Indsats over for kriminelle unge

| Forside | Indhold | Bund | Top | Forrige | Næste |

7. Leksikon

På de følgende sider har vi forklaret vigtige ord og begreber i denne rækkefølge:

A

Advarsel

Afhøring

Afsoning

Afsoningssted

Alternativ afsoning – § 78

Anbringelse

Anke, ankefrist, betænkningstid

Anmeldelse til afsoning

 

B

Begrundet mistanke

Behandlingsdom

Behandlingsprogrammer

Beskæftigelsespligt

Besøgsregler

Betalingstilsagn

Betinget dom

Betænkningstid

Brevkontrol

Bødestraf

Børnekonvention

 

D

Dom

Døgninstitution

 

F

Fast kontaktperson

Forvaring

Frigang

Frihedsstraf

Fællesskab

Fængsel

 

G

Grundlovsforhør

 

H

Handleplan

 

I

Indhentning af oplysninger

 

K

KIF

Kombinationsdom

Konfliktråd

Kontaktperson

 

L

Levende lås

Løsladelse

 

M

Magtanvendelse

Mentalundersøgelse

Mentorordning

Moderinstitution

 

N

Nærhedsprincip i Kriminalforsorgen

O

Opholdssteder for børn og unge

Oplysninger

Orlov

Overtrædelse af vilkår

 

P

§ 16 – utilregnelighed, se utilregnelighed

§ 31-udgang

§ 68 og § 69 foranstaltninger

§ 78-afsoning

§ 78-institutioner

§ 78-procedurer

§ 78-vilkår

§ 808-undersøgelse

Pensioner

Personundersøgelse

Plejefamilie

Politihøring

Prøveløsladelse

Prøvetid

Pædagogisk observation

$årørende-linje, rådgivning, tilbud

 

S

Samfundstjeneste

Serviceloven

Sex-kriminelle

Sikret (lukket) afdeling

SKAK

SKOK

Socialpædagogisk opholdssted

SSP

SSP+

Straffeattest

Straffuldbyrdelsesloven

Surrogat(fængsling)

Særvilkår

 

T

Tilståelse

Tilsyn

Tiltalefrafald

Tvangsanbringelse

Tværsektorielt samråd

 

U

Ubetinget frihedsstraf

Udgang

Udstationering

Underretningspligt

Undervisningspligt

Ungdomskontrakt

Ungdomssanktion

Ungeafdelingen i Ringe

Utilregnelighed

 

V

Varetægtsfængsling

Varetægtssurrogat

Videregivelse af oplysninger

Vilkår

Vilkårsovertrædelse

A

Advarsel

Benyttes ved bagatelagtige sager, særligt ved førstegangstilfælde og formildende omstændigheder.

 

  • Formløse advarsler givet af politiet på gerningsstedet.
  • Anklagemyndighedens skriftlige advarsel i forbindelse med bagatelsager.
  • Rettens advarsel.

 

Regelgrundlag: Anklagemyndigheden; retsplejelovens § 722-§ 723. Retten; retsplejelovens § 937

 

Afhøring

Led i politiefterforskningen eller under selve domsforhandlingen.

Politiet underretter kommunen om en sag, hvor en sigtet er under 18 år. Den unge har eksempelvis overtrådt straffeloven eller er involveret i forhold, der kan medføre frihedsstraf.

Kommunen sender en sagsbehandler, der deltager under afhøringen af den unge. Det sker:

  • når den unge selv eller forældrene ønsker det,
  • når den unge er under 15 år, med mindre der er tale om rene bagatelsager,
  • når forældrene ikke er til stede,
  • når den unge (fyldt 15 år) ikke tidligere har været sigtet, når der kan blive tale om, at den unge (fyldt 15 år) skal fremstilles i retten på grund af en mulig varetægtsfængsling.

 

Regelgrundlag: Retsplejelovens kap. 78, særligt § 752, stk. 2 (Bkg. 79 af 4. feb. 1998 om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring, Bkg. nr. 1092 af 8. dec. 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service samt Rigsadvokatmeddelelse 7/1998).

 

Afsoning

Frihedsstraf afsones som udgangspunkt i fængsel eller arresthus. Frihedsstraf kan endvidere i særlige tilfælde afsones på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller på institution.

 

Regelgrundlag: Straffuldbyrdelseslovens § 20 og § 78.

 

Afsoningssted

Direktoratet for Kriminalforsorgen afgør, hvilket arresthus eller fængsel, en straf skal afsones i.

 

Regelgrundlag: Straffuldbyrdelseslovens kap. 7 samt Bekendtgørelse nr. 572 af 5. juli 2002 om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring

 

Alternativ afsoning – § 78-afsoning

(Se desuden § 78)

Afsoning af fængselsstraf i en behandlingsinstitution uden for fængsel eller arresthus.

Når den dømte er under 18 år, skal en alternativ afsoningsmulighed tages med i overvejelserne.

Direktoratet for Kriminalforsorgen giver tilladelse til alternativ afsoning efter indstilling fra en af Kriminalforsorgens afdelinger. I enkelte tilfælde kan et fængsel eller et arresthus også give tilladelse.

Den afdeling i Kriminalforsorgen, der dækker den unges hjemkommune, skal udarbejde indstilling om alternativ afsoning i samarbejde med de sociale myndigheder. Beslutningen træffes i samarbejde med det fængsel eller arresthus, der er udpeget som ’moderinstitution’.

Sagsbehandlingen foregår i et praktisk samarbejde med den kriminalforsorgsafdeling, der dækker den sikrede institutions område, hvis den unge er Furrogatfængslet i sikret institution. Se eventuelt § 78- procedurer.

Endelig afgørelse træffes, når dommen er afsagt og klar til at blive fuldbyrdet – altså når ankefristen er udløbet og papirarbejdet på plads.

I de tilfælde, hvor den unge kan forvente en ubetinget dom, kan ansøgningen forberedes inden domsafsigelsen. Det er hensigtsmæssigt, hvis den unge skal placeres i en døgninstitution, som ikke tidligere har været anvendt som alternativt afsoningssted. Inçtitutionen skal i givet fald gennem en formel godkendelses-procedure i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se eventuelt § 78-institutioner.

Unge over 18 år kan også få tilladelse til § 48-afsoning, hvis de har særlige behandlingsbehov.

 

Regelgrundlag: Straffuldbyrdelseslovens § 78: Mulighederne for alternativ afsoning.

§ 78, stk. 2: Særlige hensyn, der skal tages i forhold til unge under 18 år. Bekendtgørelse nr. 571 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus og Vejledning nr. 68 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus.

 

Anbringelse

– i fængsel

Når en 15-17-årig skal i et åbent fængsel, bør det så vidt muligt ske i nærheden af den unges hjem. Det gælder dog ikke, hvis den unges forhold, institutionens karakter og sammensætningen af de øvrige indsatte taler imod kriteriet.

Skal den unge anbringes i lukket fængsel, vil det som udgangspunkt ske i Statsfængslet i Ringe, Anstalten ved Herstedvester eller et arresthus.

 

Regelgrundlag: Åekendtgørelse nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner § 6-§ 7.

 

Anke – Ankefrist – betænkningstid

Den dømte eller anklagemyndigheden kan anke en dom til en højere instans inden 14 dage efter, at dommen er afsagt. Normalt kan der kun ankes til én højere instans.

Domme kan kun ankes af det offentlige, når der efter de lovbestemmelser, tiltalen lyder på, kan idømmes andre offentligretlige følger end bøde eller konfiskation, jf. retsplejelovens § 962, stk. 2.

 

Regelgrundlag: Retsplejelovens kap. 82 og 83.

 

Anmeldelse

– til afsoning

Når en fængselsdom er afsagt, sender politiet papirer til Kriminalforsorgen, som sørger for, at straffen bliver afsonet (fuldbyrdet). Når anmeldelsespapirerne drejer sig om en ung under 18 år, bliver Kriminalforsorgens lokale afdeling bedt om at undersøge mulighederne for alternativ afsoning efter straffuldbyrdelseslovens § 78, før der træffes afgørelse om afsoningssted og -tidspunkt.

 

Regelgrundlag: Bekendtgørelse nr. 363 af 17. maj 2001 om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus.

 

 

B

Begrundet mistanke

Se varetægtsfængsling og forudsætningerne herfor.

 

Behandlingsdom

Dom til psykiatrisk behandling enten i form af indlæggelse på en psykiatrisk afdeling eller i form af ambulant behandling, eventuelt med mulighed for indlæggelse.

Ved behandlingsdom til ambulant behandling fører Kriminalforsorgen ofte tilsyn med den dømte. Er den unge under 18 år, kan der samtidig med den psykiatriske behandling blive tale om foranstaltninger i henhold til servicelovens afsnit om børn og unge.

Behandlingsdomme kan også kombineres med særvilkår om ophold i egnet døgninstitution, misbrugsbehandling og lignende.

Almindelige betingede domme (med særvilkår om behandling) eller dom til ungdomssanktion kan ikke i juridisk forstand kaldes behandlingsdomme.

 

Regelgrundlag: Straffelovens § 68 og § 69.

 

Behandlingsprogrammer

– i Kriminalforsorgens regi

Fængsler eller arresthuse skal tilbyde behandlingsprogrammer for eksempel i form af undervisnings- eller aktiveringstilbud til 15-17-årige varetægtsarrestanter eller afsonere. Udgangspunktet skal være den unges motivation og samlede forudsætninger.

 

Regelgrundlag: Bekendtgørelse nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner § 13.

 

Behandlingsprogrammer

– i socialt regi: se handleplaner

 

Beskæftigelsespligt – under afsoning i fængsel eller arresthus

Personer, som afsoner en fængselsstraf, skal være beskæftigede i dagtimerne enten med arbejde eller med undervisning og/eller behandlingsprogram. Varetægtsarrestanter og dømte, der er anbragt i arresthus, er ikke omfattet af beskæftigelsespligten, men de skal dog have tilbud om beskæftigelse.

