logo: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Forside - Indhold - Forrige/Næste - Luk

"Kommunal udligning og generelle tilskud 2008"

 

1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem

1.1. Tilskuds- og udligningsordninger

Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang.

Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode. Det betyder, at udligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent.

Hvis en kommune har et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud. Hvis den har et strukturelt overskud, skal den betale 58 pct. heraf til ordningen. Hovedparten af udgifterne til ordningen finansieres af staten via bloktilskuddet, idet de strukturelle underskud i væsentlig grad overstiger de strukturelle overskud.

En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. Den resterende del fordeles til kommuner i forhold til deres indbyggertal.

I tabel 1.1 og 1.2 nedenfor er vist en oversigt over tilskuds- og udligningsordningerne, og i de følgende afsnit gennemgås de enkelte ordninger nærmere.

Tabel 1.1. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger
Landsudligning Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov beregnede skatteindtægter. 
Hovedstadsudligning Udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov beregnede skatteindtægter.
Tilskud til ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger 25 pct. af de gennemsnitlige kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger.
Bloktilskud En del af bloktilskuddet går til finansiering landsudligning og tilskud til ugunstigt stillede kommuner. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal.
Særlige tilskud og udligningsordninger Se tabel 2.2 nedenfor.


Tabel 1.2. Oversigt over de særlige tilskuds og udligningsordninger
Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning.
Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning.
Tilskud til kommuner, der medfinansierer projekter, der modtager EU-støtte Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning.
Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.
Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.
Tilskud til kommuner med mindre øer Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter en nøgle for udgiftsbehovet for kommuner med mindre øer.
Tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter nærmere fastsatte regler.
Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere Der ydes tilskud til kommunerne pr. indvandrer, flygtning og efterkommer i kommunen efter nærmere fastsatte regler. Alle kommuner bidrager til ordningen i forhold til indbyggertallet.
Udligning af selskabsskat 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Der er en nedslagsordning for kommuner med særligt høje indtægter fra selskabsskat i 2008.

1.2. Tidsplan for tilskud og udligning

Året før tilskudsåret udmelder Indenrigs- og Sundhedsministeriet en opgørelse af tilskuds- og udligningsbeløb for hver enkelt kommune for det kommende år. Denne beregning er baseret på et skønnet beskatningsgrundlag og et skønnet folketal for tilskudsåret. For de kommuner, der vælger at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, er disse tilskuds- og udligningsbeløb endeligt opgjort.

De kommuner, der vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, skal selv beregne deres tilskuds- og udligningsbeløb ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlag, afgiftspligtige grundværdier og folketal, som kommunen har lagt til grund for budgettet. For disse kommuner afregnes der i tilskudsåret på denne baggrund foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb.

To år efter tilskudsåret opgøres kommunernes endelige tilskuds- og udligningsbeløb på baggrund af en opgørelse af alle kommuners faktiske beskatningsgrundlag, idet udskrivningsgrundlag opgøres ud fra de faktiske selvangivne indkomster, og der indgår en faktisk opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På baggrund heraf beregnes en efterregulering som forskellen mellem de endeligt opgjorte beløb og de foreløbige beløb, som er afregnet i tilskudsåret.

For de kommuner, der har valgt "statsgaranti", afregnes efterreguleringsbeløbene af staten - dvs. staten modtager eller betaler eventuelle efterreguleringsbeløb.

For de kommuner, der har valgt selvbudgettering, vil der tre år efter tilskudsåret blive foretaget afregning for eventuelle efterreguleringsbeløb. Dette sker i månederne januar, februar og marts.

I den følgende oversigt er vist hvilke beløb, der afregnes i perioden 2008-2011 for tilskud og udligning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udligningsreformen indebærer, at efterreguleringen af de selvbudgetterende kommuner for årene før kommunalreformen, dvs. for årene til og med 2006, suspenderes. Den første efterregulering herefter vil således være efterreguleringen for de selvbudgetterende kommuner for tilskudsåret 2007, som afregnes i 2010.

