|
Social- og Integrationsministeriet er i gang med at udvikle en ny forskningsstrategi. Arbejdet med strategien udspringer af et koncernprojekt, som blandt andet har til formål at sikre bedre brug af aktuel bedste viden.
Forandring og nye løsninger på social- og integrationsområdet skal udvikles på grundlag af viden. Det er således vigtigt at sikre en udvikling, der understøtter at praksis og politiske beslutninger på området baseres på relevante forskningsresultater. Dette kræver bl.a. stærke forskningsmiljøer, forskningshøjde, anvendelsesorienteret forskning og forskning i effekterne af indsatserne.
Formålet med forskningsstrategien er at opnå en mere systematisk prioritering og langsigtet anvendelse af forskningsmidler og understøttelse af vidensmiljøer. En systematisk og målrettet forskningsmæssig indsats skal bidrage i valget af effektive og fagligt velfunderede løsninger på det sociale område.
Forskningsstrategien vil desuden adressere den langsigtede opbygning af relevante forskningskompetencer og etableringen
af samarbejde med relevante aktører, f.eks. universiteter og andre forskningsinstitutioner.
Kortlægning af forskning
Social- og Integrationsministeriet samarbejder med Uddannelsesministeriet om at kortlægge den aktuelle forskningsindsats på det sociale og velfærdsmæssige område. Kortlægningen skal beskrive omfanget, placeringen og typen af social- og velfærdsforskning i Danmark.
Et øjebliksbillede af forskningen kan underbygge fokuspunkter i den fremadrettede organisering og prioritering inden for feltet samt give feltets mange interessenter et billeder af, hvor forskellige typer af forskningsresultater og -samarbejder kan opsøges.
Koordination af forskningsinitiativer
For at støtte til ny forskning er i overensstemmelse med forskningsstrategien, er der oprettet en koordinerende enhed i departementet.
Enhedens formål er at øge koordinering, professionalisering og kvalitetssikring af forskningsinitiativer og anvendelsen af forskningsresultater.
Enheden fungerer tværgående i samarbejde med departementets fagkontorer, styrelser og eksterne aktører med at understøtte ny relevant forskning på social- og integrationsområdet.
Kontaktperson: Jakob Janum Gadmar, tlf. 41 85 10 45
|