|
En BPA-ordning efter servicelovens § 96 kan gives til voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, kan bevæge sig og udføre almindelige daglige funktioner.
Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) og de nye ændringer vedrørende kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens §§ 95 og 96 trådte i kraft den 1. januar 2009. Indtil da blev § 96 kaldt hjælperordningen.
For at få en BPA-ordning, skal en borger have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som gør det nødvendigt at modtage den ganske særlige støtte til pleje, overvågning og ledsagelse, som gives med ordningen. Personkredsen er borgere, som i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner, og som har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand.
Det er samtidig en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, med mindre borgeren vælger at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed.
BPA er således som udgangspunkt rettet mod borgere med massive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved f.eks. almindelig praktisk og personlig hjælp og pleje mv. efter servicelovens § 83. Det kan skyldes, at der er tale om hjælpebehov, der ligger ud over, hvad der normalt kan ydes som praktisk og personlig hjælp og pleje. Herunder, at der er tale om hjælp til mange, men mere spredte opgaver i løbet af dagen. Det kan f.eks. også skyldes, at den hjælp, der er behov for, har en så personlig karakter, at det er væsentligt, at borgeren selv kan sammensætte sit hjælperkorps.
Der er ikke fastsat begrænsninger for, hvilke funktionsnedsættelser, der er omfattet af hjælp efter servicelovens § 96. Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, om en borger er omfattet af personkredsen og opfylder betingelserne for at modtage en BPA-ordning.
BPA er målrettet voksne, og ordningen kan bevares så længe, den pågældende borger opfylder betingelserne, også efter at borgeren modtager folkepension.
Det tidligere krav til borgerens aktivitetsniveau i forbindelse emd ledsagerordningen, blev ophævet i forbindelse med indførelsen af BPA-ordningen. Kommunalbestyrelsen skal siden den 1. januar 2009 tage udgangspunkt i en samlet vurdering af borgerens behov.
Borgere, der bor i boformer, hvor personlig hjælp, pleje og socialpædagogisk bistand er tilrettelagt for flere beboere, vil som udgangspunkt ikke have ret til en BPA-ordning.
Udmålingen foregår efter en individuel behovsvurdering. Ved vurderingen bliver der taget stilling til, hvilke opgaver eller behov, der skal dækkes af støtten, hvor stort omfanget er, og hvornår hjælpen skal ydes. Udmålingen foretages i samarbejde med borgeren med inddragelse af den fornødne sagkundskab og bistand.
Udgangspunktet vil ofte være, at hjælpen dækker borgerens behov hele døgnet eller i størsteparten af de ’vågne/aktive’ timer. Ved udmålingen tages der hensyn til den hjælp, der kan forventes af andre medlemmer af husstanden. Der er dog ikke hjemmel i serviceloven til at pålægge en ægtefælle, samlever eller andre pårørende at påtage sig disse udvidede pleje, overvågnings og ledsagefunktioner.
En BPA-ordning kan efter borgerens ønske kombineres med anden hjælp, som for eksempel personlig hjælp og pleje.
Hvis borgeren får et plejetillæg, kan tillægget efter en konkret vurdering helt eller delvist anvendes som en del af betalingen for en hjælpeordning. En eventuel invaliditetsydelse skal ikke medgå til betaling af hjælpeordningen.
Udgangspunktet er, at ansættelsesforholdet er en sag mellem borger og hjælpere. Formålet er at gøre ordningen så flexibel som muligt. Kommunen skal dog rådgive, og den kan hjælpe med praktiske ting, som for eksempel ansættelsesforhold. Kommunen bør normalt mindst en gang om året sikre sig, at BPA-ordningen fungerer efter hensigten.
En borger, der tildeles en BPA, skal selv ansætte hjælpere, administrere og tilrettelægge hjælpen. Pågældende er hermed ansvarlig for udbetaling af løn og opgørelse af hjælpetimer. Det er dog muligt at aftale, at kommunen udbetaler lønnen direkte til hjælperne, eller at dette gøres af et privat firma.
Borgeren har desuden mulighed for at indgå aftale om at overføre det økonomiske tilskud til BPA-ordningen - og dermed arbejdsgiveransvaret i ansættelssretlig forstand - til f.eks. en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der tilbyder borgerstyret personlig assistance. Ved at hjælperne er ansat af for eksempel en forening, står foreningen for de opgaver, der er forbundet med at ansætte og afskedige hjælpere, som f.eks. at udfærdige ansættelsesbeviser, udbetale løn mv.
Nye regler om udmåling af tilskud
Fra 1. juni 2009 er der gennemført nye, bindende regler for kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til BPA. Det er i den forbindelse fastsat, at kommunalbestyrelsen ved beregningen af tilskuddet til hjælpernes løn som minimum skal sikre den nødvendige rummelighed i udmålingen, så der udover grundlønnen udmåles til tidsbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg, anciennitet, arbejdsmarkedspension, løn under sygdom samt barnets 1. og 2. sygedag, så borgerens individuelle behov dækkes. Herudover kan der i et vist omfang være behov for at sikre udmåling af omkostninger forbundet med vikardækning.
Borgerens tidligere opholdskommune skal forsætte udbetalingen af tilskud til BPA til borgeren, indtil den nye opholdskommune har truffet afgørelse i sagen, jf. lovens § 96b. Den tidligere opholdskommune har dog krav på at få refunderet disse udgifter af den nye opholdskommune.
Hjælpen kan tages med til udlandet jf. Bekendtgørelse om ydelse efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet. Der gælder desuden i nogle situationer særlige regler, når borgeren flytter inden for EU, f.eks. i forbindelse med arbejde.
|