 

Regelgrundlag: Straffuldbyrdelseslovens § 38 og Bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001 om beskæftigelse m.v. af indsatte i Kriminalforsorgens institutioner.

 

Besøgsregler

– i andre institutioner end fængsel

Det er statsadvokaten, der skal give tilladelse til udgang til besøg med en eller flere overnatninger hos pårørende. Gælder hvis den unge er anbragt på en sikret afdeling på en døgninstitution som led i en ungdomssanktion.

 

Besøgsregler

– i fængsel

Varetægtsarrestanter kan få besøg, så tit forholdene tillader det. Arrestanter, der er isoleret efter rettens bestemmelse, bør have tilladelse til besøg mindst en gang ugentligt i mindst én time. For øvrige arrestanter skal besøgstiden være af mindst en halv times varighed. Længerevarende besøg tillades i det omfang, forholdene tillader det. Politiet kan af hensyn til årsagen til varetægtsfængslingen modsætte sig, at varetægtsarrestanten får besøg, eller forlange at besøg finder sted under kontrol. Politiets afslag på besøg eller krav om kontrol kan af varetægtsarrestanten forelægges retten til afgørelse.

Afsonere: En indsat har ret til mindst ét ugentlig besøg i mindst en time og så vidt muligt i to timer. Den enkelte institution kan give tilladelse til besøg i udvidet omfang. Særligt i forhold til unge indsatte bør den mulighed udnyttes, så den unge kan bevare kontakten til sin familie under afsoningen.

Regelgrundlag: úaretægtsarrestanter: Retsplejelovens § 771 og cirkulære af 19. december 1980 om varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg m.v. Afsonere: Straffuldbyrdelseslovens § 51 og Vejledning nr. 96 af 16. maj 2001 om behandlingen af 15-17-årige, :er anbringes i Kriminalforsorgens institutioner pkt. 9.

 

Betalingstilsagn

Betalingstilsagn er en bevilling fra de sociale myndigheder om døgnophold i forbindelse med alternativ afsoning i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78.

 

Regelgrundlag: Bekendtgørelse nr. 571 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus § 4.

 

Betinget dom

– med eller uden straffastsættelse, med eller uden vilkår

Ved en betinget dom skal den dømte ikke umiddelbart afsone sin straf, med mindre han eller hun igen handler strafbart eller overtræder eventuelle vilkår under en given prøvetid.

Den betingede dom kan gives med eller uden en udmålt straf. Eksempelvis kan dommen lyde på 30 dages betinget fængsel med prøvetid på to år, eller på betinget fængsel uden straffastsættelse med prøvetid på to år.

Ud over betingelsen om ikke at begå noget strafbart i prøvetiden, kan retten fastsætte vilkår om tilsyn fra sociale myndigheder / Kriminalforsorgen. Også andre vilkår kan komme på tale afhængig af konkrete behov, eksempelvis at den unge skal undergive sig foranstaltninger efter serviceloven, alkoholist- eller narkomanbehandling.

Betinget dom gives, hvis retten ikke finder det påkrævet, at straf kommer til fuldbyrdelse. I praksis er betingede domme relativt udbredte for unge under 18.

I 2000 var 20% af de strafferetlige afgørelser for 15-17-årige betingede domme. (Flertallet var bøder).

 

Regelgrundlag: Reglerne om betingede domme kan findes i straffelovens kapitel 7, navnlig § 56-§ 57.

 

Betænkningstid

Se ankefrist

 

Brevkontrol

– serviceloven

Kontrol med børn og unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, mens de opholder sig i døgninstitutioner, kan finde sted på baggrund af en afgørelse i børn- og ungeudvalget.

Kontrol af breve til og fra andre myndigheder må ikke finde sted.

Retsplejelovens kapitel 71 beskriver betingelserne for brevåbning eller –standsning.

Brevkontrol bruges ikke over for unge, der efter retsplejeloven er anbragt i varetægtssurrogat, jf. Bekendtgørelse nr. 620 af 21. juni 2001, § 14, stk. 4, og lov om social service § 108, stk. 4.

 

Regelgrundlag: Lov om social service § 108. Bekendtgørelse om magtanvendelse.

Dertil retsplejelovens regler i forbindelse med varetægtsfængsling.

 

Bødestraf

Der findes to forskellige typer bøder:

  • Den såkaldte ”sumbøde”, hvor der fastsættes et engangsbeløb, som skal betales, er den mest almindelige form for bøde.
  • Dagbøder. Gives oftest for overtrædelser af straffeloven. Hver bøde afmåles i forhold til overtrædelsens karakter og gerningspersonens økonomiske forhold, eksempelvis 10 dagbøder á 1.000 kr. (Antallet af dage angiver overtrædelsens alvorlighed, beløbsstørrelsen forholder sig til gerningspersonens økonomiske forhold.)

Bøde gives, hvis frihedsstraf ikke findes påkrævet. For unge under 18 er bøde den mest almindelige sanktion, og ca. 2/3 af de strafferetlige sanktioner over for 15-17-årige i 2000 var bøder. Det er normalt retten, der giver bødestraf. Der kan også være tale om ’bødeforlæg’, hvor personen modtager en betalingsanmodning fra politiet. Betaler personen ikke bøden, indbringes sagen for retten.

 

Børnekonvention

Konventionen fastsætter en række rettigheder for børn og unge, blandt andet i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet, retsforfølgning og frihedsberøvelse.

 

Regelgrundlag: FN’s konvention om børns og unges rettigheder. Ratificeret af Danmark, jf. Bekendtgørelse nr. 6 af 16. januar 1992.

 

 

D

Dom

Domme afsiges af domstolene; i Byretten, ved Landsretten eller i sjældne tilfælde ved Højesteret.

 

Regelgrundlag: Lov om rettens pleje.

 

Døgninstitution

– anbringelsessted efter lov om social service

Døgninstitutioner for børn og unge drives efter § 51 i serviceloven. Amterne kan selv drive døgninstitutioner. Desuden kan private organisationer, kommuner og amter træffe aftaler om at drive en døgninstitution.

Hvert amt har en oversigt over de institutionspladser, amtet har ansvaret for, herunder aldersgruppe, pris og tilbud. Oplysninger om ledige pladser og ventetider kan også fås hos amtet.

På en del amters hjemmeside findes desuden oplysninger om institutionspladser til børn og unge.

Et landsdækkende register over døgninstitutionspladser til børn og unge findes endnu ikke. Amtsrådsforeningen arbejder på sagen.

Visitation til en døgninstitutionsplads vil normalt finde sted ved at indgå en visitationsaftale mellem den unges hjemkommune og amt, såfremt amtet skal finansiere udgifterne via grundtaksten. Også institutionen og amtet skal indgå aftale. I amtet fås nærmere oplysninger om proceduren for konkrete visitationsaftaler.

På landsplan var der i 2000 ca. 3000 pladser på døgninstitutioner for børn og unge med sociale vanskeligheder, heraf var ca. 45% pladser til børn og unge i skolealderen, ca. 23% var pladser til unge, ca. 16% var pladser på områdeinstitutioner (lokale institutioner) og ca. 16% var pladser til små børn og familier.

 

Regelgrundlag: Servicelovens § 51.

 

 

F

Fast kontaktperson

Se kontaktperson

 

Forvaring

Forvaring på ubestemt tid kan dømmes i sager om drab, røveri, voldtægt eller andre alvorlige sædelighedsforbrydelser, frihedsberøvelse eller alvorlige voldsforbrydelser. Desuden skal den pågældende være til fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Forvaringen skal findes påkrævet for at forebygge denne fare.

Forvaring sker normalt i det lukkede fængsel, Anstalten ved Herstedvester, som fungerer som Kriminalforsorgens behandlingsinstitution for indsatte med behov for psykiatrisk eller psykologisk behandling. Personalet omfatter blandt andre psykiatere og psykologer.

Løsladelse fra forvaring kan kun ske efter rettens bestemmelse, og når foranstaltningen ikke længere skønnes nødvendig.

 

Regelgrundlag: Straffelovens § 70.

 

Frigang

Frigang betyder tilladelse til, at en indsat under afsoning i fængsel eller arresthus kan få udgang for at arbejde hos en arbejdsgiver eller for at deltage i undervisning.

 

Regelgrundlag: ùtraffuldbyrdelseslovens § 46, Bekendtgørelse nr. 110 af 4. marts 2002 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner § 44-§ 49 samt Bekendtgørelse nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17?årige, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner § 11.

 

Frihedsstraf

Frihedsstraf kan være en fængselsstraf eller dom til forvaring. De fleste frihedsstraffe er tidsbegrænsede, men ikke ‘fængsel på livstid’ og dom til forvaring.

 

Regelgrundlag: Straffelovens § 33 og § 70.

 

Fællesskab med andre indsatte i fængsel

En indsat skal så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte.

En ung mellem 15 og 17 år skal bo på den afdeling, hvor der er de bedste muligheder for at beskytte den unge mod uheldige påvirkninger fra andre indsatte.

Som udgangspunkt må den unge ikke dele opholdsrum med indsatte over 17 år. Institutionen er forpligtet til at føre et særligt tilsyn med indsatte i aldersgruppen 15 til 17 år – herunder at være opmærksom på at hindre uheldige påvirkninger fra medindsatte.

 

Regelgrundlag: Bekendtgørelse nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner § 2 og § ‰0 samt Vejledning nr. 96 af 16. maj 2001 om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner pkt. 5 og 11.

 

Fængsel

Betegnelse for Kriminalforsorgens døgninstitutioner beregnet til afsoning af frihedsstraffe.

Åbne fængsler: institutioner uden ringmure og lignende til personer, som ikke skønnes farlige og hvor der ikke er stor risiko for, at personen vil flygte.

Lukkede fængsler: institutioner med ringmure og andet sikkerhedsudstyr til personer, som skønnes farlige eller hvor der er flugtrisiko. Yderdøre er konstant aflåste.

