logo: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Forside - Indhold - Forrige/Næste - Luk

"Kommunalreformen – kort fortalt"

 

Kapitel 2 Et nyt danmarkskort

Med kommunalreformen er der tegnet et nyt danmarkskort. Der dannes 98 kommuner, som afløser de hidtidige 271. Amterne nedlægges og der oprettes fem regioner. Hovedlinjerne for regionernes geografiske og opgavemæssige afgrænsning samt hovedsæder blev fastsat i strukturaftalen. Strukturaftalen fastsatte endvidere kravene til de nye kommuners størrelse. Det var herefter op til kommunerne at finde sammen i større, bæredygtige enheder.

Kravene til de nye kommuners størrelse
Partierne bag strukturaftalen anbefalede 30.000 indbyggere som sigtepunkt for dannelsen af nye kommuner.

Som egentligt krav til de nye kommuner blev fastsat en minimumsstørrelse på 20.000 indbyggere. Kommuner med under 20.000 indbyggere skulle derfor finde sammen i nye, større kommuner med i alt mindst 20.000 indbyggere. Alternativt kunne de indgå i et (frivilligt) forpligtende samarbejde med nabokommuner (den såkaldte kattelem). Et sådant samarbejde skulle have et befolkningsunderlag på mindst 30.000 indbyggere.

Ved tegningen af det nye danmarkskort skulle der tages særligt hensyn til ø-kommuner, som – hvis de ønskede det – fik krav på at indgå i et forpligtende samarbejde med en fastlandskommune, så de levede op til de nye krav om størrelse.

En frivillig og lokalt forankret proces
I sommeren 2004 blev alle landets kommuner bedt om inden den 1. januar 2005 at oplyse, hvordan de ville sikre, at kommunen i fremtiden levede op til kravene om bæredygtighed (størrelse).

I efteråret 2004 var der derfor konkrete forhandlinger om kommunesammenlægninger i he-le landet. Nogle kommuner var store nok til at fortsætte selvstændigt. Alligevel var der flere af disse kommuner, der valgte at lægge sig sammen med en eller flere nabokommuner.

Andre kommuner var for små og skulle derfor lægge sig sammen med, eller samarbejde med en eller flere nabokommuner.

I januar 2005 havde alle landets kommuner indsendt deres tilbagemelding til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kun fire af landets 271 kommuner levede ikke op til de krav, strukturaftalen stillede. Det drejede sig om Farum, Værløse, Holmsland og Hvorslev kommuner.

Aftalen om det kommunale landkort
På baggrund af kommunernes tilbagemeldinger optog indenrigs- og sundhedsministeren i slutningen af februar 2005 forhandlinger om det nye danmarkskort med forligspartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) samt Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre.

Forhandlingerne mundede den 3. marts 2005 ud i en bred politisk aftale om det nye landkort. Partierne godkendte de allerfleste af de indmeldte ønsker til nye kommunedannelser. Dog skulle der i 12 af de ”gamle” kommuner – på baggrund af stærke borgerønsker herom

– være lokale afstemninger (primært sogneafstemninger) om tilhørsforholdet, før den kommunedannelse, som kommunen indgik i, kunne godkendes.

Endvidere blev det aftalt, at indenrigs- og sundhedsministeren skulle optage drøftelser med tre af de kommuner, som ikke levede op til kravene om størrelse, nemlig Farum, Værløse og Holmsland kommuner. Formålet med drøftelserne var at fastsætte de nærmere vilkår, der skulle gælde for de sammenlægninger, som de tre kommuner skulle indgå i.

Endelig bad partierne tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen om at tage til Hvorslev/Langå, Aalestrup, Christiansfeld, Ikast/Brande/Nr.-Snede, Nørager, Fredensborg-Humlebæk og Give kommuner samt Lolland som opmand. Opmandens opgave var at undersøge de omstændigheder, der lå til grund for kommunernes tilbagemeldinger, herunder om den valgte løsning havde lokal opbakning. Opmandens undersøgelser resulterede i lokale afstemninger i yderligere 12 ”gamle” kommuner.

Sideløbende med processen med lokale afstemninger og opmandens besøg i kommunerne vedtog Folketinget i løbet af juni 2005 landkortets lovgrundlag som en del af kommunalreformens lovpakke (sebilag 1). I samme tidsrum indsendte de nye kommuner forslag til nye kommunenavne og antal kommunalbestyrelsesmedlemmer i de nye kommuner (sebilag 3 for kommunerne efter reformen).