Tabel 1.3 Tidsplan for opgørelse / afregning af tilskud og udligning 2008-2011
Budget-/
tilskuds-år
Foreløbig/
garanteret tilskudsopgørelse
Efterregulering.
Kun “selvbudgetteringskommuner”
Tidspunkt for Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding
2008 Foreløbig/
garanteret
opgørelse for 2008
  juni 2007
2009 Foreløbig/
garanteret
opgørelse for 2009
  juni 2008
2010 Foreløbig/
garanteret
opgørelse for 2010
Efterregulering for 2007 til afregning i 2010 (kun kommuner, der har selvbudgetteret for 2007) juni 2009
juni 2009
2011 Foreløbig/
garanteret
opgørelse for 2011
Efterregulering for 2008 til afregning i 2011 (kun kommuner, der har selvbudgetteret for 2008) juni 2010
juni 2010

1.3. Valg af budgetteringsmetode

1.3.1. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem:

  • at basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering).
  • at basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb.

Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år. Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har dermed bindende virkning for budgetåret.

1.3.2. Statsgarantiordningen

For de kommuner, der vælger "garantiordning", vil de garanterede tilskuds- og udligningsbeløb svare til de anførte beløb i nærværende tilskudsudmelding. Det skal bemærkes, at "garantikommuner" på linje med øvrige kommuner vil få andel af en generel tilskudsforøgelse eller skal bidrage til en generel tilskudsnedsættelse i forbindelse med midtvejsreguleringen af tilskudspuljen for tilskudsåret (midtvejsreguleringen).

Det garanterede udskrivningsgrundlag for 2008 er beregnet ud fra hver enkelt kommunes udskrivningsgrundlag for 2005 som opgjort pr. maj 2007. Dette grundlag er korrigeret for bortfald af den kommunale andel af skat af aktieindkomst og den kommunale skat af begrænsede skattepligtige. Disse skatter er overgået til staten fra og med 2007.

For de kommuner, der som led i kommunalreformen indgår i en sammenlægning, er udskrivningsgrundlagene for 2005 lagt sammen for de kommuner, der indgår i den pågældende sammenlægning. De herved opgjorte udskrivningsgrundlag for 2005 er herefter fremskrevet til 2008-niveau med den fastsatte fremskrivningsprocent på 10,2. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner.

1.3.3. Selvbudgettering af tilskuds- og udligningsbeløb

De kommuner, der vælger selvbudgettering, skal i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober måned foretage en beregning af kommunens foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlag, afgiftspligtige grundværdier og folketal, som kommunen har valgt at lægge til grund for budgettet. Beregningen baseres i øvrigt på en række forudsætninger, som udmeldes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. juli i året forud for budgetåret.

Selvbudgettering indebærer altså, at budgetteringen af skattegrundlag og tilskud og udligning for det enkelte budgetår er sammenknyttet. Ændrer kommunen i løbet af budgetprocessen sit skøn over udvikling i skattegrundlaget, vil det indebære, at der skal foretages et tilsvarende revideret skøn over tilskud og udligning.

Ved selvbudgettering beregner kommunerne tilskuds- og udligningsbeløb ud fra kommunens egne skøn over kommunens udskrivningsgrundlag, folketal i kommunen pr. 1. januar 2008 (betalingskommuneopgørelse) samt grundværdierne i kommunen. De grundværdier, som indgår i beregningen, skal svare til de grundværdier, der i øvrigt budgetteres med for budgetåret.

De nærmere beregningsskemaer for opgørelsen af selvbudgetterede tilskuds- og udligningsbeløb for 2008 er udsendt til de enkelte kommuner.

I 2010 opgøres en efterregulering af de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb for de selvbudgetterende kommuner. Efterreguleringen opgøres som forskellen mellem de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb, som er afregnet med kommunen i tilskudsåret, og de endeligt opgjorte beløb, opgjort ud fra de faktiske beskatningsgrundlag for 2008, som opgjort pr. maj 2010, samt de faktiske afgiftspligtige grundværdier, folketal mv. for 2008. Efterreguleringen for tilskudsåret 2008 afregnes i de første tre måneder af 2011.

1.4. Nettoudligningen

1.4.1. Landsudligningen

Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle underskud eller overskud betragtes således som et samlet udtryk for en kommunes økonomiske situation.

De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58 pct. af kommunens strukturelle overskud.

Hovedparten af kommunerne vil efter denne beregning have et strukturelt underskud og dermed skulle modtage et udligningstilskud. Der vil alene være 10, som efter beregningen vil have et strukturelt overskud. Disse kommuner skal betale et udligningsbidrag, men alene af deres strukturelle overskud.

Udligningstilskuddet til de kommuner, der modtager tilskud fra ordningen, finansieres dels af staten og dels af udligningsbidraget fra de kommuner, der bidrager til ordningen. Udligningsbidragene vil dog være af en størrelsesorden, så de kun kan finansiere en mindre del af udligningstilskuddene. Hovedparten finansieres derfor af staten. Udligningsordningen er således i hovedsagen statsfinansieret, idet kun en mindre del af udgifterne til udligningstilskud finansieres via bidrag fra kommunerne med et strukturelt overskud.

En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen.

I det nye udligningssystem er der som noget nyt indført en årlig forhøjelse af de socioøkonomiske kriterier i udligningen, således at der automatisk tages hensyn til den gradvise stigning i udgifterne til førtidspension. På basis af den forventede udvikling er det fastsat, at den samlede vægt for de socioøkonomiske kriterier fra og med 2008 hvert år forøges med ¼ procentpoint, mens de demografiske kriteriers vægt nedsættes tilsvarende. For 2008 indgår det aldersbestemte udgiftsbehov således med en vægt på 69,75 pct., mens det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår med en vægt på 30,25 pct. I afsnit 2 er vist eksempler på opgørelsen af udgiftsbehovet for en kommune.

Enhedsbeløb i opgørelsen af de aldersbestemte udgiftsbehov og vægten af de enkelte socioøkonomiske kriterier i landsudligningen er vist nedenfor:

Oversigt over enhedsbeløb i opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov i landsudligningen

Kriterium Enhedsbeløb i kr.
0 – 6-årige 49.533,56
7 – 16-årige 74.474,08
17 – 19-årige 20.272,90
20 – 24-årige 14.270,35
25 – 34-årige 17.232,42
35 – 39-årige 16.825,74
40 – 64-årige 20.019,89
65 – 74-årige 22.623,76
75 – 84-årige 48.714,16
85 +årige 108.637,86
Rejsetid 347,90

Oversigt over socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier og vægte i landsudligningen

Kriterium Vægt i
landsudligning
20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 1) 18 pct.
25-49 årige uden erhvervsuddannelse 17,5 pct.
Revideret boligstøttekriterium 5 pct.
Psykiatriske patienter 5 pct.
Familier i visse boligtyper 15 pct.
Børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst 15 pct.
Enlige over 65 år 2,5 pct.
Personer med lav indkomst 10 pct.
Handicappede uden for arbejdsstyrken 5 pct.
Antal indvandrere og efterkommere 2,5 pct.
Tabte leveår 2,5 pct.
Fald i befolkningstal 2 pct.

1) Det største antal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. i det senest opgjorte år eller tre år tidligere. Korrektionen skal sikre, at kommunerne får et økonomisk udbytte ved en skabt fremgang i beskæftigelsen.

1.4.2. Hovedstadsudligningen

Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal udligningsordning for kommunerne i hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet er i denne sammenhæng afgrænset på en måde, der stort set svarer til den hidtidige afgrænsning bortset fra den nye Stevns Kommune, som fremover vil indgå i hovedstadsområdet. Det skyldes, at den nye Stevns Kommune efter kommunalreformen vil bestå af de hidtidige kommuner Vallø og Stevns, hvoraf Vallø har indgået i hovedstadsområdet, mens Stevns har ligget uden for hovedstadsområdet.

Hovedstadsudligningen er konstrueret som en mellemkommunal udligningsordning, det vil sige, at der alene er tale om en omfordeling mellem kommunerne i hovedstadsområdet. De tilskud, som nogle kommuner i området modtager, betales således af andre kommuner i området.

Hovedstadsudligningen er – på samme måde som landsudligningen - opbygget som en nettoudligning. Det vil sige, at der for hver kommune beregnes et strukturelt underskud eller overskud, der beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 27 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 27 pct. af kommunens strukturelle overskud.

Hovedstadsudligningen er en overbygning på landsudligningen, og udgiftsbehovene er i denne forbindelse sammensat med henblik på at afspejle de særlige udgiftsbehov i hovedstadskommunerne. Som i landsudligningen sker der en automatisk forhøjelse af vægten af de socioøkonomiske kriterier og en tilsvarende nedsættelse af de demografiske kriteriers vægt med ¼ procentpoint årligt fra og med 2008. I afsnit 2 er vist et eksempel på opgørelsen af udgiftsbehovet for en hovedstadskommune.