 

Regelgrundlag: Straffuldbyrdelsesloven.

 

 

G

Grundlovsforhør

Grundlovsforhør er det retsmøde, hvor politiet kan begære den anholdte varetægtsfængslet. Mødet skal finde sted inden for 24 timer efter en anholdelse. Dommeren vurderer til grundlovsforhøret, om betingelserne for varetægtsfængslingen er opfyldt.

 

Regelgrundlag:Grundlovens § 71, stk. 3 og retsplejelovens § 760, stk. 2.

 

 

H

Handleplan

– inkl. foreløbig handleplan – de sociale myndigheder

En handleplan er primært en ’aftale’ mellem den unge med en kriminel adfærd, forældrene og kommunen. Aftalen handler om den samlede indsats i forhold til den unges udvikling.

De enkelte elementer i planen er dele af en sammenhængende proces, der skal lede den unge tilbage til normalsamfundet og i retning af f.eks. uddannelse og beskæftigelse.

En foreløbig handleplan udarbejdes af de kommunale sociale myndigheder inden syv dage efter, at myndighederne fra politiet har fået besked om, at en ung har begået alvorlig kriminalitet.

Den korte tidsfrist indebærer, at den nødvendige sociale indsats navnlig over for børn og unge under den kriminelle lavalder kan iværksættes så hurtigt som muligt efter, at kriminaliteten er begået.

Kommunen skal generelt udarbejde handleplan i sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet.

 

Regelgrundlag: Lov om social service, § 58 a.

 

– Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen skal udarbejde handleplaner for unge under 18 år, uanset om der er tale om unge med tilsyn i forbindelse med betinget dom eller prøveløsladelse eller unge, som afsoner en fængselsstraf.

Planerne skal udformes i samarbejde med den unge, forældrene og de sociale myndigheder. Den skal have et fremtidsperspektiv, som rækker ud over den aktuelle afsonings- eller tilsynsperiode.

 

Regelgrundlag: Straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2 og 3, § 82, stk. 2 og § 95, stk. 2.

 

– koordinering af

Initiativet til en koordineret handleplan tages i de fleste tilfælde af socialforvaltningen, som fra politiet får besked om den unges kriminalitet. Initiativet kan dog også komme fra for eksempel en sikret afdeling, hvis den unge er anbragt i varetægtssurrogat, eller fra Kriminalforsorgen, hvis den unge er indsat i arresthus eller fængsel.

En koordineret handleplan udarbejdet i samarbejde mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgens afdelinger, bør være til disposition i følgende tilfælde:

  • Hvor en ung har begået så alvorlig kriminalitet, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om ubetinget fængselsstraf.
  • Hvor der ved tiltalefrafald eller betinget dom fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen. Det vil typisk være fra det tidspunkt, hvor den unge fylder 18 år og indtil da har været undergivet foranstaltninger i henhold til serviceloven).
  • Hvor en ung under 18 år skal (prøve)løslades efter afsoning af en fængselsstraf, og de involverede myndigheder finder en fælles indsats påkrævet.

 

’Regelgrundlag’: De vejledende retningslinier.

 

 

I

Indhentning af oplysninger

Se oplysninger

 

 

K

KIF

Forkortelse for Kriminalforsorgens Afdelinger i Frihed.

 

Kombinationsdom

– delvis betinget dom

En fængselsdom, hvor en del af straffen er ubetinget. En del af straffen skal afsones, den resterende del er betinget – ofte med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen, alternativt foranstaltninger i henhold til serviceloven.

Den ubetingede del af straffen kan højst være på seks måneders fængsel.

Unge under 18 år, som har været varetægts(surrogat)fængslet frem til domsafsigelsen, får ofte en kombinationsdom, hvor den ubetingede del svarer til fængslingsperioden, hvorefter den unge løslades ved retsmødets afslutning.

I følgende tilfælde skal Kriminalforsorgen undersøge mulighederne for alternativ afsoning jf. § 78:

  • Hvis den ubetingede del er længere end varetægtsfængslingen.
  • Hvis kombinationsdommen gives til en ung, der har været på fri fod op til det afsluttende restmøde.

Der kan ikke gives prøveløsladelse på den ubetingede del af en kombinationsdom. Har en ung f.eks. fået en dom på et år og tre måneders fængsel, hvoraf de seks måneder skal afsones, er der altså ikke mulighed for at løslade ham på prøve efter tre eller fire måneder. ’Prøven’ eller vilkårene for dommen er i stedet fastsat af dommeren i forbindelse med den betingede del. I dette eksempel de ni måneders fængsel, som ikke skal afsones, hvis den unge i øvrigt overholder de fastsatte vilkår og ikke begår ny kriminalitet.

Afsones den ubetingede del af en kombinationsdom sammen med almindelig fængselsstraf, kan den dømte i nogle tilfælde prøveløslades.

 

Regelgrundlag: Straffelovens § 58.

 

Konfliktråd

Et konfliktråd er en mægling eller medierende samtale mellem offer og gerningsmand. Mæglingen kan også foregå i socialt regi eller i skoleregi uden særligt retligt grundlag. Formålet med samtalen er at

  • løse op for offerets frustrationer og angst,
  • give offeret større tryghed i dagligdagen,
  • give gerningsmanden større ansvarlighed,
  • modvirke at gerningsmanden senere begår kriminalitet.

Det er en forudsætning, at begge parter medvirker positivt – ønsker at deltage i mæglingen (mediationen). Konfliktråd har gennem de senere år været gennemført som forsøgsordning af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Glostrup, Roskilde og Ringsted politikredse. Forsøget er ved at blive evalueret, og det overvejes (januar 2003) at gøre ordningen permanent og landsdækkende. Læs evt. mere i ‘Børn og Kriminalitet”, Socialministeriet, 2000.

 

Kontaktperson

En kontaktperson skal dels fungere som en voksen, som barnet eller den unge altid kan søge til, når der er brug for hjælp. Dels skal personen træde til som den, der altid kan og skal blande sig, når barnet eller den unge opfører sig uacceptabelt. Opgaverne er at imødekomme barnets eller den unges behov for en voksen person, der kan give den støtte, som forældrene af en eller anden grund ikke kan give.

Ordningen retter sig mod vanskeligt stillede børn og unge i almindelighed, men kriminalitetstruede børn og unge samt børn og unge, der har begået kriminalitet, er også i målgruppen.

 

Regelgrundlag: Servicelovens § 40, stk. 2, nr. 7.

 

 

L

Levende lås

Tæt voksenkontakt, der for en kortere periode sikrer placeringen af en ung uden for den sikrede afdeling, hvori den unge har været anbragt.

Afgørelsen om at benytte levende lås træffes af den amtskommune, hvor anbringelsen finder sted.

 

Regelgrundlag: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 620 af 21. juni 2001 (magtanvendelse mv.) med senere ændringer.

 

Løsladelse

Begrebet anvendes både i forbindelse med afsoning og varetægtsfængsling og betyder udskrivning af personer fra Kriminalforsorgens fængsler, arresthuse eller fra surrogatophold i sikret afdeling.

 

Regelgrundlag: Straffuldbyrdelseslovens kapitel 14.

 

 

M

Magtanvendelse

– efter serviceloven

Der er med hjemmel i serviceloven fastsat bestemmelser om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer. Disse regler kan ikke finde anvendelse i øvrige anbringelsessteder.

 

Regelgrundlag: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 620 af 21. juni 2001 med senere ændringer.

 

Mentalundersøgelse

En psykiatrisk undersøgelse, der skal bruges, når retten skal træffe afgørelse i en sag, hvor der

  • er en formodning om, at den mentale tilstand afviger fra det normale, og at den sigtede derfor bør have en behandlingsdom frem for en almindelig straf,
  • er tale om en grov forbrydelse, for eksempel drab, groft røveri, forsætlig brandstiftelse, voldtægt,
  • kan blive tale om dom til forvaring.

Undersøgelsen kan finde sted, hvis den pågældende samtykker. I modsat fald kræves en retskendelse.

Det er anklagemyndighedens ansvar at bede om en mentalundersøgelse, hvis der er usikkerhed om den sigtedes egnethed til straf jf. straffelovens § 16.

Mentalundersøgelser finder sted enten ambulant af Justitsministeriets psykiatriske undersøgelsesklinik, embedslægerne eller under indlæggelse på en (rets)psykiatrisk afdeling. Undersøgelsen kan af anklagemyndigheden eller dommeren forelægges Retslægerådet, som er landets øverste myndighed i forhold til vurdering af egnethed til straf.

 

Regelgrundlag: Retsplejelovens § 809.

 

Mentor(ordning)

– i Kriminalforsorgen

Mentorordningen indebærer, at unge mellem 15 og 25 år, herunder med en anden etnisk baggrund end dansk, kan få tilknyttet en mentor i deres tilsynsperiode. Mentoren skal fungere som positiv rollemodel i den unges liv og skal i samarbejde med den tilsynsførende fra Kriminalforsorgen støtte og vejlede den unge.

 

’Regelgrundlag’: Regeringens initiativer over for utilpassede unge. November 1999.

 

Moderinstitution

§ 78-anbringelse

Også kaldet moderfængsel, moderanstalt og moderarresthus. En anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78 forudsætter en beslutning om, hvilket fængsel eller arresthus, der skal være moderinstitution.

Det er denne institution, der har ansvaret for opgaver i forbindelse med sagsbehandlingen under anbringelsen inklusive spørgsmål om prøveløsladelse. Sagsbehandlingen forestås i praksis ofte af en KIF-afdeling (Kriminalforsorgens afdelinger I Frihed).

I tilfælde af, at tilladelsen til anbringelse efter § 78 tilbagekaldes, overføres den pågældende til moderinstitutionen til almindelig afsoning af resten af straffen.

 

Regelgrundlag: Straffuldbyrdelseslovens § 78 samt Bekendtgørelse nr. 571 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus.

