|
Når det er besluttet at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, træffer kommunen afgørelse om valg af anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen. Hvis behovet for anbringelse opstår så akut, at det ikke kan vente på udarbejdelsen af en handleplan, træffer kommunen afgørelse om valg af anbringelsessted på grundlag af de foreliggende oplysninger.
Kommunen vælger den type anbringelsessted, der findes bedst egnet til at opfylde formålet med anbringelsen, lige som den inden for den valgte type anbringelsessted vælger det konkrete anbringelsessted.
Det konkrete anbringelsessted vælges ud fra, at det giver de bedste betingelser for barnets eller den unges trivsel og udvikling. Der lægges også vægt på, hvad der gavner barnets eller den unges forhold til sin familie. Ved valg af anbringelsessted til børn og unge fra etniske minoriteter tager kommunen hensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges etniske, kulturelle og sproglige baggrund giver anledning til.
Afhængigt af formålet med anbringelsen bør muligheden for at vælge eventuel familie som anbringelsessted overvejes.
Betaling
Læs om betaling for opholdet under forhold under anbringelser – betalingsregler.
Magtanvendelse
Døgninstitutioner og opholdsteder for flere en fire personer er typer af anbringelsessteder, hvor magtanvendelsesreglerne finder anvendelse.
Læs mere under forhold under anbringelse – magtanvendelse.
Magtanvendelse på opholdssteder for færre end fire personer falder ind under straffelovens bestemmelser.
Folketinget vedtog 22. april 2004 et lovforslag der giver kommunerne mulighed for at etablere kommunale døgntilbud.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at etablere døgntilbud til børn og unge, der har brug for særlig støtte, hvor der ikke er behov for et specialiseret behandlingstilbud, og hvor andre tilbud er utilstrækkelige.
Læs orienteringsskrivelse fra Ministeriet til kommunerne
Tilbud i kortere perioder
Døgntilbuddene er først og fremmest tænkt som huse, der for en kortere periode kan tilbyde døgnophold for barnet. Der kan være tale om et barn, hvis mor eller far for en periode ikke kan tage sig af barnet, for eksempel på grund af:
- indlæggelse på psykiatrisk afdeling
- fængselsophold
- druktur
- psykisk nedtur på grund af skilsmisse eller lignende
Der tænkes primært på relativt kortvarige forløb, hvor det er vigtigt for barnet ikke at blive revet op med roden, men at bevare tilknytningen til nærmiljøet, skole, netværk, kammerater etc.
Egentlig anbringelse
Der kan også være tale om situationer, hvor der er grundlag for en egentlig anbringelse af barnet og truffet beslutning herom, men hvor der endnu ikke er plads i det ønskede anbringelsessted. I stedet for at anbringe barnet midlertidigt et andet sted, kan barnet i den mellemliggende periode være tilknyttet døgntilbuddet.
Private aktører
Inden kommunen etablerer et kommunalt døgntilbud skal den overveje, hvorvidt det er muligt helt eller delvist at overlade opgaven til private aktører. Det kan for eksempel ske gennem annoncering, opslag i lokalområdet eller lignende. Her tænkes særligt på muligheden for at indgå aftale med familier, frivillige organisationer eller andre lokale om for eksempel at stå til rådighed i tilfælde som nævnt ovenfor.
Fleksibelt tilbud
Der kan også være tale om et fleksibelt tilbud (en ”knop”) knyttet til et eksisterende døgntilbud. Kommunen skal således have afdækket alternative muligheder forud for etableringen af et kommunalt døgntilbud.
Bestemmelsen tænkes anvendt både i forhold til mindre børn og unge, der har et lokalt netværk m.v., som det er vigtigt at bevare.
Plejefamilier skal være godkendt som generelt egnede af den kommune, plejefamilien bor i. Denne kommune fører generelt tilsyn med plejefamilien.
Aflønning
Aflønning af plejefamilien baserer sig på vederlagsbetaling. Det er kommunen, der fastsætter vederlaget på baggrund af vejledende satser fastsat af KL.
