A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Sådan bliver du frivillig

Guide til frivillige job

Center for frivilligt socialt arbejde har lavet en Social Vejviser, der er en guide til det frivillige sociale arbejde i Danmark. Ved at bruge vejviseren kan du få oplysninger om frivillige sociale organisationer og foreninger. Du kan også søge direkte på den form for frivilligt arbejde, som du gerne vil beskæftige dig med, for eksempel frivilligt arbejde for ældre, børn eller syge og handicappede.

Portal for frivilligt socialt arbejde

FrivilligJob.dk er portalen for frivilligt socialt arbejde i Danmark. Hvis du ønsker at gøre en frivillig indsats, kan du bruge portalen til at finde det frivilligjob, der passer til dine interesser og kompentencer.

Som organisation eller forening kan I på FrivilligJob.dk annoncere efter frivillige, der matcher organisationens behov. På portalen kan I også få hjælp til at formulere en god jobannonce og finde rådgivning om, hvordan man modtager nye frivillige.

På FrivilligJob.dk kan du desuden læse om frivilligt socialt arbejde, for eksempel om nye spændende kurser, projekter og andre initiativer.

Læs mere om FrivilligJob.dk

Portal for selvhjælp

Selvhjaelp.dk er en portal for selvhjælpstilbud. Portalen gør det muligt for dig at finde lige præcis det tilbud om selvhjælp, der passer til netop dig i din særlige situation i dit lokalområde. Websitet kan også bruges af frivillige organisationer og foreninger til gratis at synliggøre og positionere selvhjælpen som en væsentlig metode til forebyggelses- og sundhedsfremme.

Læs mere om Selvhjaelp.dk