 

 

N

Nærhedsprincip i Kriminalforsorgen

Fængselsstraf afsones så vidt det er muligt i nærheden af dømtes hjemsted. Desuden skal der tages hensyn til den dømtes egne ønsker, især vedrørende arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige forhold.

Når en 15-17-årig skal anbringes i åbent fængsel, skal det geografiske nærhedsprincip tillægges særlig vægt, så den unge bevarer kontakten med familien og kan udsluses via uddannelsesinstitutioner m.v., som ligger i nærheden af familiens bopæl.

 

Regelgrundlag  Straffuldbyrdelseslovens § 23 og Bekendtgørelse nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner § 6.

 

 

O

Opholdssteder for børn og unge

De socialpædagogiske opholdssteder er private steder godkendt af amtet til at kunne modtage anbragte børn og unge. Oversigt over og oplysninger om de enkelte godkendte opholdssteder kan fås i amterne.

Også på de fleste amters hjemmesider findes informationer om de socialpædagogiske opholdssteder. Endnu findes ikke et landsdækkende register over opholdsstederne, men Amtsrådsforeningen arbejder på sagen.

Visitationen til et socialpædagogisk opholdssted sker ved at indgå en visitationsaftale mellem den unges hjemkommune og amt – i de tilfælde, hvor amtet skal finansiere udgifterne over grundtaksten.

Ligeledes indgås en aftale med opholdsstedet.

Proceduren for visitation varierer fra sted til sted. Det stedlige amt kan oplyse om procedurer m.v.

I 2000 var der på landsplan ca. 2400 pladser på socialpædagogiske opholdssteder.

Pladser på kost- og efterskoler til børn og unge skal godkendes af det amt, skolen er beliggende i.

Godkendelsen sker på baggrund af oplysninger fra skolen og tager udgangspunkt i, at skolen allerede er godkendt og underkastet tilsyn af Undervisningsministeriet.

Amterne har oplysninger om godkendte skoler og prisen på et ophold.

I 2000 var der på landsplan godkendt ca. 1700 pladser på kost- og efterskoler til anbringelse af børn og unge.

 

Regelgrundlag: Servicelovens § 49.

 

Oplysninger

Oplysninger om enkeltpersoners private forhold kan gives til myndighederne i følgende tilfælde:

  • Når den berørte person har givet sit samtykke.
  • Når det følger af lov eller bestemmelser fastsat ved lov, at oplysningen skal gives videre.
  • Når årsagen ligger i at varetage offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder en hemmeligholdelse.
  • Når det er et nødvendigt led i sagens behandling.
  • Når det er nødvendigt for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

 

Andre fortrolige oplysninger må kun gives til andre myndigheder, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning. Kun oplysninger af fortrolig karakter, som har betydning for myndighedens udførelse af opgaver, må indhentes.

 

Regelgrundlag: Forvaltningslovens § 28, § 31 og § 32 om videregivelse og indhentelse af oplysninger.

 

Orlov – under afsoning

Indsatte kan under visse betingelser få tilladelse til udgang under afsoningen. Former for udgang er

  • Regelmæssig weekendudgang
  • Udgang til særlige formål (§ 31-udgang, se dette punkt)
  • Frigang
  • Udstationering

 

Regelgrundlag: Straffuldbyrdelseslovens § 46-§ 50 og Bekendtgørelse nr. 110 af 4. marts 2002 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner.

 

Overtrædelse af vilkår

se vilkårsovertrædelse

 

 

P

§ 16 – utilregnelighed

Det følger af straffelovens § 16, at personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, ikke kan straffes. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at personer, der på gerningstidspunktet var mentalt retarderede i lettere grad eller tilstande, der må sidestilles hermed, ikke straffes, med mindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf.

Hvis personer ikke kan straffes p.g.a. utilregnelighed som defineret i straffelovens § 16, vil retten almindeligvis træffe bestemmelse om andre foranstaltninger, eksempelvis i form af psykiatrisk indlæggelse eller anden form for behandling, jf. straffelovens §§ 68 – 69. I tilfælde hvor personen har forøvet særlig alvorlig kriminalitet og frembyder nærliggende fare, kan personen idømmes forvaring på ubestemt tid, jf. straffelovens § 70.

 

§ 31-udgang

Udgang til særlige formål. Det kan bl.a. være i situationer, hvor den indsattes tilstedeværelse er nødvendig eller påkrævet, eller hvor humane hensyn taler herfor. Det kan f.eks. være begravelse, et møde i retten, lægeundersøgelse eller -behandling.

Indsatte kan endvidere få udgang til vigtige familiebegivenheder; f.eks. barnedåb, bryllup, sølvbryllup, runde fødselsdage, for at varetage personlige interesser eller med henblik på at forberede løsladelsen.

 

Regelgrundlag: Bekendtgørelse nr. 110 af 4. marts 2002 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner § 31.

§ 68 og § 69 – foranstaltninger

§ 68 - foranstaltningerne idømmes gerningspersoner, der ikke findes egnede til almindelig straf. Det drejer sig om personer, der var utilregnelige i gerningsøjeblikket på grund af sindssygdom eller tilstande, der kan ligestilles hermed. Foranstaltningerne kan være psykiatrisk indlæggelse, afvænningsbehandling eller andet, der, jf. § 16, kan forhindre yderligere lovovertrædelser.

 

§ 69 giver hjemmel til at fastsætte samme foranstaltninger over for gerningspersoner, der på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed (visse mentalt retarderede og visse personer, der på gerningstiden var utilregnelige).

 

Gerningspersoner, der er stærk berusede, er som altovervejende hovedregel ikke omfattet af målgruppen.

 

Regelgrundlag: Straffelovens § 68-§ 69, jf. § 16.

 

§ 78-afsoning

– se alternativ afsoning

 

§ 78-institutioner

Direktoratet for Kriminalforsorgens betegnelse for alle de institutioner, der har været anvendt i forbindelse med § 78-afsoning. Hos Direktoratets klientkontor fås en oversigt med en kort beskrivelse af de pågældende institutioner. At institutionen har været anvendt til dette formål tidligere, er ikke en garanti for, at den kan accepteres i alle efterfølgende tilfælde, idet kravene til orden og sikkerhed skal vurderes i forhold til den konkrete sag.

Kravene er forskellige, alt efter om den unge er idømt 30 dages fængsel, som typisk vil blive afsonet i et åbent fængsel, eller har fået tre års fængsel for voldsomme røverier og har truet sig ud af en sikret afdeling i varetægtsperioden. Her vil afsoning i den særlige unge-afdeling i Ringe blive overvejet som afsoningssted.

I det første tilfælde vil den unge kunne § 78-afsone i en åben institution med f.eks. ‘terrænfrihed’, mens den unge med en dom på tre år vil blive placeret i et regi med faste rammer og med begrænsninger i sin færden i hvert fald i afsoningens start.

 

Regelgrundlag: Straffuldbyrdelseslovens § 78.

 

§ 78-procedurer

  • En ung under 18 år idømmes – eller forventes at ville få – en ubetinget fængselsdom.
  • Kriminalforsorgens afdeling underrettes af politiet, af socialforvaltningen, af en sikret afdeling og / eller Direktoratet for Kriminalforsorgen og undersøger i samarbejde med den unge, forældrene og de sociale myndigheder behovet for støtte og mulighederne for at få opfyldt dette behov i forbindelse med alternativ afsoning.
  • Afdelingen udarbejder en § 78-indstilling og sender den til Direktoratet for Kriminalforsorgen, som træffer afgørelse, når dommen er endelig. Det vil sige, når ankefristen er udløbet, eller dommen er accepteret af både den dømte og anklagemyndigûeden. Hvis planen omfatter ophold i døgninstitution med betaling i henhold til serviceloven, skal hjemkommunen give tilsagn om at ville betale for opholdet.
  • Hvis planen indeholder ophold i en institution, som ikke tidligere har været anvendt til alternativ afsoning, udfylder afdelingen et godkendelsesskema, som vedlægges indstillingen til direktoratet. Alternativt indsendes skemaet til forhåndsvurdering, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt institutionen kan godkendes.
  • En § 78-plan kan forelægges direktoratet for en forhåndsvurdering i de situationer, hvor der kan forventes problemer med overholdelse af tidsfrister eller lignende. Det er også muligt at få godkendelse af et ‘opdelt forløb’, hvor den unge f.eks. først § 78-afsoner på en sikret afdeling, indtil der er skaffet plads på en egnet døgninstitution, som han eller hun overflyttes til under fortsat alternativ afsoning.

 

Regelgrundlag: Straffuldbyrdelseslovens § 78.

 

§ 78-vilkår

Alternativ afsoning – § 78 – betinges altid af, at den dømte ikke begår strafbare forhold. Som hovedregel er der altid knyttet det vilkår til afsoningen, at den pågældende skal undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen og de regler, der gælder på anbringelsesstedet.

Som eksempler på yderligere vilkår ved anbringelse i institution eller en af Kriminalforsorgens pensioner kan nævnes:

  • at pågældende kun forlader institutionen/pensionen med ledsagelse af personalet,
  • at pågældende kun forlader institutionen/pensionen efter forudgående aftale med (NN),
  • at pågældende kun forlader institutionen efter personalets nærmere bestemmelse,

 

Som eksempler på vilkår ved anbringelse i familiepleje kan nævnes:

  • at pågældende under sit ophold i familiepleje følger NNs anvisninger,
  • at pågældende kun forlader opholdsstedet efter forudgående aftale med NN,
  • at pågældende kun forlader opholdsstedet med ledsagelse af NN,

 

Som eksempler på vilkår ved anbringelse ombord på skibsfartøj i indenrigsfart:

  • at pågældende undergiver sig de regler, der gælder for (skibets navn) og under ophold ombord følger skibsførerens anvisninger,
  • at pågældende kun forlader fartøjet efter forudgående aftale med skibsføreren,
  • at pågældende kun forlader fartøjet efter forudgående aftale med skibsføreren og under ledsagelse af NN.

