrationsloven siger

§ 1. Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund.