A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Tilbud til udsatte grønlændere

De Grønlandske Huse

Der er fire Grønlandske Huse i Danmark - i Aalborg, København, Odense og Århus. Husene har forskellige opgaver, men fælles for dem er:

  • at de repræsenterer den grønlandske kultur i Danmark
  • at de yder råd og vejledning til grønlændere i Danmark
  • at de formidler viden og oplysning mellem Danmark og Grønland

Husene er selvejende institutioner, der støttes økonomisk af Grønlands Selvstyre og af de lokale, danske kommuner.

Husene er hver især delt op i afdelinger for social rådgivning, uddannelsesvejledning, og kulturelle aktiviteter. Herudover har husene en konsulentfunktion over for kommuner, der har brug for viden omkring grønlandske forhold.

Husene har meget tætte relationer til det grønlandske samfund i Danmark og til de lokale grønlandske foreninger, der findes i mange danske byer.

Misbrug

I 2003 skønnedes det på baggrund af 'Hvidbogen om udsatte grønlændere', at mellem 700 og 900 af de godt 7.000 grønlændere, der boede i Danmark, var socialt udsatte. En del af dem har problemer med alkohol, hash og andre rusmidler eller et blandingsmisbrug.

Sindslidelse

En del af grønlændere, der har et misbrug, har samtidig en psykiatrisk lidelse. Mange af lidelserne er er afledt af traumatiske oplevelser i barndommen - bl.a. incest, vold og alkohol/hashmisbrug i familien. En del af disse mennesker er hjemløse eller opholder sig en stor del af deres tid på gaden. De har et dårligt fysisk helbred, som blandt andet er karakteriseret ved ringe ernæring og fysiske sygdomme. 

Behandling

Der eksisterer i dag enkelte særlige misbrugsbehandlingssteder udelukkende for grønlændere, hvor der bliver taget højde for deres kulturelle, sproglige og sociale baggrund. Der er især fokus på alkoholbehandling, men enkelte steder kombineres behandlingen af alkohol- og hashmisbrug.

Etableringen af en støtte- og kontaktpersonordning (mentor) kan være et væsentligt skridt på vejen til at få det bedre. Ordningen kan medvirke til, at den udsatte grønlænder lettere vil kunne få gavn af de tilbud, der gives, og selv vil kunne efterspørge de tilbud, som den enkelte person finder hensigtsmæssig. Støtte- og kontaktpersonen vil også kunne medvirke ved kontakten til offentlige myndigheder og sikre de udsatte grønlænderes rettigheder.