Enhedsbeløb i opgørelsen af de aldersbestemte udgiftsbehov og vægten af de enkelte socioøkonomiske kriterier i hovedstadsudligningen er vist nedenfor:

Oversigt over enhedsbeløb i opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov i hovedstadsudligningen

Kriterium Enhedsbeløb i kr.
0 – 6-årige 56.878,12
7 – 16-årige 83.658,88
17 – 19-årige 23.536,72
20 – 24-årige 14.158,96
25 – 34-årige 15.848,39
35 – 39-årige 16.378,08
40 – 64-årige 21.003,62
65 – 74-årige 25.220,01
75 – 84-årige 54.777,30
85 +årige 113.263,14
Rejsetid 795,07

Oversigt over socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier og vægte i landsudligningen

Kriterium Vægt i
landsudligning
20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 1) 10 pct.
25-49 årige uden erhvervsuddannelse 25 pct.
Revideret boligstøttekriterium 7,5 pct.
Psykiatriske patienter 10 pct.
Familier i visse boligtyper 7,5 pct.
Børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst 25 pct.
Enlige over 65 år 10 pct.
Antal indvandrere og efterkommere 5 pct.

1) Det største antal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. i det senest opgjorte år eller tre år tidligere. Korrektionen skal sikre, at kommunerne får et økonomisk udbytte ved en skabt fremgang i beskæftigelsen.

De beregnede skatteindtægter til brug for hovedstadsudligningen opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med en skattetryksfaktor. Skattetryksfaktoren fastsættes som hovedstadskommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet. Når skattetryksfaktoren i hovedstadsudligningen opgøres på denne måde, sikres det, at de samlede beregnede skatteindtægter i hovedstadsområdet vil svare til de samlede udgiftsbehov. Dermed bliver der tale om en mellemkommunal udligningsordning, hvor de samlede udligningstilskud til kommuner med et strukturelt underskud vil svare til de samlede udligningsbidrag fra kommuner med et strukturelt overskud.

1.4.3. Tilskud til ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet

Ordningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Det strukturelle underskud er et udtryk for en kommunes økonomiske situation. Jo større en kommunes strukturelle underskud er, jo mere ugunstig er kommunens økonomiske situation. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 25 pct. af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger den ovennævnte grænse på 25 pct. af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger. Det samlede tilskud til kommunen fremkommer ved at gange det beregnede tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

Udgifterne til denne tilskudsordning finansieres af statens samlede tilskud til kommunerne.

1.4.4. Overudligning

Overudligningsloftet indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 92 pct. af kommunens skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til at miste 92 pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning.

Alle kommuner er omfattet af landsudligningen med et udligningsniveau på 58 pct. Det indebærer ikke i sig selv risiko for overudligning. Men for de kommuner, der er omfattet af en af de to overbygninger på landsudligningen, dvs. hovedstadsudligningen eller udligningen for særligt ugunstigt stillede kommuner, opstår der mulighed for overudligning. Hovedstadsudligningen indebærer en yderligere udligning på 27 pct., mens udligningen for særligt ugunstigt stillede kommuner indebærer en yderligere udligning på 32 pct.

Hvis en kommune er omfattet af en af disse to yderligere udligningsordninger og har en tilstrækkelig lav udskrivningsprocent, vil den blive omfattet af overudligningsbestemmelsen. Det skyldes, at en kommunes udligningsbeløb fastsættes uafhængigt af kommunens udskrivningsprocent, mens kommunens skatteprovenu afhænger af udskrivningsprocenten. Hvis en kommunes udskrivningsprocent er tilstrækkeligt lav, vil der således opstå en situation, hvor en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag ville udløse en ændring i udligningsbeløbene, som ville overstige 92 pct. af ændringen i kommunens skatteprovenu.

Overudligningsreglen indebærer, at hvis en kommune er i en sådan situation, vil dens udligningsbeløb blive reduceret, således at en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag højst vil kunne resultere i en modgående ændring i udligningsbeløbene, som svarer til 92 pct. af kommunens ekstra skatteprovenu.

For en hovedstadskommune sker det ved en reduktion af det udligningsniveau for hovedstadsudligningen, som den pågældende kommunes udligningsbeløb i hovedstadsudligningen beregnes med. Tilsvarende gælder for en kommune omfattet af udligningen for særligt ugunstigt stillede kommuner. I dette tilfælde reduceres udligningsniveauet for den pågældende kommune i denne udligningsordning.

1.5. Statstilskud

Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansiering af landsudligningen og tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal.

Der er endvidere mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kan beslutte, at en del af bloktilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til deres andel af det samlede beskatningsgrundlag.

Hovedreglen for fastsættelsen af det samlede statstilskud for kommunerne set under ét er, at tilskuddet fastsættes til summen af følgende:

  • Det foregående års tilskud ekskl. engangsreguleringer.
  • Regulering for den forventede pris- og lønudvikling.
  • Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- eller opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne eller som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunerne.
  • Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgarantien).

