Formålsbestemmelser i serviceloven
Formålet med serviceloven er at forebygge social problemer og tilbyde rådgivning, støtte og en række almene serviceydelser samt tilgodese behov, der følger af blandt andet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
I forhold til børn og unge med handicap er formålet også at yde støtte til og sikre, at de kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrene. Støtten skal bl.a. være tidlig og helhedsorienteret og bygge på barnets eller den unges egne ressourcer.
I forhold til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer er formålet med serviceloven også at yde en samlet og helhedsorienteret indsats, der kan bidrage til at forbedre den enkeltes sociale funktion, udviklingsmuligheder og livsudfoldelse samt understøtte den enkeltes muligheder for en selvstændig tilværelse. Loven fremhæver endvidere forebyggelseselementet.
Du kan læse mere om servicelovens formålsbestemmelser - både den indledende og formålsbestemmelserne målrettet hhv. børn og unge hhv. voksne - i vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven Vejledning 1 til serviceloven.
Handicappolitiske principper
Ud over servicelovens formålsbestemmelser gælder en række øvrige principper for socialpolitikken. Disse principper stammer eksempelvis fra internationale konventioner.
Derudover fastsætter FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede nogle overordnede handicappolitiske mål om ligestilling og etablering af lige muligheder for borgere med handicap. Standardreglerne blev tiltrådt ved en folketingsbeslutning i 1993, og sætter fokus på rettigheder og behov for borgere med nedsat funktionsevne, herunder at disse skal sikres behandling, revalidering og andre støttemuligheder, således at de kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
I forhold til dansk politik er dette omsat til en række bærende principper om ligebehandling, kompensation og sektoransvar. Principperne om ligebehandling, kompensation, sektoransvarlighed og solidaritet omtales ofte som handicappolitiske principper. Det Centrale Handicapråd har lavet en pjece om grundprincipperne i dansk handicappolitik.
Ligestillingsprincippet
FN's standardregler om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere blev stadfæstet ved en folketingsbeslutning i 1993. Princippet om ligestilling og ligebehandling af handicappede har siden da været centralt placeret i handicappolitikken og arbejdet med at skabe ”et samfund for alle”.
Solidaritetsprincippet
Solidaritetsprincippet kommer til udtryk i, at ydelser efter dansk lovgivning i vidt omfang finansieres af det offentlige via skattebetalingen. Solidaritetsprincippet indgår som et væsentligt element i handicappolitikken.
Sektoransvarlighedsprincippet
Sektoransvarlighedsprincippet er også et centralt princip i den danske handicappolitik. Sektoransvarlighed betyder, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Indsatsen på handicapområdet er derfor ikke kun en opgave for socialsektoren. Den rækker også ind i andre områder såsom for eksempel bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings- og sundhedssektoren.
Kompensationsprincippet
Kompensationsprincippet betyder, at en person med nedsat funktionsevne kompenseres for følgerne af den nedsatte funktionsevne.
Kompensationsprincippet tager udgangspunkt i, at behovet for kompensation kan være forskelligt for fra menneske til menneske og fra handicap til handicap.
Kompensationen kan fx ske ved at gøre samfundets tilbud tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Der kompenseres også ved at stille særlige ydelser til rådighed, som specielt imødekommer den enkelte persons individuelle behov.
Udgangspunktet for servicelovens bestemmelser er at stille omsorgsydelser eller naturalydelser til rådighed ligesom der kan kompenseres økonomisk for væsentlige merudgifter som følge af den nedsatte funktionsevne.
Handicapkonventionen
I 2009 tiltrådte Danmark FNs konvention om rettigheder for personer med handicap. Det er karakteristisk for konventionen, at den indeholder en række overordnede målsætninger og en række bestemmelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, somi videst muligt omfang skal gennemføres ved foranstaltninger inden for de ressourcer, der er til rådighed i de enkelte deltagerstater. Det betyder, at der ikke i konventionen er krav om, at sådanne foranstaltninger skal være gennemført på et bestemt tidspunkt.
Konventionens principper er i overensstemmelse med de generelle principper i dansk handicappolitik, som bygger på FNs standardregler om lige muligheder for handicappede og omfatter kompensationsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet, solidaritetsprincippet og ligebehandlingsprincippet.
|