Accept af cookies fra sm.dk
Vi bruger cookies for at udarbejde statistik over brugen af vores hjemmeside. Du kan altid slette cookies fra sm.dk igen.
Accepter cookies
Læs mere om cookies på sm.dk
A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Varmetillæg

Folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne fra før 1. januar 2003 har mulighed for at søge om varmetillæg.

Varmetillæg kan ydes til de egentlige opvarmningsudgifter, dvs. udgiften til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Varmetillæg kan ikke ydes til andre udgifter, såsom drift og vedligeholdelse af varmeforsyningen. Varmetillæg kan ydes uanset boligform.

Der er et faldende antal modtagere af varmetillæg, hvilket må være udtryk for at færre opfylder kriterierne for at modtage varmetillæg.

Grundlæggende betingelser

  • Varmetillæg kan kun ydes til udgiften til opvarmning, herunder udgiften til opvarmning af vand, og ikke til andre udgifter, for eksempel drift og vedligeholdelse
  • Pensionisten skal ansøge Udbetaling Danmark om varmetillæg 
  • Varmetillægget udbetales sammen med de øvrige pensionsydelser 
  • Varmetillægget udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent .

Opvarmningsudgiften

Varmetillæg kan ydes til de egentlig opvarmningsudgifter, dvs. udgiften til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Opvarmningsudgiften omfatter også udgiften til opvarmning af vand.

Varmetillæg kan ikke ydes til andre udgifter, såsom drift og vedligeholdelse af varmeforsyningen. For eksempel udgifter til kontrol og reparation af oliefyr.

For pensionister med kollektiv varmeforsyning gælder særlige regler.

Beregningsgrundlag

I forbindelse med beregningen af varmetillægget skal der fastsættes et beregningsgrundlag. Beregningsgrundlaget er gennemsnittet af de seneste tre års udgifter til opvarmning.

Hvis disse oplysninger ikke foreligger, fastsættes beregningsgrundlaget ud fra de foreliggende oplysninger. Hvis der slet ikke er oplysninger om tidligere varmeudgifter, er beregningsgrundlaget de forventede varmeudgifter for det kommende år.

Hvis beregningsgrundlaget ikke er fastsat på baggrund af tre års varmeregnskab, skal der fastsættes et nyt beregningsgrundlag, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift til varme. Det gælder indtil det bliver muligt at fastsætte beregningsgrundlaget på baggrund af gennemsnittet af tre års varmeudgifter.

Kollektiv varmeforsyning

For pensionister, hvis bolig opvarmes af kollektiv varmeforsyning, foretages et standardfradrag i beregningsgrundlaget på ti procent. Fradraget skal dække udgifterne til drift og vedligeholdelse, som man ikke kan få varmetillæg til.

Standardfradraget skal altid anvendes ved personer med kollektiv varmeforsyning. Udbetaling Danmark skal derfor ikke foretage en nærmere vurdering af, hvor stor en del af varmeudgifterne der rent faktisk omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse.

Selvom en pensionist konkret kan godtgøre, at udgiften til drift og vedligeholdelse er mindre end ti procent af den samlede varmeregning, skal Udbetaling Danmark alligevel benytte standardfradraget på ti procent.

Ændringer i beregningsgrundlaget

Hvis et varmetillæg er beregnet på baggrund af gennemsnittet af tre års udgifter til opvarmning, fortsætter det, indtil der sker væsentlige ændringer. Væsentlige ændringer vil sige, at gennemsnittet af de seneste tre års opgjorte årlige opvarmningsudgifter afviger med ti procent eller mere fra beregningsgrundlaget.

Ændringer af beregningsgrundlaget sker alene for fremtiden.

Tillæggets størrelse

Når varmetillægget skal beregnes kan det maksimalt ske på baggrund af et beregningsgrundlag, der fastsættes årligt. Hvis beregningsgrundlaget er højere kan der således ikke ydes varmetillæg til den del af beregningsgrundlaget, der ligger ud over dette beløb.

Der er en mindste årlig egenbetaling, som er forskellig for enlige og gifte/samlevende, og som fastsættes årligt.

Husstand på mere end to personer

Hvis husstanden består af mere end to personer, forhøjes dette maksimum med et årligt fastsat beløb for hver person udover to.

Husstanden er pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever, hjemmeboende børn, og andre, der har fast ophold i boligen, uden at være logerende.

Hvis der i husstanden udover pensionisten, og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt.

Det vil for eksempel sige, at et pensionistægtepar med et hjemmeboende barn over 18 år, vil skulle have beregnet varmetillæg på baggrund af 2/3 af det samlede beregningsgrundlag.

Logerende i ejendommen

Hvis der i ejendommen er én eller flere logerende, skal deres dokumenterede varmeudgifter fratrækkes i beregningsgrundlaget. Hvis det ikke er muligt at dokumentere den logerendes varmeudgift, må beløbet fastsættes skønsmæssigt.

For gifte og samlevende pensionister beregnes der kun et varmetillæg.

Det beregnede varmetillæg nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent. Hvis den personlig tillægsprocent er 100, udbetales således hele det beregnede varmetillæg. Hvis den personlige tillægsprocent er 50, udbetales halvdelen.

Varmetillægget afrundes til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Udbetalingen af varmetillægget sker månedsvis sammen med de øvrige pensionsydelser.

Personer, der modtager boligydelse

Ved fastsættelse af beregningsgrundlaget for pensionister med kollektiv varmeforsyning skal der foretages et standardfradrag på ti procent for udgifter til drift og vedligeholdelse.

Pensionister der får boligydelse, og som udover lejen betaler den fulde udgift til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse, har ved beregningen af boligydelsen krav på et tillæg til boligudgiften på et årligt fastsat beløb per m². Dette sker for at kompensere pensionisten for at vedkommende, i modsætning til andre lejere, betaler andre varmeudgifter end brændsel uden for lejen.

Regler i boligstøtteloven

Efter reglerne om varmetillæg, kan man derfor få hjælp til udgifterne til varme, men ikke til drift og vedligeholdelse. Efter reglerne om boligstøtte kan man få hjælp til boligudgifterne, inkl. udgifterne til drift og vedligeholdelse af kollektiv varmeforsyning. Det kan derfor forekomme, at den forhøjelse af boligstøtten, der sker på grund af reglen i boligstøtteloven, overstiger det standardfradrag på ti procent, der sker ved beregningen af varmetillæg. På den måde ville pensionisten blive kompenseret for den samme udgift to gange.

Der er derfor indført en regel om, at hvis den faktiske boligstøttekompensation er større end det beløb som ti procent af varmeudgiften ville indebære i varmetillæg, nedsættes varmetillægget med forskelsbeløbet. Hvis boligstøttens kompensationsbeløb er mindre end det beløb som ti procent af varmeudgiften ville indebære i varmtillæg, sker der ikke noget fradrag.