A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Velfærdsteknologi

Socialministeriet har fokus på anvendelse af velfærdsteknologier på det sociale område, hvor en række udfordringer venter lige om hjørnet. Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel på offentlige service, samtidig med at grundlaget for rekruttering af medarbejdere til den offentlige sektor bliver mere begrænset på grund af færre personer i den arbejdsdygtige alder.

Fokus på velfærdsteknologier er en væsentlig vej til at løse de udfordringer, som den demografiske udvikling skaber på det sociale område. Velfærdsteknologier kan både øge borgernes mulighed for at hjælpe sig selv og deltage i samfundet, forbedre arbejdsmiljøet og frigøre tid for medarbejderne.

ABT-fonden – Anvendt Borgernær Teknologi

ABT-fonden - Anvendt Borgernær Teknologi blev oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 som led i en politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Fonden støtter projekter, der afprøver og udbreder ny arbejdskraftbesparende teknologi samt nye samarbejds- og organisationsformer i den offentlige sektor. Der er afsat 3 mia. kr. i perioden 2009-2015. Flere projekter på det sociale område er allerede iværksat med midler fra fonden.

Læs mere om ABT-fonden og de støttede projekter.

Servicestyrelsens program for velfærdsteknologi

Servicestyrelsen afprøver en række konkrete velfærdsteknologier i opgaveløsningen på det sociale område. Afprøvningerne foregår i projekter, der gennemføres i samarbejde med kommuner. Servicestyrelsen giver desuden kommunerne sparring til udvikling af idéer og hjælp til at finde teknologier og samarbejdspartnere.

Læs mere om Servicestyrelsens program for velfærdsteknologi