A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Kompensation fra staten

Kommunerne modtager kompensation fra staten. Servicelovens § 18 forpligter landets kommuner til hvert år at afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Som kompensation herfor modtager kommunerne et tilskud fra staten via bloktilskuddet, som er betegnelsen for de generelle tilskud, kommunerne modtager årligt fra staten. Beløbet pris- og lønreguleres hvert år.

Sigtet med kompensationen er at støtte op om den frivillige sociale indsats, således at de økonomiske barrierer for en udvikling af denne indsats mindskes samt at opmuntre de frivillige sociale organisationer til at udbygge eksisterende sociale aktiviteter og udvikle nye.

I 2011 modtager kommunerne i alt 149,9 millioner kroner i særligt bloktilskud fra staten. Her på hjemmesiden kan du se, hvor mange penge hver enkelt kommune modtager. Du finder fordelingen for 2010 og 2011 i menuen til højre.

Gennem de årlige  § 18-redegørelser holder Social- og Integrationsministeriet sig orienteret om udviklingen i kommunernes samarbejde med frivillige organisationer, herunder udviklingen i kommunernes støtte til frivilligt socialt arbejde.