Den 25. maj skal danskerne stemme om, hvilke 13 politikere der skal sidde i Europa-Parlamentet for Danmark de næste 5 år. Det ligger nu fast, at vælgerne skal vælge mellem følgende otte partier på stemmesedlen:
A. Socialdemokratiet
B. Radikale Venstre
C. Det Konservative Folkeparti
F. SF – Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
N. Folkebevægelsen mod EU
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
Enhedslisten – De Rød-Grønne er opstillingsberettiget, men opstiller ingen kandidater til valget. Det er derfor ikke muligt at stemme på dette parti.
Hvis du allerede har brevstemt på et parti, der ikke stiller op til valget, og nu ønsker at ændre din stemme, skal du blot brevstemme igen. Det er altid den sidst afgivne brevstemme, der tæller. Hvis du brevstemmer, kan du ikke stemme på valgdagen.