|
Alt for mange mister desværre deres bolig, fordi de ikke har fået betalt huslejen til tiden. Men der er mulighed for at få hjælp hos kommunen eller dit boligselskab.
Få tjek på huslejen
-
Få din bank til at betale huslejen
Betal din husleje til tiden, og gør det, inden du betaler de andre regninger. Tilmeld dig Betalingsservice - så sker betalingen automatisk, og du slipper for rykkeren og turen på posthuset.
Du kan få hjælp til tilmeldingen i din bank.
-
Få styr på dine udgifter
Har du svært ved at styre din økonomi, så kontakt kommunen og få hjælp til at få et overblik. Flere steder i landet er gratis gældsrådgivning også en mulighed.
-
Tjek om du får den rigtige boligstøtte
Kontakt kommunen og få dem til at tjekke, om du får den boligstøtte, du måske har ret til. Det kan være afgørende for, at du kan få lidt mere luft i din økonomi.
Har du brug for hjælp?
Find en løsning sammen med dit boligselskab
Hvis du er kommet bagud med huslejen, er det vigtigt, at du kontakter dit boligselskab så hurtigt som muligt. Du og dit boligselskab vil sikkert kunne fi nde en løsning sammen. F.eks. en afdragsordning, hvor I aftaler, at du afdrager huslejen over nogle måneder, så du kan beholde dit hjem.
Er din bolig for dyr?
Hvis din husleje er for høj i forhold til dine indtægter, kan kommunen eller dit boligselskab måske hjælpe dig med at få en billigere bolig. Kommunen vil muligvis kunne give hjælp til flytningen og et lån til beboerindskuddet.
|