A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Kontaktpersonsordning for døvblinde

Personer over 18 år, som er funktionelt døvblinde, har ret til at få hjælp af en særlig kontaktperson i fornødent omfang.

 

Kontaktpersonordningen skal medvirke til at bryde den isolation, som døvblinde ofte oplever, og bidrage til, at den døvblinde kan leve et så normalt liv som muligt, på trods af et svært kommunikationshandicap og massivt ledsagebehov.

 

Kontaktpersonens opgaver

En kontaktpersons opgaver er blandt andet at fungere som bindeled til omgivelserne. Det kan være ved at besøge den døvblinde, kommunikere og orientere om hverdagen, læse breve og meddelelser eller hjælpe med indkøb og andre praktiske opgaver. Kontaktpersonen skal dog ikke udføre almindelige praktiske opgaver i hjemmet.

 

Dækning af udgifter

Der kan ydes hjælp til dækning af indirekte udgifter i forbindelse med kontaktpersonordningen, for eksempel udgifter til kontaktpersonens fortæring og opholdsudgifter i tilfælde, hvor kontaktpersonens tilstedeværelse er nødvendig.

 

Kommunalbestyrelsen ansætter kontaktpersonen

Kommunalbestyrelsen skal udvælge og ansætte kontaktpersonen og administrere ordningen. Det er dog en ganske særlige opgave at finde den rigtige kontaktperson til den døvblinde, og den døvblinde skal være medvirkende til at udvælge og godkende kontaktpersonen.

 

Kontaktpersonen skal have adgang til instruktion, supervision og kursusvirksomhed, som det pålægger kommunen at tilrettelægge med inddragelse af den rette ekspertise.

 

Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til kontaktpersonordningen.