|
www.tilbudsportalen.dk rummer den aktuelt bedste viden om leverandører på det specialiserede socialområde i Danmark. Det er lovpligtigt for kommunerne kun at benytte tilbud, som er godkendte og ligger på Tilbudsportalen. Portalen rummer oplysninger om godt 4.100 tilbud med oplysninger om blandt andet målgruppe, ydelser, takster, lovgrundlag mv., som kan sammenlignes på tværs af leverandører, og den besøges ugentligt af cirka 2.000 unikke brugere. Data fra Tilbudsportalen overføres til blandt andet Danmarks Statistik, Brugerinformation.dk og Stofmisbrugsdatabasen.
www.stofmisbrugsdatabasen.dk rummer oplysninger om stofmisbrugere i behandling, antal anmodninger, antal overskridelser af behandlingsgarantien (og årsagerne hertil), antal iværksættelser og antal afsluttede behandlingsforløb (og hvorfor). Stofmisbrugsdatabasen er endvidere den fælles indberetningsplatform for Sundhedsstyrelsen, Center for Rusmiddelforskning og Socialstyrelsen, hvilket sikrer entydige og fælles viden om blandt andet ovenstående data.
www.fritvalgsdatabasen.dk Fritvalgsdatabasen skal alle kommunale myndigheder offentliggøre deres kvalitets- og priskrav i forhold til leverandører på ældreområdet. Databasen giver let adgang til de offentliggjorte kvalitets- og priskrav samt godkendte leverandører til ydelserne madservice, personlig pleje og praktisk hjælp. I databasen er der en benchmarkfunktionalitet.
|