|
Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for dagtilbud til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan opfyldes på forskellige måder. Det kan f.eks. være ved integration af enkelte børn i en almindelig daginstitution, evt. med særlig personalestøtte, eller ved at sørge for det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud.
For børn med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er kommunen efter servicelovens § 32 forpligtet til at supplere de generelle kommunale tilbud, hvis de kommunale tilbud ikke kan tilgodese barnets særlige behov for støtte eller behandling. Man kan f.eks. oprette særlige dagtilbud i form af vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner og fritidshjem.
De særlige dagtilbud har pligt til at observere børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det sker bl.a. for, at man kan videregive observationer, der kan bruges til vurdering af behov for at iværksætte evt. specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.
Udgifter til transport
Udgifter til transport af børn til og fra særlige dagtilbud afholdes af det særlige dagtilbud, hvis udgiften ikke kan dækkes efter andre regler. De særlige dagtilbud afholder ligeledes udgiften til forældrenes transport i forbindelse med behandlingsmøder.
Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om et barn med nedsat funktionsevne skal optages i et særligt dagtilbud.
Henvendelsen om optagelse i et særligt dagtilbud kan komme fra både forældrene og fra forskellige myndigheder og lignende, der i deres arbejde kommer i kontakt med barnet. Det kan være sundhedsplejersker, generelle kommunale dagtilbud, specialkonsulenter, praktiserende læger og hospitaler. Hvis henvendelsen kommer fra en myndighed, skal det som udgangspunkt ske i samråd med forældrene.
Ved den konkrete anvisning af plads til barnet bør der i vid udstrækning tages hensyn til forældrenes ønske om dagtilbud og til den geografiske beliggenhed.
Der er ofte behov for, at den kommunale forvaltning og dagtilbudet samarbejder med andre instanser. Det kan f.eks. være kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR), sundhedsplejersker og de praktiserende læger. Samarbejdet kan være nødvendigt for, at kommunalbestyrelsen kan opfylde deres forpligtelse til at give børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne den nødvendige støtte og behandling.
|