Endvidere kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg forhøje eller nedsætte tilskuddet, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor.

1.6. Andre tilskuds- og udligningsordninger

1.6.1. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner

Tilskudsrammen udgør for 2008 185,8 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. For 2008 afsættes endvidere ekstra 150 mio. kr. af balancetilskuddet til en midlertidig forhøjelse af tilskudspuljen – svarende til den tidligere midlertidige forhøjelse.

Tilskuddet skal som hidtil kunne fordeles efter konkrete ansøgninger, men en del af tilskuddet skal anvendes til kommuner, som indgår en flerårig udviklingsaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Til disse kommuner kan indenrigs- og sundhedsministeren give flerårige tilsagn om tilskud fra puljen. Udviklingsaftalen skal fokusere på udviklingsinitiativer, som kan skabe en langsigtet kommunaløkonomisk bæredygtighed i de pågældende kommuner. Udvælgelseskriterierne er fastlagt på forhånd og omfatter kommuner, der opfylder følgende fem kriterier:

  • Kommuner med væsentligt højere nettoudgifter til forsørgelse end landsgennemsnittet.
  • Kommuner med en væsentligt højere bruttoudgifter til førtidspensioner end landsgennemsnittet.
  • Kommuner med en væsentligt højere andel af fuldtidsledige end landsgennemsnittet.
  • Kommuner med et væsentligt fald i befolkningstallet over de seneste 5 år.
  • Kommuner med et samlet højt beskatningsniveau.

1.6.2. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer

Den samlede tilskudspulje udgør som hidtil 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget for kommunerne i hovedstadsområdet. Puljen finansieres af kommunerne i hovedstadsområdet med et bidrag, som opkræves fordelt efter indbyggertal, det vil sige svarende til fordelingsnøglen for bloktilskuddet.

Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren. Som led heri vil indenrigs- og sundhedsministeren i overensstemmelse med aftalen af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner yde den nye Furesø Kommune et tilskud på 50 mio. kr. årligt fra 2007 til og med 2021 fra puljen. Tilskuddet reguleres årligt med udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. For 2008 udgør tilskuddet 51,9 mio. kr.

Eventuelle overskydende midler i puljen kan tilbagebetales. Midlerne vil i givet fald fordeles mellem kommunerne i hovedstadsområdet efter samme nøgle, som er anvendt ved opkrævning af bidrag til puljen. En nærmere vurdering af muligheden for en reduktion af særtilskudspuljen for hovedstadsområdet foretages i folketingsåret 2008-2009.

1.6.3. Tilskud til kommuner, der medfinansierer projekter, der modtager EU-støtte

Ordningen indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren kan yde tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, som medfinansierer projekter, der modtager støtte fra de regionale EU-støtteordninger. Tilskudspuljen udgør for 2008 19,2 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Eventuelle uforbrugte midler tilbageføres til det kommunale bloktilskud.

1.6.4. Tilskud til et generelt løft af ældreplejen

Tilskuddet blev indført med virkning fra og med 2002 i forlængelse af L 399 af 6. juni 2002 om frit valg af ældreboliger mv. pr. 1. juli 2002 og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp pr. 1. januar 2003. Tilskudspuljen udgør for 2008 589,0 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Tilskudspuljen fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.

1.6.5. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen

I forlængelse af finanslovsaftalen for 2007 fordeles der fra 2007 et statsligt tilskud til kommunerne ligeledes efter en demografisk nøgle på ældreområdet. For at indgå i fordelingen har kommunerne ultimo 2006 til Socialministeriet angivet, hvordan kommunerne vil anvende midlerne til at styrke kvaliteten i ældreplejen. Tilskudspuljen udgør for 2008 455,3 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling.

1.6.6. Tilskud til kommuner med mindre øer

Tilskuddet udgør for 2008 76,2 mio. kr. og fordeles efter en nøgle for udgiftsbehovet for kommuner med mindre øer. I tilskuddet indgår statens og amtskommunernes tidligere trafikstøtte til færgeruterne til mindre øer, statens uddannelsesstøtte til unge på mindre øer samt en andel af puljen til vanskeligt stillet kommuner, der har været ydet til vanskeligt stillede kommuner begrundet i deres særlige ø-udgifter.

Tilskuddet fordeles med udgangspunkt i overvejelserne i rapporten fra juni 2004 fra udvalget vedr. omlægning af færgestøtte til generelle tilskud, som blev aftalt nedsat i kommuneaftalen for 2004.