Den 23. juni 2005 – knap et år efter strukturaftalen blev indgået – lå det nye danmarkskort med 98 kommuner færdigt (se figur 2.1 ogboks 2.1).

Figur 2.1 Det nye danmarkskort

Figur 2.1 Det nye danmarkskort

Note: Grænsejusteringer, som følge af lokale folkeafstemninger, er indikeret på kortet. For den præcise grænsejustering, se bekendtgørelse 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder. Indbyggertal opgjort pr. 1. januar 2005. Se bilag 3 for indbyggertal i kommunerne.



Boks 2.1 Det nye danmarkskort

De politiske forhandlinger om inddelingen betød:

  • At langt hovedparten af de lokale forslag til kommunedannelser blev godkendt uden betingelser
  • At der i 24 ”gamle” kommuner skulle være afstemninger forud for godkendelse
  • At opmanden i otte kommuner/områder skulle levere et supplerende beslutningsgrundlag før godkendelse
  • At indenrigs- og sundhedsministeren optog drøftelser med tre ”gamle” kommuner om de nærmere vilkår for sammenlægning

Det nye danmarkskort med 98 kommuner blev herefter dannet af:

  • 65 sammenlagte kommuner
  • 33 uændrede kommuner. Heraf har syv kommuner under 20.000 indbyggere og indgår derfor alle i forpligtende samarbejder. Fem af de syv kommuner er ø-kommuner
  • 11 hidtidige kommuner deles som resultat af lokale afstemninger

Kommunerne før og efter kommunalreformen
Kommunerne efter kommunalreformen er væsentligt større end kommunerne før reformen. Hvor der før kommunalreformen var 206 kommuner (ud af 271) med under 20.000 indbyggere, er det efter kommunalreformen kun syv kommuner (ud af 98), der har under 20.000 indbyggere. Den gennemsnitlige kommunestørrelse stiger fra knap 20.000 indbyggere før reformen til ca. 55.000 indbyggere efter kommunalreformen.

Figur 2.2 viser andelen af kommuner fordelt på indbyggertal før og efter kommunalreformenSom det fremgår af figur 2.2, er den største andel kommuner før kommunalreformen i gruppen 5.000-9.999 indbyggere (42 pct.), efterfulgt af gruppen med 10.000-19.999 indbyggere (28 pct.). Efter kommunalreformen ændrer dette billede sig, således at man finder flest kommuner i gruppen 30.000-49.999 indbyggere (40 pct.), efterfulgt af gruppen 50.000-99.999 (29 pct.).

Figur 2.2 Andel af kommuner fordelt på indbyggertal

Figur 2.2 Andel af kommuner fordelt på indbyggertal

Kilde: Danmark Statistik, indbyggertal opgjort pr. 1. januar 2005.

Frem til 2007 bor godt en tredjedel af befolkningen (1,9 mio.) i kommuner med under 20.000 indbyggere. Efter kommunalreformen vil det kun være knap 1 pct. (ca. 55.000) af befolkningen, som bor i kommuner med under 20.000 indbyggere.Figur 2.3 viser det samlede antal indbyggere i kommunegrupperne.

Figur 2.3 Samlet antal indbyggere i de enkelte kommunegrupper

Figur 2.3 Samlet antal indbyggere i de enkelte kommunegrupper

Kilde: Danmark Statistik, indbyggertal opgjort pr. 1. januar 2005.

Figur 2.3 viser således, at ca. 3,3 mio. borgere efter kommunalreformen vil bo i kommuner med over 50.000 indbyggere og ca. 4,9 mio. i kommuner med over 30.000 indbyggere.

Arealmæssigt betyder kommunalreformen, at kommunernes gennemsnitsstørrelse går fra at være 159 km2 (svarende til den ”gamle” Holbæk Kommune) før kommunalreformen til at være i gennemsnit 440 km2 (svarende til den nye Svendborg Kommune) efter reformen.Figur 2.4 viser kommunernes areal før og efter reformen.

Figur 2.4 Kommunernes areal før og efter kommunalreformen

Figur 2.4 Kommunernes areal før og efter kommunalreformen

Kilde: De kommunale nøgletal 2004. Der er ikke taget højde for grænsejusteringer.