 

Følgende vilkår er fastsat, når der er tale om skibsfartøj i udenrigsfart:

  • at den pågældende under fartøjets ophold i udlandet altid overnatter ombord

 

Lovgrundlag: Straffuldbyrdelseslovens § 78 samt Vejledning nr. 68 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, kapitel 5.

 

§ 808

– undersøgelse, se personundersøgelse

 

Pensioner

– efter serviceloven

En døgninstitution for børn og unge efter serviceloven kan undertiden være betegnet børne- og ungdomspension. En del ungdomspensioner vil – efter en konkret vurdering – kunne anvendes i forbindelse med alternativ afsoning (§ 78).

 

– Kriminalforsorgens pensioner (KIF-pensioner)

Kriminalforsorgen driver på landsplan 8 pensioner med i alt 159 pladser. Pensionerne er primært beregnet til voksne kriminelle, som har brug for en udslusningsfase ved overgangen fra fængsel til frihed. Man modtager dog også tilsynsklienter, som er betinget dømte, prøveløsladte og har dom til psykiatrisk behandling, som har behov for midlertidigt ophold i et beskyttet miljø.

For en nærmere beskrivelse af de enkelte pensioner, deres beliggenhed, størrelse og målgruppe henvises til kriminalforsorgens hjemmeside www.kriminalforsorgen.dk

 

– KIF-pensioner og § 78-afsoning

Alle Kriminalforsorgens pensioner kan anvendes til alternativ afsoning (§ 78), dog oftest i en kombination med at følge eksterne behandlingstilbud.

Pensionerne kan i begrænset omfang og efter konkret vurdering anvendes til unge under 18 år til § 78-afsoning af primært korte fængselsstraffe. Dette sker f.eks., hvor de sociale myndigheder ikke ønsker at tilbyde ophold i en social institution, og hvor opholdet kan kombineres med, at den unge fortsætter et igangværende uddannelses- eller beskæftigelsesforløb uden for pensionen i dagtimerne.

KIF-pensionerne er ikke indrettet eller normeret til at kunne yde en egentlig socialpædagogisk indsats over for ubeskæftigede 15-17-årige.

Da KIF-pensionerne også modtager sex-kriminelle, herunder pædofile, kan man i perioder være nødt til at afvise at modtage umodne og / eller fysisk uudviklede unge under 18 år.

Hvis en socialforvaltning i en konkret sag vurderer, at alternativ afsoning blandt voksne kriminelle i en KIF-pension vil være i modstrid med den unges behov, må de kommunale myndigheder i samarbejde med Kriminalforsorgen finde et mere egnet tilbud. I modsat fald er er Kriminalforsorgens eneste alternativ at sende den unge til afsoning i fængsel eller arresthus, hvilket vil indebære placering blandt voksne kriminelle.

 

Personundersøgelse

Kriminalforsorgen udarbejder personundersøgelser til brug for rettens afgørelser i en sag. Undersøgelsen indeholder social anamnese og en vurdering af, om den pågældende er egnet til at få en betinget dom eventuelt med vilkår om samfundstjeneste elleØ særvilkår som f.eks. behandling. Undersøgelsen kan dog også udarbejdes uden konklusion fra Kriminalforsorgen for eksempel i forbindelse med overvejelser om behandlingsdom (§ 68-§ 69) eller dom til ungdomssanktion.

Når Kriminalforsorgen i visse tilfælde anmodes om at udfærdige undersøgelser på 17 årige, sker det ofte med henblik på en vurdering af, om der til en eventuel betinget dom med vilkår om at den unge skal undergive sig foranstaltninger efter servicelovens afsnit om børn og unge vil være behov for, at den unge fortsat følges efter at være fyldt 18 år. I disse tilfælde kan dommeren bestemme, at den unge overgår til tilsyn af kriminalforsorgen – enten når han / hun fylder 18 år eller i tilfælde af, at foranstaltninger efter serviceloven (visse foranstaltninger kan fortsættes indtil den unge fylder 23 år) på et senere tidspunkt ophører – inden for den tilsynsperiode, der er fastsat i dommen.

 

Regelgrundlag: Retsplejelovens § 808.

 

Plejefamilie

– anbringelsessted efter lov om social service

 

Plejefamilier er godkendt af kommunen som anbringelsessted. Begrebet ’anbringelsessted’ omfatter eget værelse og kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin bolig.

 

Regelgrundlag: Servicelovens § 49.

 

Politihøring

Nogle fængselsafsonere er omfattet af regler om høring af politiet, inden der kan gives tilladelse til udgang.

I disse tilfælde skal politiet også høres, inden domfældte kan anbringes i institution uden for fængsel eller arresthus f.eks. ved beslutning om alternativ afsoning efter § 78.

 

Regelgrundlag: Bekendtgørelse nr. 110 af 4. marts 2002 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner § 15-§ 16 og Bekendtgørelse nr. 571 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus § 5.

 

Prøveløsladelse

Løsladelse på prøve kan komme på tale, når to tredjedele af en straf er udstået. Under særlige omstændigheder når halvdelen af straffen er udstået. Betingelserne er altid, at den pågældende ikke i prøvetiden – som regel to år – begår et strafbart forhold.

Herudover kan der fastsættes vilkår om tilsyn og eventuelt yderligere vilkår som ved betinget dom.

Særlige regler for unge.

Institutionen har pligt til at overveje prøveløsladelse efter halvdelen af straffen, når der er tale om en indsat, der var under 18 år på gerningstidspunktet. Kun hvis institutionen vurderer, at det vil være utilrådeligt, kan institutionen undlade at forelægge spørgsmålet for direktoratet.

 

Regelgrundlag: Straffelovens § 38, Bekendtgørelse nr. 391 af 17. maj 2001 om løsladelse af indsatte, der udstår fængselsstraf § 14 og Bekendtgørelse nr. 390 af 17. maj 2001 om behandling af 15-17-årige, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner § 12.

 

Prøvetid

Prøvetid er den periode, hvor lovovertræderen skal holde sig fri af ny kriminalitet for at undgå, at den betingede straf eller reststraf udløses i forbindelse med straffen for det nye kriminelle forhold.

Ved løsladelse på prøve og ved betingede domme fastsættes altid en prøvetid. Prøvetiden er normalt på 2 år, men kan ved korte domme fastsættes til 1 år. Prøvetiden kan i almindelighed ikke overstige tre år, men kan dog under særlige omstændigheder fastsættes til indtil fem år.

 

Regelgrundlag: Straffelovens § 39 og § 56

 

Pædagogisk observation

En ung kan anbringes i en sikret afdeling til pædagogisk observation i en indledende iagttagelsesperiode. Det kan for eksempel ske, hvis det er påkrævet for at finde frem til den bedste videre socialpædagogiske behandling.

Opholdet må højst vare i to måneder. Det er muligt at dispensere, når det amt, institutionen ligger i, finder det absolut nødvendigt. For unge under 15 år kan der alene dispenseres for én ny periode på højst to måneder.

 

RegelgrundlagS Lov om social service og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 620 af 21.06.2001

 

Pårørende-linie, rådgivning, tilbud mv.

Kriminalforsorgens ‘pårørende-linie’ har telefonnummer 70 26 04 06. Her kan pårørende til kriminelle få anonym rådgivning og vejledning. Opkaldene besvares af medarbejdere – socialrådgivere – fra en af KIF-afdelingerne i København.

Rådgivningen består af generel information om regler for besøg i fængsler og arresthuse, om den kriminelles og de pårørendes adgang til offentlige ydelser i forbindelse med varetægt og afsoning, om udgangsregler, muligheder for udstationering, betydningen af vilkår og meget mere.

Der gives ikke konkrete personoplysninger via telefonrådgivningen, lige som der ikke gives hjælp til konkret sagsbehandling. I de tilfælde henviser rådgiverne til relevant KIF-afdeling, pension eller fængsel, hvor der med den kriminelles samtykke kan indledes et egentligt samarbejde med den pårørende.

Telefonen er åben:

Alle hverdage i tiden 09.00 – 15.00

og 19.00 – 22.00

I weekenderne fra 12.00 – 18.00

 

 

S

Samfundstjeneste

Samfundstjeneste er et særligt vilkår, der kan fastsættes i forbindelse med en betinget dom. Den domfældte pålægges i sin fritid at udføre samfundsnyttigt, ulønnet arbejde i et nærmere bestemt antal timer inden for en nærmere bestemt længstetid.

Samfundstjeneste benyttes i sager, hvor betinget dom med ’almindelige’ vilkår efter § 56 og § 57 i straffeloven ikke er tilstrækkelig, hvor tiltalte anses for egnet til samfundstjeneste, og hvor ubetinget frihedsstraf ikke anses for påkrævet.

Procedure og egnethedsvurdering før dom til samfundstjeneste

Kriminalforsorgen udarbejder en personundersøgelse med en vurdering af den sigtedes egnethed til at modtage dommen. I vurderingen indgår oplysninger om sociale forhold, arbejdssituation, fysiske og psykiske stabilitet m.m.

 

Eksempler på ’uegnethed’

 

En enlig mor med tre små børn og fuldtidsarbejde kan findes ‘uegnet til samfundstjeneste’, hvis hun ikke har et socialt netværk, der gør det muligt for hende at bruge de nødvendige, ugentlige timer til at afvikle dommen.

En person med alvorlige misbrugsproblemer kan findes uegnet, fordi hans livsførelse er så ustabil, at det vil være umuligt at få ham til at møde frem til aftalte tider uge efter uge.

Unge under 18 år er hidtil ofte blevet fundet uegnede til samfundstjeneste. Årsagen er en vurdering af deres manglende fysiske og psykiske udvikling og store umodenhed. Med strafskærpelserne for bl.a. vold og biltyverier i foråret 2002 er der dog lagt op til, at ‘førstegangsbiltyve’ under 18 år skal have dom til samfundstjeneste som alternativ til en ubetinget fængselsstraf på 14 dage.

