Regionerne får låneadgang for 650 mio. kr.

22-09-2015

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har i dag givet lånedispensationer for i alt 650 mio. kr. til de fem regioner. Med lånene kan regionerne refinansiere afdrag på deres nuværende lån i 2016.

Landets fem regioner får i dag besked om, at de får andel i den afsatte lånepulje på 650 mio. kr. til refinansiering af regionale afdrag i 2016. Puljen er afsat som led i aftalen om regionernes økonomi for 2016 mellem regeringen og Danske Regioner.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann siger:

Med lånepuljen til refinansiering af afdrag giver regeringen en økonomisk håndsrækning til regionerne. I fordelingen af puljen på 650 mio. kr. er der taget højde for den enkelte regions økonomiske situation. Dermed styrker vi vilkårene for, at alle fem regioner kan få budgettet på plads.

- Karen Ellemann

 

Kontakt