Som det fremgår af figuren, er 71 pct. af kommunerne før kommunalreformen under 200 km2. Efter reformen er denne gruppe mere end halveret til 32 pct.. Den mindste kommune arealmæssigt er både før og efter reformen Frederiksberg Kommune med knap 9 km2. Den største kommune før reformen er Bornholm med 588 km2. Efter kommunalreformen er den største kommune Ringkøbing-Skjern Kommune med 1.489 km2.

Kommunestørrelser i Europa
En sammenligning af kommunernes indbyggertal i udvalgte europæiske lande viser, at der er væsentlige forskelle, jf.tabel 2.1. Danmark har således sammen med Sverige ingen kommuner under 1.000 indbyggere. I modsætning hertil er der under 1.000 indbyggere i over halvdelen af de spanske kommuner og i mere end tre fjerdedele af de franske kommuner.

Tabel 2.1 Indbyggertal i kommuner i udvalgte europæiske lande
Under
1.000
1.000-
5.000
5.001-
10.000
10.001-
50.000
50.001-
100-000
Over
100.000
Procent Samlet
antal
Gns. stør-
relse
Danmark 200505,941,746,14,81,527119.900
Danmark 2007103,1161,228,66,19855.200
Finland5,146,32520,41,81,443212.100
Frankrig76192,72,10,20,136.5651.600
Holland0,22,112,671,38,45,646734.900
Italien24,247,114,612,41,20,08.1017.200
Norge5,350,32120,61,61,243310.500
Spanien60,724,36,66,80,90,78.1095.300
Sverige04,52159,710,74,129031.100

Anm.:1) Fsva kommuner med 1-5.000 indbyggere og 5-10.000 indbyggere er der tale om ø-kommuner og kommuner, der indgår i forpligtende samarbejder

Kilde: Danmark: Danmarks Statistik. Indbyggertal pr. 1. januar 2005; Finland: Statistics Finland. Data fra 2004, Frankrig: Ministère de L'intèrieur, DGCL, "Les collectivés locales en chiffres 2004". Data fra 1999, Holland: Statistics Netherlands. Data fra 2005, Italien: Istat. Data fra 2004, Norge: Statistisk Sentralbyrå. Data fra 2005, Spanien: Instituto Nacional de Estadistica. Data fra 2004, Sverige: Statistiska Centralbyrån. Data fra 2005.

I de fleste af de udvalgte lande udgør de helt store kommuner med over 100.000 indbyggere mellem 1-2 pct. af kommunerne. Undtagelserne herfra er Sverige, hvor ca. 4 pct. af kommunerne har over 100.000 indbyggere og Holland, hvor ca. 5 pct. af kommunerne har over 100.000 indbyggere. I Danmark er der over 100.000 indbyggere i ca. 1,5 pct. af kommunerne i 2005. Denne andel vil i forbindelse med kommunalreformen stige, så godt 6 pct. af de danske kommuner efter 2007 vil have over 100.000 indbyggere.

Fem regioner
Med kommunalreformen nedlægges amterne. Endvidere nedlægges Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Der oprettes fem regioner, som får mellem ca. 0,6 mio. og 1,6 mio. indbyggere. Regionerne er således væsentlig større end amterne, som har mellem knap 225.000 (Ribe Amt) og knap 660.000 indbyggere (Århus Amt).

Også arealmæssigt er regionerne markant større end amterne. Hvor amternes størrelse ligger mellem 528 km2 (Københavns Amt) og knap 6.200 km2 (Nordjyllands Amt), vil regionerne få en størrelse på mellem 2.560 km2 (Region Hovedstaden) og 13.190 km2 (Region Midtjylland).Figur 2.5 viser regionernes afgrænsning og hovedsæder.

Figur 2.5 De fem nye regioner

Figur 2.5 De fem nye regioner

Note: Indbyggertal opgjort pr. 1. januar 2005.

Hovedparten af amterne indgår udelte i regionerne. Undtagelserne er Viborg og Vejle amter. Endvidere indgår en del af Mariager Kommune fra Århus Amt fremover i Region Nordjylland (se bilag 3). Hertil kommer enkelte grænsejusteringer af regionsgrænserne, som følge af lokale afstemninger.



Forside - Indhold - Forrige/Næste - Luk


Version 1.0 December 2005 • © Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, http://www.im.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering