Stop for adoption er for barnets bedste

24-06-2024

Replik i Politiken af social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Jeg har med interesse læst kronikken ”Opråb fra forældre: Stop stigmatiseringen. International adoption er faktisk i barnets tarv”, som Politiken bragte i mandags.

Kronikken er skrevet af fire personer, der alle har personlig erfaring med international adoption. Jeg er selvfølgelig enig med dem i, at børn har ret til en familie.

Men når de fire medunderskrivere får det til at lyde som om, at adoption fra Sydafrika kommer til at ophøre uden forklaring, bliver jeg nødt til at erklære mig helt uenig. For det er selvfølgelig ikke grebet ud af den blå luft, at Ankestyrelsen aktuelt partshører DIA over sine bekymringer for betydelige problemer med adoptionsformidlingen.

Partshøringen er et led i afdækningen af, hvorvidt Ankestyrelsen på baggrund af en faglig vurdering vil indstille til, at jeg som social- og boligminister bør tilbagekalde tilladelsen til at yde adoptionshjælp for børn fra Sydafrika.

Lad mig fortælle lidt om baggrunden for, at Ankestyrelsen nu overvejer at anbefale, at der ikke længere skal adopteres børn fra Sydafrika til Danmark.

Ankestyrelsen har vurderet, at DIA i sit samarbejde om adoptioner fra Madagaskar og Sydafrika ”gentagne gange mod bedre vidende” har tilsidesat lovgivningen. Konkret har DIA og Impilo - den sydafrikanske organisation, som DIA samarbejder med - tilsidesat de danske og internationale regler på området ved at yde og modtage økonomisk støtte i strid med de danske regler. Reglerne om økonomisk støtte skal helt grundlæggende danne bolværk mod, at der er et økonomisk incitament til at bortadoptere børn. Der er derfor ikke tale om ligegyldige bureaukratiske regler, men grundlæggende lovgivning, der skal sikre mod handel med børn.

Derudover har DIA’s og Impilo’s håndtering af dokumentationen i to konkrete matchningssager også slået sprækker i tilliden til de to organisationer og deres samarbejde, fordi dokumentationen, som er en del af adoptionsforløbet, blev fremskaffet på en måde, som skabte tvivl i forhold til, om den kom fra domstolene, som den burde.

Ikke mindst er der noget, der tyder på, at der er generelle udfordringer i Sydafrika – det har senest Norge konstateret. Det drejer sig bl.a. om korruption, proceduren ved de sydafrikanske domstole, når et barn skal adopteres til et andet land end Sydafrika og retsstillingen for børn, der fødes af illegale migranter i Sydafrika.

Ankestyrelsen har som tilsynsmyndighed løbende haft fokus på problemstillingerne, og det er ikke første gang, DIA hører om dem. Det har været en del af det løbende tilsyn i gennem de senere år.

I disse måneder arbejdes der politisk på en model, så DIA kan færdigbehandle sagerne på organisationens venteliste på en betryggende måde inden for lovgivningens rammer. Som et led i det er det nødvendigt at få afklaring om Ankestyrelsens bekymringer for adoptioner fra Sydafrika.

Det er ikke kun Ankestyrelsen, der er bekymret. Senest har Norge her i juni besluttet at trække tilladelsen til at formidle adoptioner fra Sydafrika tilbage. De norske myndigheder vurderer, at det ikke er godtgjort, at internationale adoptioner fra Sydafrika kan gennemføres på en fuldt ud lovlig, etisk og forsvarlig måde i overensstemmelse med Haagerkonventionen, FN’s Børnekonvention og norsk lovgivning.

Så det er ikke grebet ud af den blå luft, at Ankestyrelsen nu undersøger adoptionsformidlingen fra Sydafrika. Det er i sidste ende af hensyn til det, der også lader sig til at lægge skribenterne bag kronikken meget på sinde: barnets tarv.