Af social- og indenrigsminister Karen Ellemann
Som social-og indenrigsminister har jeg høje ambitioner på socialt udsattes vegne. Vores indsatser for hjemløse, misbrugere og unge på kanten skal virke og reelt hjælpe de mennesker, det handler om.
Udsatte skal i højere grad være med i arbejdsfællesskabet og den frivillige indsats.
Og udsatte unge skal klare sig bedre i skolen og have bedre mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Sådan lyder overskrifterne for de 10 sociale mål, som jeg netop har præsenteret. De vil være regeringens pejlemærker for socialpolitikken fremover.
"Hvordan vil I så nå de mål?". Sådan har mange selvfølgelig spurgt, og svaret er: Vi vil arbejde for, at lovgivningen giver de bedste muligheder for at hjælpe samfundets udsatte og sårbare.
Vi vil stille viden til rådighed for organisationer og kommuner, så de kan gøre det, der virker. Og når vi fordeler satspuljen, vil vi hvert år lade målene og viden om virksomme metoder være styrende for, hvordan pengene skal prioriteres.
Men vi kan ikke sidde i regeringskontorerne og nå målene alene. Opgaven skal i høj grad også løftes af kommunerne og de mange andre aktører, der til daglig møder den voldsramte kvinde, den kriminelle unge, stofmisbrugeren, personen med handicap og det tvangsfjernede barn.
Derfor er det afgørende, at alle - fra lokale kvindekrisecentre og ungdomsklubber til byrødder og jobcentre - nu stiller ind på målene og fokuserer indsatsen efter dem.
" Der følger jo ingen penge med," har automatreaktionen lydt. Men der følger masser af penge med. Hvert eneste år bruger vi næsten 45 milliarder kroner alene på sociale indsatser. Min ambition er, at vi skal bruge de penge klogere, så vi for eksempel bliver bedre til at hjælpe misbrugere.
I dag kommer kun 4 ud af 10 ud af behandling med et positivt resultat.
Regeringen vil måles på, om projektet lykkes. Allerede i juni kommer regeringens første socialpolitiske redegørelse, hvor man for alle 10 mål kan se, hvordan det står til. Hvert år vil vi følge op på, om vi hjælper udsatte til at blive herre i eget liv.