Når man bliver udskrevet fra psykiatrien, er behovet for hjælp ikke nødvendigvis altid slut. Så hvis der ikke er en god overgang til den nødvendige socialfaglige hjælp, kan man efter en indlæggelse i psykiatrien ende i et tomrum uden den støtte, man har brug for. Det kan forværre situationen og øge risikoen for genindlæggelse.
Regeringen fremsætter nu et lovforslag, der forpligter kommunerne til at oprette såkaldte afklaringspladser. Det skal skabe en bedre sammenhæng mellem sygehuspsykiatrien og socialpsykiatrien, så borgere, der er vurderet til at have behov for socialfaglig støtte, bliver grebet bedre, når de udskrives fra sygehuspsykiatrien. Efter en indlæggelse vil der med afklaringspladserne være bedre muligheder for at finde ud af, hvilke sociale indsatser, der bedst imødekommer borgerens behov for støtte. Det kan eksempelvis være bostøtte i eget hjem eller et midlertidigt eller varigt ophold på et botilbud.
Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin siger:
Når man bliver udskrevet fra sygehuspsykiatrien står man ofte et sårbart sted. Og der skal man ikke overlades til sig selv. Det er vigtigt, at vi griber dem, der har brug for socialfaglig hjælp efter en indlæggelse, og som ikke oplever at få hjælp i dag. Afklaringspladserne skal netop sikre, at vi giver de mennesker et sikkert sted at være, mens man bliver klogere på, hvilken hjælp, der er behov for.
Lovforslaget følger op på aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, som den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet den 19. maj 2025.
Der afsættes 129,2 mio. kr. i 2027 og derefter 181,9 mio. kr. årligt i varige midler til afklaringspladser.
Lovforslaget skal 1. behandles d. 6. november.
Pressekontakt
Socialministeriets pressetelefon, tlf.: 4185 1360 (modtager ikke sms).