En andel på 44,7 mio. kr. af det nye generelle tilskud – svarende til det hidtidige driftstilskud vedrørende færger fra staten og amtskommuner samt uddannelsesstøtte vedrørende unge - fordeles efter den tidligere driftsstøtte fra staten og amterne for årene 1998-2002. En andel på i alt 20,3 mio. kr. - svarende til det hidtidige investeringstilskud - fordeles med 5,7 mio. kr. til et grundbeløb efter folketal (150.000 kr. til øer under 50 indbyggere, 250.000 kr. til øer med mellem 50 og 200 indbyggere og 300.000 kr. til øer med over 200 indbyggere) og resten med 45 procent forholdsmæssigt efter folketal, 50 procent forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 procent efter øernes areal.

Endvidere fordeles den del af det nye generelle tilskud, der udgøres af tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner med mindre øer, efter samme nøgle som hidtil.

1.6.7. Tilskud til kommuner på øer ude fast forbindelse

Tilskud til Læsø, Samsø og Ærø

Tilskuddet udgør for 2008 28,4 mio. kr. og fordeles med 6,4 mio. kr. til Læsø kommune, 16,6 mio. kr. til Samsø Kommune og 5,4 mio. kr. til Ærø Kommune.

Tilskuddet blev som led i udligningsreformen tilpasset under hensyntagen til de øvrige ændringer i tilskuds- og udligningssystemet for disse tre ø-kommuner. Det indebar, at det samlede tilskud blev halveret til 26,9 mio. kr., og at tilskuddet blev omfordelt. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler for fordelingen af tilskuddet. For tilskudsåret 2007 er fordelingen dog fastsat i overgangsbestemmelsen til udligningsloven. Det indebærer, at tilskuddet for 2007 fordeles på følgende måde: 6,2 mio. kr. til Læsø Kommune, 16,1 mio. kr. til Samsø Kommune og 5,2 mio. kr. til Ærø Kommune. Efter denne fordeling har de tre ø-kommuner alle en gevinst på ændringerne i tilskuds- og udligningssystemet.  Denne ordning er videreført for 2008.

Tilskud til Bornholms Kommune

Tilskuddet til Bornholm udgør 34,0 mio. kr. for 2008. Tilskuddet reguleres årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskuddet er opbygget ved tidligere overførsler fra de kommunale og amtskommunale bloktilskud.

1.6.8. Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

Udligningsordningerne vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter mv. til udlændinge.

Kommunerne finansierer disse ordninger under ét, således at bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet vil modtage et tilskud.

Efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er der tale om to udligningsordninger vedr. udlændinge:

  • Udligning vedrørende udlændinge (merudgifter vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere fra ikke-vestlige lande såsom udgifter til integration og sprogundervisning),
  • Udligning vedr. sociale udgifter til flygtninge (gennemsnitlige sociale merudgifter vedr. flygtninge).

Disse ordninger og omlægningen heraf er uddybet nedenfor:

Udligning vedrørende udlændinge

I den generelle udligningsordning vedr. udlændinge – dvs. udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere - ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. Denne ordning tager sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek og fritid, sociale og sundhedsmæssige udgifter vedr. børn mm., samt merudgifter til danskundervisning af voksne og til folkeskoleundervisning.

Tilskud vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande

  Tilskudsbeløb
2008, kr.
Tilskud pr. udlænding 4.845
Yderligere tilskud pr. 0-5-årig udlænding 4.739
Yderligere tilskud pr. 6-16-årig udlænding 19.467

Tilskud vedrørende sociale udgifter til flygtninge

I udligningsordningen vedr. sociale udgifter til flygtninge ydes der et tilskud til dækning af kommunernes merudgifter til kontanthjælp mm. til flygtninge.

Med integrationsloven erstattes gradvist den tidligere dækning af kommunernes udgifter til kontanthjælp mm. via refusion med tilknyttet udligning vedr. sociale udgifter til flygtninge. Udligningsordningen vedr. flygtninge er derfor gradvist blevet aftrappet. Dette sker ved, at ordningen alene omfatter flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999. Ordningen vil således være udfaset i tilskudsåret 2010.

Tilskudsbeløb vedrørende sociale udgifter til flygtninge

  Tilskudsbeløb
2008, kr.
Tilskud pr. flygtning med opholdstid 8½ til 9½ år 20.754
Tilskud pr. flygtning med opholdstid 9½ til 10½ år 10.379

1.6.9. Udligning af selskabsskat

Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes.

Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet.

Udligningen af selskabsskat blev indført med udligningsreformen i 2006. For at begrænse tabet for de kommuner, som har de højeste indtægter fra selskabsskat, blev der indført en særlig nedslagsordning. Nedslagsordningen indebærer, at for de kommuner, der i 2007 har et provenu af selskabsskat, som overstiger 1 procent af beskatningsgrundlaget, fastsættes et nedslagsbeløb svarende til den del af provenuet, der ligger over grænsen på 1 procent af beskatningsgrundlaget. Dette nedslagsbeløb fragår i det provenu af selskabsskat, som indgår i udligningsordningen.  I 2007 indgår således for den enkelte kommune højst et provenu af selskabsskat svarende til 1 procent af beskatningsgrundlaget i udligningsordningen. Provenu herudover tilfalder kommunen ubeskåret.

I 2008 indebærer nedslagsordningen ligeledes, at der ydes et nedslag for provenu over 1 procent af kommunens beskatningsgrundlag. Der er dog fastsat en overgrænse for nedslagsbeløbet for den enkelte kommune, således at nedslagsbeløbet i 2008 ikke kan overstige nedslagsbeløbet i 2007.

Nedslagsordningen omfatter kun de kommuner, som har haft tab på reformen, således som tabet fremgår af bilaget til lovforslaget.

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2007

I månederne oktober, november og december 2007 afregnes følgende beløb med kommunerne:

  • Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2007, jf. Finansministeriets aktstykke 175 af 13. juni 2007.
  • Modregning vedrørende afståelse af energivirksomheder.

1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2007

Folketingets Finansudvalg har ved aktstykke 175 af 13/6-2007 tiltrådt en regulering af statstilskuddet for tilskudsåret 2007 med 860,1 mio. kr., jf. den følgende oversigt 1. Herudover foretages der ved midtvejsreguleringen en regulering vedr. tilskuddet til kommunalmedfinansiering af EU-projekter.

Oversigt 1. Midtvejsregulering af tilskud for 2007
    Mio. kr.
1. Statstilskud iflg. aktstykke akt 175 af 13/6-2007 50.242,4
2. Statstilskud iflg. aktstykke akt 189 af 14/6-2006 49.382,3
3. Midtvejsregulering af statstilskud, jf. aktstykke 860,1
4. Regulering vedr. tilskud til kommunal medfinansiering af EU-projekter 0,1
5. Samlet ændring af tilskud og udligning i.f.t. udmeldt 860,2

1)  Anm. afrunding kan medføre, at total ikke svarer til den anførte sum.

1.7.2. Modregning vedrørende afståelse af energivirksomheder

Den enkelte kommunes statstilskud reduceres i tilfælde af afståelse af energivirksomheder med et beløb svarende til 40 pct. af rådighedsbeløbet, hvis kommunen vælger at deponere rådighedsbeløbet eller med 60 pct., hvis kommunen fravælger deponering.

Modregningen påbegyndes i oktober måned i året efter modtagelsen af rådighedsbeløbet.

1.8. Kommunernes medfinansiering vedr. det skrå skatteloft for 2008

Kommunernes medfinansiering af skattenedslaget vedr. det skrå skatteloft blev indført med lov nr. 468 af 30. juni 1993. Fra og med 1999 er ordningen ændret, således at den hidtidige kommunale medfinansiering, som skyldes kommunale skattestigninger i perioden 1993-98, er afskaffet. Den kommunale medfinansiering af det skrå skatteloft omfattede herefter de kommuner, som forhøjede skatten i forhold til 1998, og blev beregnet i forhold til den skatteprocent, som i det aktuelle indkomstår ville udløse det skrå skatteloft.

Den kommunale finansieringsreform i 2006 indebærer, at ordningen er ændret, således at kommuner bliver omfattet af ordningen, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

  • Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og
  • Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,5.

En eventuel medfinansiering vil indgå ved midtvejsreguleringen for 2008. Beregningen af nedslaget foretages ud fra de forskudsregistrerede indkomster for topskatten for 2008 - som opgjort af SKAT.

1.9. Efterregulering af boligstøtteudligningen

Den hidtidige boligstøtteudligning for kommunerne i hovedstadsområdet blev ophævet pr. 1. januar 2007 som led i den kommunale finansieringsreform. Det indgik dog i reformen, at efterreguleringen af boligstøtteudligningen til og med tilskudsåret 2006 afregnes efter de tidligere regler.