 

Godkendelse af samfundstjenestesteder

 

Det arbejde, som en ‘samfundstjener’ udfører, må ikke tage arbejde fra lønnede medarbejdere eller være egentligt profitskabende. De fleste samfundstjenestesteder findes derfor i offentlige, frivillige og almennyttige organisationer, som for eksempel sportsforeninger, kirkers sociale hjælpearbejde, spejderbevægelser og lokalhistoriske arkiver.

For unge under 18 år – og især for unge, som endnu ikke har opfyldt deres ni års skolepligt – er der i Arbejdsmiljøloven meget skrappe regler for, hvad de unge må arbejde med og hvor mange timer ad gangen. Der er ligeledes forbud mod weekend-arbejde i skoleperioder. Begrænsningerne betyder, at der skal træffes meget konkrete aftaler med et samfundstjenestested, som skal modtage en ung under 18 år.

 

Regelgrundlag: Straffelovens kapitel 8 (§ 62-§ 67).

 

Serviceloven

– generelt

 

Kommunens og amtskommunens forpligtelser

 

Kommunen og amtskommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene. Indsatsen skal koordineres med de foranstaltninger, der i øvrigt er sat i værk efter anden lovgivning.

 

Med hensyn til særlig støtte til børn og unge

 

Formålet med støtte til de børn og unge, der har særlige behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så børnene på trods af individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Støtten skal gives tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af den enkeltes – og familiens – forhold.

Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis det ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydelig-gøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.

Når bestemmelserne om særlig støtte til børn og unge anvendes, skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste. Herunder er det vigtigt at barnet eller den unge får en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten.

 

Regelgrundlag: Bekendtgørelse af Lov om social service, nr.755 af 9. september 2002.

 

Sex-kriminelle

Personer dømt for voldtægt, incest eller andre seksuelle krænkelser. Også kaldet sædelighedskriminelle. I 1997 blev der iværksat en forsøgsordning med behandling af seksualforbrydere. Ordningen, der nu er permanentgjort, består af to dele:

  • Behandling som alternativ til frihedsstraf. Personer, der er fundet skyldige i incest eller anden seksualforbrydelse uden vold eller ulovlig tvang, har mulighed for at få betinget dom med vilkår om psykiatrisk – sexologisk behandling i to år i stedet for en ubetinget frihedsstraf på op til halvandet år.
  • Behandling som supplement til frihedsstrafø Personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf for seksualkriminalitet, visiteres af Anstalten ved Herstedvester med henblik på at afdække motivation og egnethed for psykiatrisk – sexologisk behandling. Den egentlige behandling vil herefter kuFne foregå under afsoningen og senere som vilkår ved prøveløsladelse.

 

Sikret afdeling

– overordnet beskrivelse

En sikret afdeling til børn og unge er enten organiseret som en selvstændig døgninstitution eller knyttet til en døgninstitution. Den anvendes til særlige formål beskrevet i bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end fire personer. Ved en sikret afdeling forstås en afdeling, hvis yderdøre og vinduer kan være konstant aflåst. Afgørelse efter serviceloven om anbringelse i sikret afdeling har derfor karakter af administrativ frihedsberøvelse.

De sikrede afdelinger er etableret som landsdækkende foranstaltninger, som drives af nogle amter. Pladserne stilles til rådighed for alle kommuner og amter. Oprettelse og nedlæggelse af sikrede afdelinger foregår traditionelt via aftaler. Pladserne er placeret i følgende institutioner og amter:

Sølager i Frederiksborg amt, Bakkegården i Vestsjællands Amt, Stevnsfortet i Storstrøms Amt, Egely i Fyns Amt, Grenen i Århus Amt, Koglen i Ringkøbing Amt og Sønderbro i Københavns Kommune.

 

– anvendelsesområde

Ophold i en sikret afdeling for børn og unge kan ske med følgende formål:

  • Som led i en ungdomssanktion
  • Som surrogat for en varetægtsfængsling
  • Som led i afsoningen af en fængselsdom
  • Som led i pædagogisk observation
  • Når den unge er til fare for sig selv eller andre
  • Som længerevarende behandling

Ophold på en sikret døgninstitution som varetægtssurrogat eller som led i en ungdomssanktion sker efter rettens afgørelse på foranledning af kommunen. Amtet, hvor den sikrede døgninstitution ligger, skal orienteres om opholdet. Ophold på en sikret døgninstitution efter de øvrige formål forudsætter, at amtet, hvor den sikrede døgninstitution er beliggende, tiltræder beslutningen om et ophold.

Unge under 15 år kan ikke anbringes i en sikret afdeling. I ganske særlige tilfælde kan en kommune indhente dispensation fra det amt, institutionen ligger i.

 

– visitationsaftale

Ophold på en sikret døgninstitution i varetægtssurrogat og i ungdomssanktion sker efter rettens afgørelse og på foranledning af den unges hjemkommune. Det amt, hvor den sikrede døgninstitution er beliggende, skal orienteres om anbringelsen. Anbringelse på en sikret døgninstitution efter farlighedskriteriet, til pædagogisk observation, i længerevarende behandling og i længerevarende behandling som led i en afsoning forudsætter, at det amt, hvor den sikrede døgninstitution ligger, er enig i beslutningen om anbringelsen.

De sikrede døgninstitutioner og deres driftsamter har indgået aftale om visitation til ophold som varetægtssurrogat. Aftalen betyder, at kommuner eller politi, som ønsker en ung anbragt på en sikret institution i varetægtssurrogat, kun skal henvende sig til én sikret døgninstitution.

 

– visitationsprocedure:

Når politiet eller kommunen står med en ung, der skal placeres på en sikret døgninstitution i varetægtssurrogat, retter parterne henvendelse til den sikrede institution, hvor man ønsker, den unge skal placeres. Er der ikke plads, overtager den pågældende institution opgaven med at finde den bedst egnede alternative placering. Er der plads afgiver institutionen et tilbud til politiet og kommunen.

Findes der ingen ledige pladser på de sikrede døgninstitutioner, er det institutionens ansvar at informere kommune og politi herom.

Politi eller kommune er altså forpligtet til:

  • Alene at tage kontakt til én af de sikrede institutioner.
  • Ved kontakten med institutionen at meddele kriterier (geografisk præference, den unges forbindelser med andre fængslede i varetægtssurrogat).

Den sikrede institution er forpligtet til:

  • I et samarbejde med de øvrige sikrede døgninstitutioner og under hensyn til ønskerne for det pågældende varetægtssurrogatet – inden for relativt kort tid at følge en henvendelse op og sørge for, at politi og kommune får et tilbud – alternativt et afslag på henvendelsen.

Aftalen om visitation til varetægtssurrogat på de sikrede døgninstitutioner er gældende fra og med den 1. januar 2001.

 

– finansiering

De sikrede døgninstitutioner finansieres efter to forskellige principper afhængig af, hvad pladserne anvendes til. Finansieringsprincipperne er henholdsvis objektiv finansiering og almindelig finansieringsform for ophold i åben døgninstitution.

Objektiv finansiering er en finansieringsform, hvor kommuner og amter betaler for driften efter et objektivt kriterium. Kriteriet for de sikrede døgninstitutioner er antallet af 15-17-årige unge i kommune og amt, og ikke efter anvendelsen af institutionerne.

Den almindelige finansieringsform for døgnophold på det sociale område er baseret på en grundtakstfinansiering. Kommunen betaler op til en fastsat grundtakst for døgnophold for en række sociale ydelser, der er omfattet af grundtaksten for døgnophold. Amtet betaler de resterende udgifter. Grundtaksten for døgnophold for børn og unge er 402.100 pr. år i 2002 – svarende til 1.102 kr. pr. døgn.

Pladser, der anvendes til domstolsafhængige formål som for eksempel ophold i varetægtssurrogat, til afsoning og som følge af en ungdomssanktion, finansieres efter objektive kriterier. Den ledige kapacitet på de sikrede døgninstitutionspladser er ligeledes omfattet af denne finansieringsform.

óinansieringen af anbringelser på de sikrede døgninstitutioner efter rent sociale formål – altså anbringelser som pædagogisk observation, efter farlighedskriteriet og i længerevarende behandling, sker efter reglerne om grundtakstfinansiering.

 

Regelgrundlag: Lov om social service, § 108 og § 132, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 620 af 21. juni 2001 (om magtanvendelse) med senere ændringer.

 

SKAK

Oetegnelse for regionalt samarbejde mellem kommuner, amt og Kriminalforsorgen.

 

Regelgrundlag: ‘Vejledende retningslinier’.

 

SKOK

Betegnelse for lokalt samarbejde mellem kommuner og Kriminalforsorgen.

 

Regelgrundlag: ‘Vejledende retningslinier’.

 

Socialpædagogisk opholdssted

– se opholdssted (anbringelsessted efter lov om social service)

 

SSP

Kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem Socialforvaltning, Skole og Politi. Den primære aldersgruppe er børn og unge under 18 år.

 

Regelgrundlag: Der er fastsat særligt lovgrundlag for udveksling af oplysninger. Politiet har i medfør af retsplejelovens § 115 b hjemmel til at videregive oplysninger til andre myndigheder om enkeltpersoners rent private forhold. Det må ske, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. Dette SSP-samarbejde foregår i lokale SSP-udvalg efter de retningslinier, som Det Kriminalpræventive Råds centrale SSP-udvalg udarbejder.

Se også bemærkningerne under pkt. 3.1.3. Parterne i SSP-samarbejdet.

 

SSP+

SSP-samarbejde omfattende 18-25-årige og med deltagelse af Kriminalforsorgen.

 

Regelgrundlag: Regeringens initiativer over for utilpassede unge. November 1999.

