Et bredt politisk flertal i Folketinget er med en ny aftale klar til at tage næste skridt i kampen mod parallelsamfund. Aftalen indebærer, at der arbejdes målrettet på at sikre, at beboere med ikke-vestlig baggrund højst vil udgøre 30 procent i alle boligområder i Danmark i 2030. Derfor udvider kredsen af partier bag aftalen nu indsatsen for at skabe blandede boligområder.
Centralt i aftalen er indførelsen af en ny kategori af boligområder, såkaldte forebyggelsesområder, hvor man vil kunne anvende en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundslovgivningen fra 2018. De nye forebyggelsesområder er boligområder med mere end 1.000 beboere, der risikerer at blive udsatte som følge af høj kriminalitet, lav uddannelse, lav indkomst, lav beskæftigelse og en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund. Disse boligområder får nu redskaber til at forebygge, at de ikke udvikler sig til parallelsamfund og havner på de lister, der er omfattet af lovgivningen fra 2018.
Det drejer sig bl.a. om obligatorisk fleksibel udlejning, som sikrer fortrinsret til boligsøgende i arbejde og uddannelse. Der vil også ske en stramning af reglerne for kommunal anvisning til områderne. Og endelig bliver det fremover muligt at godkende strategisk nedrivning i forebyggelsesområderne, hvis der er et ønske om byudvikling eller omdannelse i boligområderne.
Aftalen indebærer også, at alle kommuner fremover kan indgå frivillige aftaler uden tidsbegrænsning med private udlejere om kommunal anvisning til deres boliger. Udlejerne kan godtgøres, og staten kan refundere kommunernes udgifter med op til 30.000 kroner.
Som et led i den nye aftale er der desuden aftalt en generel opdatering af parallelsamfundslovgivningen fra 2018. Det indebærer en stramning af reglerne om bytte og fremleje i udsatte boligområder samt at boligområder nu permanent får fem år mod tidligere fire år til at vende udviklingen, før området skal omdannes. Endelig er der med den nye aftale afsat 500 mio. kr. af Landsbyggefondens midler, så den samlede ramme også kan dække indsatser i de nye udviklingsplaner.
”Det er helt afgørende, at vi politikere gør hvad vi kan for at forhindre fremvæksten af nye parallelsamfund. Derfor er jeg meget glad for, at alle partierne bag parallelsamfundsaftalen også er med i aftalen om de nye forebyggelsesområder. Det er et vigtigt skridt for sammenhængskraften i samfundet og for de beboere, der nu kan se frem til en tilværelse i mere blandede boligområder,” siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.
Heidi Bank, boligordfører for Venstre, udtaler:
”I Venstre er vi tilfredse med aftalen, der bygger oven på det gode arbejde med at bekæmpe parallelsamfund, som den tidligere regering satte i søen. Vi glæder os over, at vi fik kæmpet regeringens alvorlige indgreb i den private ejendomsret ud, men i stedet fået slået fast, at aftalen ikke må resultere i social eksport over kommunegrænserne, ligesom det er centralt, at vi med aftalen har fået fokus på at udnytte den eksisterende almene boligmasse bedre.”
Alex Ahrendtsen, boligordfører for Dansk Folkeparti, udtaler:
”Dansk Folkeparti støtter ambitionen om at have blandede boligområder, men forudsætningen for dette er, at tilstrømningen fra Menapt-landene bringes til ophør. Vi noterer med tilfredshed, at aftalen skal genforhandles, hvis tilstrømningen stiger.”
Halime Oguz, boligordfører for SF, udtaler:
”Vi er glade for, at man fortsætter arbejdet med at sikre mere blandede boligområder i hele landet, men det har også været vigtigt for SF at ændre regeringens udspil, så det er mere fleksibelt for kommunerne og boligområderne, hvordan de vil gå til opgaven, og hvor lang tid de har til det. Der bliver sat en halv milliard af til at gennemføre omdannelser i de hårdest ramte områder. Kommunerne kan anvise mere til private boliger. Og så er vi kommet af med det trælse ghetto-stempel, som altså ikke passer på forholdene herhjemme. Men vi er ikke i mål – der skal bygges flere almene boliger, og det kommer SF til at presse hårdt på for.”
Marcus Knuth, boligordfører for Det Konservative Folkeparti, udtaler:
”Det Konservative Folkeparti er glade for den nye aftale om forebyggelsesområder, som vi ser som en naturlig forlængelse af vores egen strategi for bekæmpelse af ghettoer i Danmark. Parallelsamfund skal nedbrydes, og derfor er vi især glade for, at indsatsen på boligområdet kommer til at gå hånd i hånd med en beskæftigelses- og uddannelsesindsats, samt at aftalen skal udmøntes inden for den eksisterende boligmasse.”
Ole Birk Olesen, boligordfører for Liberal Alliance, udtaler:
”Når almene boligforeninger med offentlig støtte udvikler sig til magneter på beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet, så dannes der parallelsamfund, hvor det opfattes som helt normalt og også helt i orden, at man ikke arbejder for sin egen forsørgelse, selvom man faktisk er i stand til det. Aftalen understøtter en normalisering af almene boligområder, som er kommet på afveje, og bidrager dermed til et Danmark, hvor ingen er i tvivl om, at alle, som kan, har pligt til at klare sig selv i stedet for at ligge andre til last.”
Tanja Larsson, boligordfører for Socialdemokratiet, udtaler:
”For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi sikrer lige muligheder for alle børn i Danmark, uanset hvor i landet, de vokser op. Derfor er det vigtigt, at vi bor mere blandet i vores boligområder, så vi i højere grad kommer til at mødes på tværs af etniske, sociale og økonomiske skel. Dét er helt afgørende for opbakningen til vores samfundsmodel, integrationen og for at sikre lige muligheder for alle børn i Danmark. Derfor glæder vi os over, at vi med et bredt flertal af Folketingets partier nu opruster indsatsen mod parallelsamfund i Danmark med en ny aftale om blandede boligområder”.
Se aftale og faktaark i boksen til højre.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kontakt pressechef Poul Aarøe Pedersen, poa@im.dk, 29 32 98 47