|
Reglerne om opholds- og handlekommune er fastlagt i retssikkerhedslovens § 9 og §9a. Disse regler gælder for hjælpen efter de love, som er omfattet af retssikkerhedsloven. Det fremgår heraf, at § 9 om handlekommune ikke gælder for lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v., idet det efter denne lov er pågældendes bopælskommune, der skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg.
Reglerne om opholdskommune i den sociale lovgivning fastlægger, hvilken kommune der har pligt til at give hjælpen. Det er et grundlæggende princip, at der altid skal være en kommune, som har pligt til at give hjælp, således at borgeren ikke risikerer at blive henvist fra myndighed til myndighed og ikke få den nødvendige hjælp i tide.
Hvis kommunerne ikke kan blive enige om, hvor en borger har opholdskommune, skal den kommune, hvor borgeren sidst havde folkeregisteradresse, fungere som opholdskommune.
Begreberne opholdskommune og handlekommune
Opholdskommunen er som udgangspunkt den kommune, hvor borgeren opholder sig. Normalt har opholdskommunen også pligt til at handle.
Den kommune, som borgeren befinder sig i og henvender sig til for at få hjælp, har handleforpligtelsen og kaldes handlekommunen. Borgerens opholdskommune vil i de fleste tilfælde også være handlekommune i forhold til borgeren. Der er dog en række tilfælde, hvor opholdskommunen ikke har handleforpligtelsen fx tilfælde, hvor et mindreårigt barn opholder sig i en anden kommune end forældrene.
En kommune har handleforpligtelsen i forhold til en borger i følgende situationer:
- Kommunen er opholdskommune for borgeren i henhold til § 9, stk. 1 og § 9 a, stk. 1 (hovedreglen),
- Kommunen er opholdskommune for ægtefællen når parrets fælles bopæl er i kommunen, § 9, stk. 3,
- Kommunen er opholdskommune for barnet under 18 år i henhold til § 9 a, stk. 2,
- Kommunen er opholdskommune for det anbragte barn under 18 år i henhold til § 9 a, stk. 4,
- Kommunen har som følge af aftale påtaget sig handleforpligtelsen i henhold til § 9, stk. 6, eller § 9 a, stk. 6,
- Kommunen er midlertidig/øjeblikkelig opholdskommune for borgeren i henhold til § 9 b, stk. 1 og praksis.
Selvom det ikke er opholdskommunen, der i sidste ende skal betale for ydelsen, er det, som hovedregel, opholdskommunen, der har handleforpligtelsen. Der kan være tilfælde, hvor staten skal afholde en del af udgiften som følge af finansieringsreglerne, eller hvor der ydes mellemkommunal refusion fra en tidligere opholdskommune.
|