 

Straffeattest

En straffeattest udskrives fra politiets centrale Kriminalregister – afgørelsesregistret. Heri må kun optages følgende afgørelser:

  • Idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf.
  • Domme, der på grund af den pågældendes mentale tilstand ikke har medført en egentlig straf, men hvor der af behandlings- eller sikkerhedsmæssige årsager er iværksat andre foranstaltninger.
  • Bødeafgørelser for overtrædelse af straffeloven.
  • Tiltalefrafald med vilkår.
  • Afgørelser, der har medført betinget eller ubetinget rettighedsfrakendelse, typisk frakendelse af førerretten.

Der findes to forskellige straffeattester; en attest til politi og offentlige myndigheder og en privat straffeattest.

 

Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder indeholder alt, hvad der står i afgørelsesdelen, og oplysningerne slettes tidligst, når der er gået 10 år fra den endelige afgørelse.

Der er fastsat regler om, hvilke offentlige myndigheder, der kan rekvirere attesterne. I forbindelse med f.eks. stillingsopslag kan en offentlig straffeattest kun udstedes, hvis der er samtykke fra ansøgeren. Ingen kan personligt få udleveret en offentlig straffeattest. Det indebærer, at en privat arbejdsgiver alene kan få udleveret oplysninger, der fremgår af den private straffeattest.

Enhver kan henvende sig til politiet og anmode om en privat straffeattest vedrørende sin egen person. Hvis man er under 18 år kræves forældremyndighedsindehaver eller værges samtykke.

 

Den private straffeattest indeholder oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald med vilkår for overtrædelse af straffeloven og lov om euforiserende stoffer.

Øødestraffe og tiltalefrafald medtages ikke, hvis der er gået to år fra afgørelsen. Andre afgørelser medtages ikke efter tre år efter afgørelsen. Dog er forløbet fem år, hvis personen har været indsat til afsoning.

Andre foranstaltninger efter straffelovens § 68-§ 70 medtages ikke, hvis der er gået fem år fra retsfølgens ophævelse.

Ved overtrædelser begået af unge mellem 15 og 18 år gælder endvidere, at bødestraffe og tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt ikke medtages, hvis det er første gang, personen modtager en afgørelse, og der er forløbet mere end et år fra idømmelsen af vilkåret.

Rigspolitichefen kan efter ansøgning i særlige tilfælde meddele dispensation fra tidsfristerne.

 

Straffuldbyrdelsesloven

– lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Loven omfatter reglerne om fuldbyrdelse af

  • fængselsstraffe,
  • bødestraffe,
  • betingede domme,
  • samfundstjeneste og
  • forvaring.

 

Surrogat(fængsling)

En domstol kan bestemme, at en ung under 18 år anbringes i en af de sociale myndigheders sikrede afdelinger for unge og ikke i Kriminalforsorgens arresthuse. Placeringen forudsætter mere formelt hjemkommunens accept, samt at en ledig plads er til rådighed.

Surrogatfængsling kan også bestå i mindre indgribende foranstaltninger som anbringelse i åben institution eller eget hjem med ‘husarrest’ eller lignende.

 

Regelgrundlag: Retsplejelovens § 765.

 

Særvilkår

Dommeren kan efter en individuel vurdering knytte konkrete betingelser til et tiltalefrafald, en betinget dom, en behandlingsdom eller en ungdomssanktion. Endvidere kan Kriminalforsorgen administrativt fastsætte særvilkår i forbindelse med en prøveløsladelse.

 

Særvilkår

 

  • har langt videre kontrollerende elementer i sig end tilsynsvilkår alene,
  • kan fastsættes i forskellige kombinationer og er en slags vejledning til, hvad tilsynsperioden og handleplanen skal koncentrere sig om,
  • kan gives som ‘ubetingede’ eller ‘betingede’ vilkår. Ubetingede vilkår som for eksempel om indtagelse af antabus eller alkoholistbehandling skal iværksættes ved tilsynets begyndelse, mens betingede vilkår først iværksættes, når og hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet.
  • opdeles i forbudsvilkår for eksempel forbud mod indtagelse af hash og andre stemningsændrende stoffer og påbudsvilkår for eksempel påbud om at tage ophold i en socialpædagogisk institution.

 

Regelgrundlag: Straffelovens § 57 og retsplejelovens § 723.

 

 

T

Tilståelse

Hvis den sigtede afgiver en uforbeholden tilståelse i retten, kan denne dømmes efter en mere enkel procedure, men det kræves at tilståelsens rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger i sagen.

Ved ungdomskontrakt: En ungdomskontrakt bliver først aktuel, hvis den unge i sagen aflægger en bestyrket tilståelse eller en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes af sagens øvrige oplysninger.

 

Regelgrundlag: Retsplejelovens § 922.

 

Tilsyn

– efter serviceloven

Kommunen fører tilsyn med børn og unge under 18 år. Tilsynet skal føres på en måde, så kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der er behov for særlig støtte, herunder i forbindelse med en kriminel adfærd. Tilsyn og opfølgning gælder også børn, der er anbragt uden for kommunens grænser og de planer, der er lagt for den pågældende.

For unge på 15 år eller derover kan indsatsen knytte sig til vilkår, der er fastsat af retten. Det kommunale tilsyn omfatter således også, om de retlige vilkår efterleves og om der i nogle tilfælde sker en overtrædelse af dem. I givet fald skal det vurderes, om anklagemyndigheden skal orienteres herom.

 

Regelgrundlag: Servicelovens § 6 og § 33.

 

Fnden for Kriminalforsorgen – hovedvilkår – tillægsvilkår – særvilkår

Hovedvilkåret er prøvetid. Knytter sig til betingede domme og prøveløsladelser m.v., mens vilkår om tilsyn (et tillægsvilkår) knyttes til foranstaltninger, der gennemføres uden for fængsler eller arresthuse.

Hovedområderne er betinget dom, prøveløsladelser og behandlingsdomme.

&Mac253;ilsynet indeholder både et element af samfundskontrol med og et element af social støtte til den dømte. Det er Kriminalforsorgens pligt at reagere, hvis den, der er undergivet tilsyn, ikke overholder de forpligtelser, som tilsynet indebærer. Samtidig eÀ det tilsynsmyndig-hedens pligt at hjælpe den dømte med at løse sociale problemer, og den største kriminalitetsforebyggende indsats må antages at ligge i tilsynets hjælpe- og støttefunktion.

 

Regelgrundlag: Straffelovens § 39, stk. 2 og § 57.

 

Tiltalefrafald

– med eller uden vilkår

Tiltalefrafald sker efter tilståelse. Der er ikke tale om en frifindelse. Tiltalefrafald kan finde sted med vilkår om betaling af bøde eller med vilkår som fastsat ved betinget dom.

Tiltale kan efter retsplejelovens § 722 udtrykkeligt frafaldes, hvis sigtede er under 18 år på gerningstidspunktet, og der fastsættes vilkår.

I sager med unge under 18 år kan tiltalefrafald ske med vilkår om ungdomskontrakt.

Sager, der er afgjort med tiltalefrafald, kan genoptages, hvis den unge begår ny kriminalitet. Det tidligere kriminelle forhold vil således kunne indgå ved strafudmåling i den nye sag.

Tiltalefrafald uden sociale vilkår kan komme på tale, når den unge og / eller forældrene nægter at medvirke til foranstaltninger af nogen art. I givet fald vil der kun være et vilkår om at afholde sig fra kriminalitet og eventuelt et vilkår om bøde og / eller erstatning.

 

Regelgrundlag: Retsplejelovens § 722-§ 723.

 

Tvangsanbringelse

– anbringelse uden samtykke, efter serviceloven

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15. Tvangsanbringelse kan finde sted, hvis der er en åbenbar risiko for, at den uheldige udvikling fortsætter på grund af kriminel adfærd.

Det er børn- og ungeudvalget i kommunen, der træffer afgørelsen. Skal sagen afgøres øjeblikkeligt, kan formanden for udvalget eller i dennes fravær næstformanden træffe en foreløbig afgørelse; en såkaldt formandsafgørelse. Proceduren er, at afgørelsen skal forelægges for børn- og ungeudvalget senest syv dage efter iværksættelsen og derefter igen efter en måned.

 

Regelgrundlag: Lov om social service § 42 og § 45.

 

Tværsektorielt samråd

Lokalt organ, der har til opgave at iværksætte en recidivpræventiv indsats over for den enkelte unge. Målgruppen er unge under 18 år i de tilfælde, hvor politiet mener, at den unge står til en ubetinget – eventuelt delvis ubetinget – afgørelse. Samrådene indkaldes på baggrund af en kontakt fra politiet til socialforvaltningen.

Samråd findes kun i enkelte kommuner og kan være ret forskelligt sammensat. Består ofte af:

  • en økonomisk ansvarlig fra socialforvaltningen,
  • en anklager,
  • en psykolog fra PPR,
  • en medarbejder fra Kriminalforsorgen
  • eventuelt andre personer, der kender den unge; skolelærer, sagsbehandler, klubpædagog

Damrådene er ikke nødvendigvis sammenhængende med SSP-samarbejdet.

 

 

U

Ubetinget frihedsstraf

Ubetinget frihedsstraf – fængselsstraf – medfører, at den dømte skal afsone sin straf. Med mindre retten ved kendelse bestemmer, at frihedsberøvelse skal ske umiddelbart efter dom, vil der ofte gå et stykke tid, inden afsoningen iværksættes.

Straffen idømmes kun ved grovere former for kriminalitet, når mildere sanktioner ikke anses for formålstjenlige, og er derfor usædvanlig overfor unge lovovertrædelser.

I 2000 var det således kun 5% af de strafferetlige afgørelser vedrørende 15-17-årige, der var ubetingede frihedsstraffe.

Det skal bemærkes, at 15-17-årige i videst muligt omfang afsoner i egnet hjem eller institution, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2.

