|
Efter kapitel 23 i serviceloven kan der gives hjælp i forbindelse med pasning af døende. Hjælpen omfatter:
Se henvisninger til retsforskrifter i højre kolonne under social service,
Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at en læge har fastslået, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid, det vil sige oftest to til seks måneder. Det er endvidere en betingelse at den døende er plejekrævende. Det karakteristiske ved pleje af døende er, at vægten i indsatsen sigter på omsorg og lindring.
Varighed
Der er ikke fastsat nogen tidsgrænse for, hvor længe der kan ydes hjælp. Hjælp kan ydes, så længe lovens betingelser er opfyldt, herunder at prognosen er kort levetid, og at den døende er plejekrævende.
Hjælpetilbud
Der bør lige fra plejeforholdets etablering være et nært samarbejde mellem den praktiserende læge, plejeren, den døende og kommunen.
Kommunens almindelige tilbud om hjælp til syge m.v., for eksempel personlig og praktisk hjælp, hjemmesygepleje, døgnpleje, hjælpemidler, boligændringer, smertebehandling og aflastningsophold, skal også gives døende der plejes i hjemmet af en nærtstående. Selv om en nærtstående påtager sig plejeopgaven, vil der ofte være behov for ekstra hjælp fra kommunen.
Tjenestefrihed
Lønmodtagere har en lovmæssig ret til orlov til pasning af en nærtstående døende. Reglerne om ret til orlov hører under Beskæftigelsesministeriet. Der henvises til Arbejdsmarkedsdirektoratets hjemmeside (www.adir.dk) for yderligere oplysninger om retten til orlov.
Refusion til arbejdsgiver
Plejevederlaget kan udbetales som refusion til arbejdsgivere, der udbetaler fuld løn under fraværet ved pasning af døende.
Nærtstående
Som nærtstående anses for eksempel ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre, der er så nært knyttet til den døende, at det vil være nærliggende, at denne person yder plejen. Der er ikke krav om et egentligt slægtskabsforhold.
Plejebolig, plejehjem, hospice
Ophold i plejehjem, plejebolig og hospice, hvor plejen i overvejende grad varetages af et tilknyttet døgnpersonale, sidestilles med indlæggelse eller forbliven på sygehus. I disse tilfælde kan der ikke etableres en plejevederlagsordning.
Den døende bor i udlandet
En herboende pårørende vil i nogle tilfælde være berettiget til plejevederlag til pasning af en døende med bopæl i anden stat i EU-EØS – Schweiz området, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt. Det forudsætter, at den herboende pårørende er omfattet af personkredsen for EF-forordning nr. 1408/71 (arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende m.v.), og at vederlaget erstatter en arbejdsindtægt. Bor den døende i andre lande, kan der ikke ydes vederlag.
Størrelsen af plejevederlaget
Plejevederlaget udgør:
- Enten et skattepligtigt minimumsbeløb, som plejeren altid mindst er sikret i plejevederlag. Minimumsbeløbet svarer til 82 procent af sygedagpengenes maksimumsbeløb.
Hvis flere personer deles om plejen nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven. Personer, som ikke er berettiget til sygedagpenge, får udbetalt minimumsbeløbet. Beløbet kan ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse.
- Eller 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren ville have ret til i tilfælde af egen sygdom.
Vederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt. Hvis et plejevederlag beregnet på denne måde er mindre end minimumsbeløbet, kan modtageren vælge i stedet at få udbetalt minimumsbeløbet.
Plejeren optjener ikke feriepenge.
Kommunen kan efter en konkret vurdering i ganske særlige tilfælde udbetale plejevederlag med et højere beløb, for eksempel hvis store forsørgerbyrder ellers kunne hindre ansøgeren i at pleje den døende.
Flere plejere
Hvis flere personer udfører plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag normalt ikke overstige et beløb, der svarer til 1,5 gange det højeste sygedagpengebeløb efter sygedagpengeloven (lovens § 50, stk. 1).
Deltidspleje
Hvis en nærtstående nedsætter sin arbejdstid for at udføre plejeopgaven, beregnes plejevederlaget forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid.
