|
Sagsbehandlingen af en børnesag er en kompliceret proces, der stiller store krav til sagsbehandleren.
Tværfagligt samarbejde
For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte opretter kommunen en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.
Forebyggende sundhedsordninger
Der findes en tilsvarende bestemmelse i § 7 i lov om forebyggende sundhedsordninger. Det betyder ikke, at kommunen skal oprette to tværfaglige grupper, men bestemmelsen understreger betydningen af, at kommunens arbejde tilrettelægges, så den tværfaglige sagkundskab kan inddrages i sagsbehandlingen.
Kommunen kan anvende den tværfaglige gruppe, der allerede er nedsat.
Hvem deltager i den tværfaglige grupper?
Som samarbejdspartnere kan sagsbehandlere, pædagoger, lærere, de kommunalt ansatte læger og sundhedsplejersker, psykologer m.fl. indgå.
Bedre kvalitet i børnesager
Sagsbehandleren kan i den tværfaglige gruppe få støtte i behandlingen af de vanskeligste børnesager blandt andet i arbejdet med undersøgelser efter lovens § 50, hvorved den del af indsatsen, der vedrører en kvalificering af undersøgelsen i kommunens børnesager kan styrkes. Sagsbehandleren skal derfor indgå som en del af den tværfaglige gruppe.
Udveksling af oplysninger
Udveksling af oplysninger som led i arbejdet i de tværfaglige grupper er omfattet af straffeloven og forvaltningslovens almindelige regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger.
Læs mere i publikationen Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene
Undersøgelse
Når der er grund til at tro, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, skal kommunen jf. servicelovens § 50 undersøge forholdene nærmere. Undersøgelsen skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes hjælp over for barnet eller den unge.
Samtykke til undersøgelsen
Forældremyndighedens indehaver skal give samtykke til undersøgelsen. Der kan dog gennemføres en undersøge uden forældrenes samtykke, hvis undersøgelsen er nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling.
Hvis kommunen ikke foretager fornødne undersøgelser, kan Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen pålægge kommunen at gennemføre undersøgelsen.
Forældrene skal samtykke
Forældremyndighedens indehaver skal give samtykke til undersøgelsen. Der kan dog gennemføres en undersøgelse uden forældrenes samtykke, hvis undersøgelsen er nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling.
Hvis kommunen ikke foretager fornødne undersøgelser, kan Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen pålægge kommunen at gennemføre undersøgelsen.
Handleplan
Kommunen skal altid tilbyde at udarbejde en handleplan, når børn og unge modtager særlig støtte. Kommunen skal dog altid udarbejde en handleplan i sager om:
Et barn der skal anbringes uden for hjemmet (frivilligt eller tvang), og i sager om unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, læs mere under Unge kriminelle.
Læs mere om reglerne for udarbejdelse af handleplaner i Vejledningen om særlig støtte til børn og unge pkt. 271ff. Se også regler om opfølgning på handleplaner for et barn eller en ungs ophold uden for hjemmet i vejledningen pkt. 323.
Samtale med barnet/den unge
Inden der træffes afgørelse om en foranstaltning i forhold til barnet eller den unge (eller ophør af en anbringelse) skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Der skal dog tages hensyn til barnets modenhed.
Læs mere om høring i vejledningen om særlig støtte til børn og unge pkt. 242-255.
Aktindsigt
Reglerne om aktindsigt giver nogle muligheder for borgeren i at følge sin sag.
Læs mere om reglerne.
|