 

Regelgrundlag: Individuelle bestemmelser i straffeloven fastsætter den maksimale straf for de forskellige lovovertrædelser. Efter straffelovens § 84, stk. 1, nr. 2 kan det indgå som en formildende omstændighed ved sanktionsudmålingen, at personen på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år. Det fastsættes tillige, at maksimumstraffen for unge under 18 år er otte års fængsel.

 

Udgang under afsoning

Varetægtsarrestanter: Varetægtsarrestanter kan med politiets samtykke få tilladelse til udgang med henblik på:

  • at besøge nærtstående personer, som er alvorligt syge,
  • at være til stede ved en nærstående persons begravelse,
  • at varetage personlige interesser, når særlige omstændigheder taler derfor,
  • at indgå ægteskab.

Udgang sker altid med ledsagelse.

 

Afsonere: Indsatte kan under visse betingelser få tilladelse til udgang under afsoningen.

Former for udgang:

  • regelmæssig weekendudgang,
  • udgang til særlige formål (’§ 31-udgang’),
  • frigang og udstationering.

 

Regelgrundlag: Varetægtsarrestanter· Retsplejelovens § 771, stk. 2, Bekendtgørelse nr. 491 af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel § 24 og cirkulære af 13. september 1978 om udgang til varetægtsarrestanter. Afsonereµ Straffuldbyrdelseslovens § 46-§ 50 og Bekendtgørelse nr. 110 af 4. marts 2002 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner.

 

Udstationering under afsoning

En udgangsform, hvor den dømte afsoner enten på en af Kriminalforsorgens pensioner eller på en institution uden for forsorgens regi. Udstationering vil ofte ske med henblik på frigang til arbejde eller undervisning. Udstationering kan finde sted i den sidste del af afsoningen og kan som udgangspunkt ikke vare længere end tre måneder. Der er dog mulighed for at udstationere 15-17-årige i videre omfang, hvis det findes formålstjenligt. For indsatte, der ikke er fyldt 21 år ved indsættelsen, kan der endvidere gives udstationering af længere varighed, når ganske særlige forhold taler for det.

 

Regelgrundlag: ùtraffuldbyrdelseslovens § 46 og Bekendtgørelse nr. 110 af 4. marts 2002 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner § 50-§ 54 og Bekendtgørelse nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner § 11.

 

Underretningspligt

– politiet

Se også afsnit Indhentning af oplysninger om personlige forhold m.v. og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, som er udstedt med hjemmel i servicelovens § 35. Se også Rigsadvokatens Meddelelse nr. 7/1998 om behandlingen af sager mod unge lovovertrædere.

 

– serviceloven

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de i kraft af deres arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Det gælder også for andre, der gennem deres arbejde får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter serviceloven.

Enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

 

Regelgrundlag: Servicelovens § 35 og § 35 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1092 af 8.12. 2002.

 

Undervisningspligt

– generelt

Børn og unge er omfattet af undervisningspligt i ni år. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet grundskolen eller hermed ligestillet uddannelse.

 

Regelgrundlag: Grundlovens § 76 samt folkeskolelovens kapitel 5.

 

Ungdomskontrakt (en strafferetlig afgørelse)

En ungdomskontrakt er knyttet til et tiltalefrafald. Deraf navnet: Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt.

Selve ungdomskontrakten er en aftale, der indebærer, at den unge – med forældrenes (eller værgens) samtykke – forpligter sig til at holde sig fri af kriminalitet i en periode på typisk et år. Aftalen indebærer også, at den unge skal deltage i nogle nærmere definerede aktiviteter. Til gengæld afstår anklagemyndigheden fra yderligere retsforfølgning af den unge.

Aftalen indgås mellem den unge, forældre (værge), kommunens socialforvaltning og politiet, som alle skriver under på kontrakten, der godkendes af retten som ’et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt’. Ved at sige ja til en ungdomskontrakt, opnår den unge, at lovovertrædelsen alene fremgår af den private straffeattest i 1 år mod f.eks. 2 år, hvis den unge får et tiltalefrafald uden ungdomskontrakt.

Følgende betingelser skal være opfyldt før en ungdomskontrakt kan iværksættes:

  • Alder : Den unge skal være mellem 15 og 18 år.
  • Kriminalitetsmønster: Den unge må ikke være inde i et fast kriminalitetsmønster.
  • Kriminalitetens art: Der skal være tale om berigelsesforbrydelser eller brugstyverier, der ikke kan afgøres med en bøde eller advarsel. Det er udelukket at anvende ungdomskontrakt til unge, der har begået vold, røveri, groft hærværk, narkokriminalitet, brugstyveri af motorkøretøjer eller kørt spiritus– eller promillekørsel.
  • Tilståelse: En ungdomskontrakt bliver først aktuel, hvis den unge i sagen aflægger en bestyrket tilståelse eller uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes af sagens øvrige oplysninger.
  • Forældrenes samtykke: Forældrene skal give samtykke til, at den unge indgår en ungdomskontrakt.
  • Sociale foranstaltninger: Kommunens socialforvaltning skal kunne tilbyde den unge nogle formålstjenlige sociale foranstaltninger for, at en ungdomskontrakt kan komme på tale.

 

Regelgrundlag: Retsplejelovens § 722, jf. § 723 og servicelovens
§ 40.

 

-ngdomssanktion (en strafferetlig afgørelse)

Ungdomssanktionen er et to-årigt socialpædagogisk behandlingsforløb i tre dele:

  • (1) Indledende ophold i en sikret institution. Varighed: almindeligvis ca. to, maksimalt 12 måneder.
  • (2) Anbringelse under lempeligere former; det vil sige i sikret døgninstitution eller egnet opholdssted, hvor den unge søges aktiveret med undervisning og / eller arbejde. Varighed: almindeligvis indtil 12 måneder, samlet institutionsophold maksimalt 18 måneder.
  • (3) Socialpædagogisk behandling i ambulant regi. Varighed: den resterende del af det to-årige forløb.

Målgruppen for ungdomssanktionen er:

  • Unge der på gerningstidspunktet er mellem 15 og 18 år
  • Unge, der har begået grovere personfarlig kriminalitet som f.eks. vold, røveri og voldtægt samt grovere berigelseskriminalitet, brugstyveri eller hærværk. Typisk sager, der tidligere ville have medført mellem 30 dage og et års ubetinget fængselsstraf.
  • Unge med markante tilpasningsproblemer, hvor foranstaltningen derfor må anses for formålstjenlig.

Domstolene fastsætter rammerne for den konkrete ungdomssanktion, hvilket i praksis sker efter indstilling fra de sociale myndigheder. De sociale myndigheder får herefter kompetence til at tilrettelægge behandlingsforløbet inden for dommens rammer.

 

Regelgrundlag: Straffelovens § 74 a.

 

Ungeafdelingen i Ringe Statsfængsel

Kriminalforsorgens lukkede fængsel i Ringe på Fyn er forbeholdt unge mænd under 23 år samt kvinder uanset alder. På fængslet er der en særlig afdeling med fire pladser til helt unge afsonere, der således ikke opholder sig sammen med ældre og måske mere f{rhærdede kriminelle. Der er et etableret samarbejde med døgninstitutioner i Fyns amts regi – det såkaldte ”Ringeprojekt”.

 

Utilregnelighed

se § 16 – utilregnelighed

 

 

V

Varetægtsfængsling

Varetægtsfængsling er frihedsberøvelse før afsigelse af en dom. Beslutning om varetægtsfængsling tages af retten ved kendelse ofte i forbindelse med grundlovsforhør.

Betingelserne for varetægtsfængsling fremgår af retsplejelovens § 762. Der skal være begrundet mistanke om, at der er begået en alvorlig forbrydelse. Derudover skal være risiko for, at den sigtede flygter, begår ny kriminalitet, eller at den sigtede vil gøre den videre efterforskning af sagen vanskelig.

Varetægtsfængsling kan også finde sted, når der er en særlig bestyrket mistanke om meget alvorlig kriminalitet, hvis det kræves af hensyn til retsfølelsen.

 

Regelgrundlag: Retsplejelovens kapitel 70.

 

Varetægtssurrogat

Retten kan med sigtedes samtykke bestemme, om den unge skal placeres i surrogat for varetægtsfængsling. Se ”surrogatfængsling”.

 

Regelgrundlag: Retsplejeloven § 765.

 

Videregivelse af oplysninger

se oplysninger

 

Vilkår (hovedvilkår – tillægsvilkår – særvilkår)

Dommeren kan efter en individuel vurdering knytte betingelser til et tiltalefrafald, til en betinget dom, til en behandlingsdom og en ungdomssanktion.

Vilkår kan også fastsættes administrativt af Kriminalforsorgen i forbindelse med en prøveløsladelse.

Der vil altid blive fastsat en prøvetid ved betingede domme og prøveløsladelse. Prøvetiden er den periode, hvor lovovertræderen skal holde sig fri af kriminalitet for at undgå, at den betingede straf eller reststraffen fuldbyrdes sammen med straf for det nye kriminelle forhold. Herudover kan der fastsættes vilkår om at undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen og andre særvilkår. Der kan endvidere fastsættes vilkår om at undergive sig foranstaltninger i henhold til serviceloven.

 

Regelgrundlag: Retsplejelovens § 723, straffelovens § 56-§ 57.

 

Vilkårsovertrædelse

Når fastsatte vilkår i forbindelse med betinget dom og tiltalefrafald ikke overholdes af den unge, kan de ansvarlige sociale myndigheder eller Kriminalforsorgen indberette overtrædelsen til politiet.

Äagen kan herefter genoptages, og hvis der er fastsat en betinget straf kan denne eventuelt udløses. Hvis vilkåret om straffri vandel overtrædes, indgår overtrædelsen i afgørelsen af den nye sag.

Regeringen har i forbindelse med handlingsplanen ’Stop volden’ fra marts 2002 understreget, at det skal have en mærkbar konsekvens, hvis vilkår overtrædes.


| Forside | Indhold | Bund | Top | Forrige | Næste |