Den tidligere ordning byggede på en foreløbig opgørelse af en kommunes tilskudsbeløb for tilskudsåret samt en efterregulering af de foreløbige beløb i året to år efter tilskudsåret. Kommunernes bidrag til ordningen blev fordelt efter kommunernes beskatningsgrundlag.

Videreførelsen af efterreguleringen af boligstøtteudligningen indebærer, at der i 2008 afregnes en efterregulering af boligstøtteudligningen for 2006, der beregnes på grundlag af kommunernes udgifter i regnskab 2005.

1.10. Overgangsordning

I forbindelse med finansieringsreformen blev der indført en overgangsordning, som indebærer, at der i 2007 er givet mulighed for en første tilpasning til tab og gevinster, der ligger på eller under 0,2 procent af beskatningsgrundlaget. I det omfang kommunen har tab eller gevinst over dette niveau, er der for 2007 fastsat øvre grænser for kommunens beskatning, der tager hensyn til overskydende tab og gevinster. Den øvre grænse er beregnet således, at der tages udgangspunkt i det beregnede beskatningsniveau for den nye kommune efter omlægning af amtsskatterne og herefter korrigeres med højst 0,8 procent af beskatningsgrundlaget afhængig af tab og gevinst.

For de kommuner, der har tab eller gevinst på over 1 pct. af beskatningsgrundlaget, indebærer overgangsordningen en indfasning af den del af tab eller gevinster, der overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget.

De kommuner, som har et tab på over 1 pct. af beskatningsgrundlaget, modtager i 2007 et tilskud svarende til den del af tabet, som overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget, og de kommuner, som har gevinster på over 1 pct. af beskatningsgrundlaget, betaler omvendt i 2007 et bidrag svarende til den del af gevinsten, der overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget.

For 2008 nedtrappes tilskud og bidrag til overgangsordningen svarende til en nedsættelse af henholdsvis tilskud og bidrag med 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget.

Tilskud og bidrag fra overgangsordningen er beregnet én gang for alle af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilskuddet til kommuner med tab finansieres af bidrag fra kommuner med gevinst. Da bidragene fra kommuner med gevinst overstiger tilskuddene til kommuner med tab, opstår der et overskud i ordningen. Dette overskud tilbageføres til det kommunale bloktilskud.

1.11. Forhøjelse af udligningsniveau, hvis indkomstforskellen mellem kommunerne i hovedstadsområdet og øvrig land øges

I forbindelse med udligningsreformen er indført en reguleringsmekanisme, der afhængig af forskellene i væksten mellem hovedstadsområdet og det øvrige land kan udløse en forhøjelse af udligningsniveauet fra udgangspunktet på 58 procent.

Mekanismen består i, at hver gang den procentvise vækst i det budgetterede beskatningsgrundlag pr. indbygger i hovedstadsområdet overstiger væksten i det øvrige land med 1 procentpoint, så forøges udligningsniveauet i landsudligningen med 1 procentpoint. Som basisår for reguleringen anvendes 2007. Udligningsniveauet kan første gang sættes op i 2010. Udligningsniveauet kan højst øges med 1 procentpoint i det enkelte år og højst til 68 procent. En procentvis mervækst henstår til første og følgende års regulering, ligesom en eventuel mindrevækst fragår. Som grundlag for opgørelsen anvendes det beskatningsgrundlag og det indbyggertal, der indgår ved beregningen af den statsgaranterede udligning. Væksten i beskatningsgrundlag pr. indbygger i procentpoint opgøres med to decimaler.

Væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger fra 2007 til 2008 er vist i følgende tabel:

Vækst i beskatningsgrundlag pr. indbygger 2007-2008 i procent
Hovedstadsområdet     3,38
Øvrige land     3,29
Forskel – mervækst i hovedstadsområdet (procentpoint) 0,09
 
Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2008
  Beskatningsgrundlag (1.000 kr.) Indbyggertal Beskatningsgrundlag pr. indbygger (kr.)
Hovedstadsområdet 317.698.912 1.855.886 171.184
Øvrige land 484.354.372 3.609.095 134.204
 
Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2007
  Beskatningsgrundlag
(1.000 kr.)
Indbyggertal Beskatningsgrundlag pr. indbygger (kr.)
Hovedstadsområdet 306.180.284 1.849.109 165.583
Øvrige land 466.712.271 3.592.215 129.923
 


Forside - Indhold - Forrige/Næste - Luk


Version 1.0 Juli 2007 • © Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, http://www.im.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering