Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen vil styrke kompetencerne hos medarbejderne på det specialiserede socialområde samt sikre målrettet seksualundervisning på botilbud.
70,8 mio. kr. bliver afsat til professionshøjskolerne til uddannelse og kompetenceudvikling af særligt ufaglærte medarbejdere på socialområdet.
10 mio. kr. bliver afsat til organisationen Sex & Samfund, der skal stå for at styrke beboernes egen viden om seksualitet, grænser og samtykke på botilbud.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:
Vi skal sikre, at både medarbejdere og borgere på det specialiserede socialområde får de bedste forudsætninger for at trives og udvikle sig. Vi giver medarbejderne et fagligt løft og sikrer samtidig, at beboere på botilbud får vigtige redskaber til at forstå og respektere egne og andres grænser.
- Sophie Hæstorp Andersen
Pengene, der oprindeligt er afsat til specialeplanlægning i 2024 kan ikke nå at blive brugt direkte til formålet og er derfor blevet omprioriteret. Pengene, der er afsat fra 2025 og frem, vil fortsat gå til specialeplanlægning.
Pressekontakt
Social- og Boligministeriets pressetelefon, tlf.: 4185 1360 (modtager ikke sms).