Skat m.v.
Plejevederlaget udbetales af den døendes opholdskommune, men der er ikke tale om et ansættelsesforhold med kommunen som arbejdsgiver. Kommunen skal dog alligevel indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af plejevederlaget. Der betales ikke ATP-bidrag af plejevederlag.
Plejevederlaget er skattepligtig indkomst og skal derfor selvangives.
Ophør
Plejevederlaget ophører ved den plejekrævendes død. Plejeren har dog ret til at få udbetalt plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet.
Midlertidig indlæggelse
Kortvarige ophold i sygehus, plejebolig eller plejehjem medfører ikke i sig selv, at plejevederlaget bortfalder.
Efter servicelovens § 122 kan der ydes hjælp til sygeplejeartikler og lignende uden hensyn til den døendes og familiens økonomiske forhold.
Hensigten er, at døende personer, som ønsker at blive plejet i hjemmet, ikke skal påføres udgifter, som de ikke ville have haft under indlæggelse på sygehus.
Personkreds
Hjælp til sygeplejeartikler og lignende ydes til plejekrævende personer, som vælger at dø i eget hjem eller i et hospice. Der kan gives hjælp, når plejen varetages af nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold (der behøver ikke at være ret til plejevederlag) eller af kommunen (helt eller delvis) eller i et hospice.
Plejehjem, plejebolig
Beboere i plejehjem eller plejebolig, hvor plejen i overvejende grad varetages af et tilknyttet døgnpersonale, har ikke ret til hjælp til sygeplejeartikler og lignende.
Medicin m.v. - sundhedsloven
Der kan ikke ydes hjælp til medisin efter serviceloven. Hjælp til medicin ydes efter sundhedsloven. Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning fra den behandlende læge bevilge 100 pct. tilskud til lægeordinerede lægemidler til sikrede, der er døende(terminaltilskud). Omfanget af den døendes plejebehov er ikke afgørende for at opnå terminaltilskud.
Sygeplejeartikler
Hjælp til udgifter til sygeplejeartikler og lignende ydes efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde. Det bør indgå i vurderingen, om den ansøgte hjælp ville være blevet givet under indlæggelse på sygehus. Der kan ydes hjælp til egenudgiften til for eksempel sondeernæring, ekstra vask af tøj og sengelinned.
Der kan også ydes hjælp til egenudgiften til fysioterapi og psykologisk bistand, hvis denne hjælp kan antages at ville være blevet givet til den døende under indlæggelse på sygehus.
Egenudgiften
Der ydes kun hjælp til den døendes egen andel af udgiften til sygeplejeartikler og lignende, det vil sige den del af udgiften som ikke kan dækkes efter for eksempel sundhedsloven eller af Sygeforsikringen Danmark.
Kommunen skal dog ikke vurdere, om der kan gives hjælp til disse udgifter efter reglerne i lov om social pension og loven om højeste, mellemste, forhøjet almindelige og almindelig førtidspension mv. om personligt tillæg og helbredstillæg, servicelovens § 112 om hjælpemidler eller aktivlovens kap. 10 om hjælp i særlige tilfælde. Servicelovens § 122 om hjælp til døende går forud for de nævnte bestemmelser.
Hjælpemidler
Hvis den døende får behov for hjælpemidler eller hjælp til boligindretning, kan denne hjælp ydes efter reglerne i servicelovens §§ 112 og 116. Personer, der får hjælp efter servicelovens kapitel 23 om pasning af døende, må anses for at opfylde betingelserne i de nævnte bestemmelser om varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Opholdskommune
Plejevederlag og anden hjælp til døende efter servicelovens kapitel 23 udbetales af den kommune, hvor plejen foregår. Hvis den døende har opholdskommune i en anden kommune end den, der udbetaler plejevederlag, har sidstnævnte ret til at få refunderet udgiften hos opholdskommunen.
Klagemuligheder
Der kan klages efter de almindelige regler i retssikkerhedslovens kap. 10. Der henvises til den generelle beskrivelse af klagereglerne. Se henvisninger til retsforeskrifter i højre kolonne under Love og praksis.
|