A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Merudgifter til voksne

Serviceloven giver mulighed for at få tilskud til dækning af nødvendige merudgifter, der er en følge af den nedsat funktionsevne, når visse betingelser er opfyldt. 

Hvis udgiften er en følge af nedsat funktionsevne, kan merudgifter blive dækket efter servicelovens § 100.

Udgifter, som den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse på grund af den nedsatte funktionsevne, skal afholdes af den pågældende selv. 

Hvem kan få dækket sine merudgifter?

Personer mellem 18 år og pensionsalderen, samt personer, (der har opsat udbetalingen af folkepension) efter § 15a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er omfattet af servicelovens § 100.

Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. 

Er der nogen, som ikke kan få dækket sine merudgifter?

Personer, der modtager førtidspension, som er tilkendt indtil 1. januar 2003, er ikke omfattet af servicelovens § 100, medmindre de også har fået bevilliget borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96.

Hvem træffer afgørelse om dækning af nødvendige merudgifter?

Det er kommunen, der træffer afgørelse om dækning af nødvendige merudgifter. En sådan afgørelse vil altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Hvad er formålet med at yde dækning af merudgifter?

Formålet med at yde dækning af merudgifter er at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Sigtet med hjælp til dækning af merudgifter er generelt at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes.

Hvordan måler man merudgifter?

Merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100 udmåles ud fra størrelsen af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen.

Der laves et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter. Overslaget over merudgifterne fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter.

Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter.

Hvad betyder sandsynliggjorte merudgifter?

"Sandsynliggjorte merudgifter" betyder, at der laves et overslag over omfanget af de behov, som man må regne med, at den pågældende får i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Der skal altså ikke løbende søges hjælp til dækning af hver enkelt merudgift men derimod til dækning af sandsynliggjorte merudgifter, der er en følge af funktionsnedsættelsen, for en periode for det kommende år. 

Hvor høje udgifter skal man have for at være omfattet af ordningen?

For at komme ind i ordningen skal der foreligge sandsynliggjorte merudgifter på mindst 500 kroner om måneden. 

Hvad med basisbeløbet?

Hvis den pågældende modtagers funktionsevnenedsættelse erfaringsmæssigt medfører sandsynliggjorte merudgifter udover 500 kroner månedligt, udløser det et basisbeløb på 1.500 kroner om måneden.

Har den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen merudgifter udover basisbeløbet på 1.500 kroner, kan yderligere beløb udbetales i trin på 500 kroner om måneden.

Skema for udløsning af (basisbeløb) merudgiftsydelse

Skønnede merudgifter månedligt

Skønnede merudgifter årligt

Merudgiftsydelse

500 kr.

6.000 kr.

1.500 kr. pr. måned

(Basisbeløb)

1.750 kr.

21.000 kr.

2.000 kr. pr. måned

2.250 kr.

27.000 kr.

2.500 kr. pr. måned

Osv.

Osv.

Osv.

Hvilke merudgifter får man tilskud til?

Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over, hvilke merudgifter der kan ydes hjælp til efter servicelovens § 100. Der kan ofte være tale om komplicerede situationer, som opstår på grund af den varigt nedsatte funktionsevne. Det er derfor ikke muligt at angive alle de merudgifter, som den pågældende kan komme ud for.

Eksempler på merudgifter, der kan være omfattet:

  • Medicin – hjælp til den del af egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dækkes efter sundhedsloven.
  • Befordring i fritid
  • Befordring til og fra arbejde
  • Befordring til og fra uddannelse
  • Handicaprettede kurser
  • Beklædning
  • Daglige og nødvendige håndsrækninger
  • Indskud i en af kommunen anvist lejebolig og andre udgifter

Hvornår ophører merudgiftsydelsen?

Merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100 ophører, når

  • den berettigede når folkepensionsalderen, (med mindre man opsætter udbetalingen af folkepension efter § 15a i lov om social pension)
  • den berettigede dør,
  • betingelserne ikke længere er opfyldt, og når
  • merudgifterne ikke længere udgør mindst 500 kr. om måneden.

Ophold i udlandet

Det er muligt at tage hjælpen med til udlandet til de formål, der er nævnt i bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter serviceloven under midlertidige ophold i udlandet. Det kan f.eks. dreje sig om kortvarige ferieophold eller nødvendig behandling, som den pågældende ikke kan få her i landet.