Godkendelse
Godkendelse af plejefamilien baserer sig på en konkret vurdering af den enkelte plejefamilies samlede forhold, kvalifikationer og erfaringer.
Inden godkendelsen indhentes der oplysninger om indtægtsforhold og straffeattest med ansøgerens samtykke, lige som ansøgerens helbredsmæssige forhold vurderes.
Plejefamilien skal have deltaget i kursus om familiepleje, godkendt af kommunen
Plejefamiliebegrebet indeholder
Ud over almindelige plejefamilier omfatter plejefamiliebegrebet egne værelser og kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin bolig, hvis kommunen ønsker at anbringe en ung der. Det indebærer, at det enkelte værelse og den enkelte kollegiebolig eller lignende, skal godkendes som egnet anbringelsessted af kommunen, og at kommunen fører tilsyn med den unge.
Opholdssted
Opholdssteder er private anbringelsessteder, hvis aflønning baserer sig på et godkendt budget. Opholdssteder skal være godkendt som generelt egnede af den kommune, opholdsstedet er beliggende i. Det er også kommunen, der fører tilsyn med opholdsstedet.
Opholdsstedet skal være en selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi.
Mange forskellige tilbud
Opholdssteder dækker over et bredt spektrum af tilbud fra små steder drevet af professionelle familier over større institutionslignende tilbud til socialpædagogiske skibsprojekter og kost- og efterskoler.
Inden godkendelsen
Den undersøgelse, der skal foretages, inden der gives en generel godkendelse vil variere med opholdsstedets karakter. Der foretages dog altid en samlet vurdering af for eksempel stedets pædagogiske tilbud, økonomiske og organisatoriske forhold og fysiske rammer.
Særligt om socialpædagogiske skibsprojekter
Om de særlige forhold vedrørende skibsprojekter henvises til Vejledning om særlig støtte til børn og unge pkt. 174 ff. og til Søfartsstyrelsen.
Særligt om kost- og efterskoler
En kost- eller efterskole er ikke et socialpædagogisk opholdssted, men et skoletilbud som visse børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet kan have gavn af.
Hvis det ønskes at foretage en anbringelse på en kost- eller efterskole, der allerede er godkendt af en anden offentlig myndighed, og hvor denne myndighed fører tilsyn, kan kommunen basere sin godkendelse på de oplysninger, den modtager fra kost- eller efterskolen om antal pladser, aldersgrupper, pris og særlige karakteristika hos de børn og unge, som stedet mener at kunne modtage.
Døgninstitutioner er kommunale tilbud for børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet på grund af sociale problemer eller på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Drift
Døgninstitutionerne kan oprettes og drives af en kommune eller af flere kommuner i fællesskab.
Speciel ekspertise
Lovgivningen underopdeler ikke døgninstitutionerne i forskellige typer, men nogle døgninstitutioner har speciel ekspertise til at tage sig af behovene hos for eksempel døve børn, børn med autisme, eller børn med meget svære adfærdsproblemer.
Ved en sikret afdeling forstås en afdeling, hvis yderdøre og vinduer kan være konstant aflåst. Afgørelse efter serviceloven om anbringelse i sikret afdeling har derfor karakter af administrativ frihedsberøvelse.
Organisering
En sikret afdeling til børn og unge er enten organiseret som en selvstændig døgninstitution eller knyttet til en døgninstitution. Den anvendes til særlige formål, der er beskrevet i bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end fire personer.
Landsdækkende foranstaltninger
De sikrede afdelinger er etableret som landsdækkende foranstaltninger, som drives af nogle regioner og kommuner. Afdelingerne stilles til rådighed for alle kommuner. Det er et kommunalt ansvar at sørge for, at der er et tilstrækkeligt antal sikrede pladser til rådighed.
Geografisk placering
Pladserne er placeret i følgende institutioner og regioner: Koglen og Grenen i Region Midtjylland, Egely i Region Syddanmark, Bakkegården og Stevnsfortet i Region Sjælland, Sølager i Region Hovedstaden og Sønderbro i Københavns kommune.
|