|
Plejehjem har traditionelt været bestemt for personer med omfattende behov for pleje og omsorg. Beskyttede boliger har været et tilbud til personer, som ikke længere kunne blive i eget hjem, men hvor behovet for hjælp dog ikke var så omfattende, at en plejehjemsplads var nødvendig.
Den skarpe opdeling af boligerne efter funktioner er forladt i mange kommuner. I dag er mulighederne for at yde pleje og omsorg i samme - eller stort set samme - omfang i beskyttede boliger som i traditionelle plejehjem.
Hjemlen til botilbud i form af plejehjem og beskyttede boliger findes i servicelovens § 192, som er en overgangsbestemmelse. Det skyldes, at kommunerne ikke længere kan opføre plejehjem og beskyttede boliger efter serviceloven (tidligere bistandsloven). De eksisterende plejehjem og beskyttede boliger vil som følge af nedlæggelser og ombygninger til ældre/plejeboliger gradvist antalsmæssigt blive af mindre betydning. Se henvisninger til retsforeskrifter i højre kolonne under Love og praksis.
De traditionelle plejehjem i Velfærdsministeriets regi adskiller sig på en række områder fra plejeboliger eller moderne plejehjem. En væsentlig forskel er, at de traditionelle plejehjem er institutioner. Beboeren er altså ikke lejer som i moderne plejehjem med de rettigheder og pligter det indebærer.
De traditionelle plejehjem er typisk ikke af samme kvalitet og størrelse som moderne plejehjem. Men der er som nævnt ikke forskel med hensyn til den pleje og omsorg, der bliver tilbudt.
Kommunen afgør efter en vurdering af ansøgerens behov (visitation), om pågældende kan få tilbud om plejehjem eller beskyttet bolig. Kommunalbestyrelsen skal på grundlag af de lokale forhold fastlægge hvilke kriterier, der skal tillægges vægt, når der anvises til ledige boliger.
Ansøgningerne skal vurderes i forhold til kommunens samlede muligheder for at tilbyde en anden bolig - dvs. plejehjem, beskyttede boliger, ældreboliger, plejeboliger m.v. - og for at give tilbud til personer i eget hjem.
Vurderingen
Vurderingen bør tage udgangspunkt i, at et muligt behov for en anden bolig ikke kan ses isoleret. Det bør betragtes i sammenhæng med kommunens tilbud til personer i eget hjem. Det gælder for eksempel:
- personlig og praktisk hjælp
- dagcenter/ældrecenter
- midlertidig eller permanent dag- eller natpleje
- boligændringer i egen bolig
- særlig støtte til, aflastning eller afløsning af ægtefælle/andre pårørende m.v.
Hvis en borger, som er visiteret til en plejehjemsplads/plejebolig eller ældrebolig, ønsker at blive boende sammen med sin ægtefælle, samlevende eller registreret partner, skal det boligtilbud, som tilbydes, være egnet til to personer.
Kommunen bør ved tilbud om anden bolig så vidt muligt tilgodese ægtepars eventuelle ønske om fortsat at bo sammen.
Drives et plejehjem eller beskyttet bolig af en organisation, hvor en særlig interessekreds har tilvejebragt midler til opførelsen, kan kommunen efter omstændighederne godkende, at visse grupper af personer i meget begrænset omfang har fortrinsstilling til at få plads i plejehjemmet.
Det er en forudsætning, at de personer, som bestyrelsen indstiller til en bolig i plejehjemmet m.v., opfylder de almindelige kriterier, som kommunen anvender ved afgørelser om botilbud i plejehjem og beskyttede boliger.
Det står enhver frit for at flytte til en anden kommune. Dette gælder også, hvis den, der flytter, har behov for personlig og praktisk hjælp, hjemmesygepleje eller lignende. Flytter en person til en anden kommune, fx i egen bolig eller ind hos pårørende bliver den nye kommune pågældendes opholdskommune og får dermed pligt til at give tilbud efter serviceloven.
Beboeren betaler 10 pct. af sin indkomst, dog 20 pct. af indkomst over 145.600 kr. Der skal betales for boligen fra det tidspunkt, hvor den er til disposition.
Betaling for varme og el fastsættes således, at den dækker kommunens omkostninger hertil inkl. udgifter til moms.
For øvrige ydelser fastsættes betalingen som for personer i eget hjem, jf. § 161 i lov om social service og Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp.
Beboere i plejehjem, der er tilkendt pension efter pensionslovens § 14, stk. 1, eller stk. 2, betaler for den særlige service m.v., som tilbydes som led i opholdet, med et beløb, der fastsættes efter reglerne i lov om social service § 161.
Du kan læse mere om den tekniske beregning for betaling for boligen i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.
Hvis en kommune træffer afgørelse om, at en beboer skal fraflytte en bolig i plejehjem m.v., må begrundelsen kunne rummes inden for de opsigelsesgrunde, som er omhandlet i lov om leje af almene boliger samt støtte af private andelsboliger (www.oem.dk).
Når en kommune træffer afgørelse om, at en beboer skal fraflytte en bolig i plejehjem/beskyttet bolig, skal kommunen samtidig tilbyde en anden passende bolig. Dette hænger sammen med, at tilbud om plejehjem eller beskyttet bolig efter serviceloven er behovsbestemte tilbud, og at den opsagte beboer som udgangspunkt fortsat har behov for et særligt tilbud om bolig, som ikke nødvendigvis skal være en bolig efter serviceloven. Den tilbudte anden bolig skal være rimelig, vurderet efter beboerens konkrete behov.
Klage over botilbud mv.
Kommunens afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for Det sociale nævn efter de almindelige regler i retssikkerhedslovens kap. 10. Klagen over afgørelser om botilbud kan gives opsættende virkning. Baggrunden herfor er de meget indgribende virkninger, disse afgørelser kan have for den enkelte.
Kommunens afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for Det sociale nævn efter de almindelige regler i retssikkerhedslovens kap. 10. Klagen over afgørelser om botilbud kan gives opsættende virkning. Baggrunden herfor er de meget indgribende virkninger, disse afgørelser kan have for den enkelte.
Sådan klager du.
Bekendtgørelse om lejerrettigheder
Pr. 1. juni 2009 træder bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven i kraft.
Bekendtgørelsen giver beboerne i § 108-botilbud og i plejehjem og beskyttede boliger mulighed for at benytte sig af forskellige rettigheder som lejere af almene ældre- og handicapboliger har. Beboerne får blandt andet ret til at foretage forbedringer i boligen.
Beboerne får endvidere krav på at modtage et boligdokument og en indflytningsrapport.
|