Politisk aftale er et nyt kapitel i dansk handicappolitik

02-05-2024

Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en rammeaftale, der sætter retning for handicapområdet nu og i fremtiden. Det er første gang nogensinde, der bliver lavet en samlet aftale på handicapområdet.

Alt for mange mennesker med handicap oplever at få en hjælp, der er for dårlig eller kommer for sent. Samtidig er udgifterne til området steget voldsomt. Der bruges med andre ord flere penge – uden borgerne oplever bedre kvalitet. Det skaber et pres på de kommunale budgetter. Og det presser tilliden til velfærdssamfundet.

Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en rammeaftale, der sætter retning for handicapområdet nu og i fremtiden. Aftalen skal danne rammen om store gennemgribende forandringer på det samlede handicapområde og består af 25 elementer. På en og samme tid skal rammeaftalen understøtte forudsigelighed, den rette hjælp i tide, tryghed for mennesker med handicap og en bæredygtig og forudsigelig økonomi for kommunerne. Initiativerne er blevet til efter dialog med parterne i arbejdsforummet Sammen om Handicap.

Klik nedenfor at se temaerne i aftalen

Mennesker, som er afhængige af hjælp og støtte i hverdagen, oplever utryghed, hvis der er for mange unødige revisitationer på den hjælp, de får. Ikke mindst hvis de har et handicap, som de skal leve med resten af livet. Arbejdet med meningsløse revurderinger tager også tid fra socialrådgiverne og koster rigtigt mange penge. Derfor vil vi arbejde for en mere tillidsbaseret sagsbehandling, så kun meningsfulde opfølgninger står tilbage.

I dag må borgere ofte vente længe på at få de hjælpemidler, de har behov for. Sagsbehandlingstiden kan være lang, når man venter på en blindestok eller en badestol. Derfor vil vi forenkle reglerne. Vi vil udarbejde en positivliste over almindelige og basale hjælpemidler, der skal kunne udleveres uden forudgående visitation.

Har man et handicap, kan man få støtte til nogle af de ekstra udgifter, som man har som følge af det handicap. Det kan være til medicin, kost, tøj eller transport – det kaldes merudgiftsydelsen. I dag skaber reglerne frustration og mistillid mellem borgere, pårørende og kommuner, ligesom kommuner bruger alt for mange ressourcer på at vurdere hver enkelt udgift og holde styr på bilag og dokumentation. Derfor vil vi indføre en model for merudgiftsydelsen, der er mere enkel og gennemskuelig.

Medarbejderne på de højt specialiserede tilbud arbejder med borgere, der har komplekse behov i hverdagen. I dag har kun omkring halvdelen af medarbejderne på bo- og døgntilbud en relevant uddannelse. Derfor vil vi for det første arbejde for at indføre uddannelseskrav på de sikrede institutioner, ligesom der på længere sigt undersøges yderligere relevante kompetence- eller uddannelsesinitiativer for institutioner generelt på det specialiserede socialområde.

Vi går i gang med igennem specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet at styrke kvaliteten lokalt, regionalt og nationalt ved at samle den fælles faglighed i form af eksisterende viden, kompetencer og indsatser for personer med beslægtede behov. Det vil betyde, at vi over tid får langt mere faglighed og specialviden i systemet. På længere sigt vil partierne drøfte muligheden for at udbrede speciale­planlægning til flere dele af det højt specialiserede socialområde.

Alle kommuner kan ikke tilbyde højt specialiseret hjælp til alle behov – for så er specialiseringen og vidensniveauet om borgerens problemer for lille. Derfor vil vi skabe bedre muligheder for at sikre højt specialiserede tilbud på tværs af landet.

Det er i dag uigennemsigtigt, hvad man får for pengene på de forskellige tilbud. Det er ikke tydeligt, om pris og kvalitet hænger sammen, og derfor kan priserne på især botilbuddene gå op – uden at kvaliteten nødvendigvis følger med. Derfor vil der samtidigt med specialeplanlægningen blive arbejdet på en ny takstmodel, som skal forbedre kommunernes mulighed for at styre udgifterne og skabe øget gennemsigtighed og viden om, hvad forskellige pladser koster på tværs af tilbud.

Mange dygtige medarbejdere og ledere på socialområdet brænder for at gøre en forskel. Men der er desværre brodne kar og nogle steder en dårlig kultur. Det vil vi ændre. Med specialeplanen bliver det lettere at finde det rigtige match mellem borger og tilbud, så borgeren bliver mødt af personale med den rette viden og uddannelse. Vi vil desuden se på modeller for etisk kodeks for medarbejdere og ledere på sociale tilbud, som bl.a. skal medvirke til at forebygge forråelse.

Nogle borgere ender i tilbud, som er uforholdsmæssigt dyre – uden sikkerhed for, at tilbuddene reelt hjælper borgerne bedst muligt. Sagerne kan eksempelvis opstå, hvis det første botilbud var et forkert match – og det kan ende med, at alt for mange borgere ender i enkeltmandstilbud uden adgang til fællesskab og samvær. Det er dyrt og ikke nødvendigvis den bedste indsats. Ved at samle den eksisterende viden forebygger vi de dårlige match og bidrager til at reducere udgifterne til de særligt komplekse og dyre enkeltsager, samtidig med at der sikres faglig kvalitet i indsatsen for borgerne.

En værge skal varetage og beskytte interesser for den borger, der er under værgemål. I dag findes der værger, der slet ikke kender den eller de borgere, de er værger for. Det kan være utrygt, når værgen skal være med til at træffe store beslutninger om borgerens liv. Sådan skal det ikke være. Vi sætter gang i et arbejde med initiativer, der kan styrke værgers kendskab til borgere med handicap under værgemål.

Nogle borgere har så omfattende handicap, at de ikke kan tage vare på sig selv. De har brug for medarbejdere, der kan drage omsorg for dem. De nye regler for magtanvendelse skal både beskytte medarbejderne bedre end de gamle regler og sørge for, at der ikke bruges uanede mængder tid på registreringer, så vi er sikre på, at borgerens tarv står i centrum, men at hverdagen også består af mere pædagogisk samvær end af registreringer og skrivebordsarbejde.

Der bruges rigtigt mange penge på handicapområdet. Kommunerne oplever et stigende udgiftspres, mens borgerne oplever, at kvaliteten i indsatserne og tilliden til kommunerne er under pres. Der bruges med andre ord flere penge – uden borgerne oplever en velfærdsforbedring. Det duer ikke. Ressourcerne skal anvendes bedre til gavn for børn, unge og voksne med handicap. Vi vil ændre de rammer, som kommunerne og medarbejderne opererer under som følge af rigide regler, hvor udgifterne forbundet med bureaukrati og administration er uforholdsmæssigt store i forhold til den kvalitet, som borgeren oplever.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:

I dag skriver vi et helt nyt kapitel i dansk handicappolitik. Tak til aftalepartierne og parterne i Sammen om Handicap for at indgå i respektfulde og konstruktive drøftelser på trods af nogle meget modsatrettede holdninger. Det brede samarbejde munder nu ud i den første store aftale på handicapområdet nogensinde. Det er på høje tid at sætte en retning, så vi på det her område nu og i fremtiden går mod forudsigelighed, mindre meningsløs visitation og større tryghed for mennesker med handicap og deres familier.

- Pernille Rosenkrantz-Theil

Anni Matthiesen, handicapordfører for Venstre, siger:

Jeg er som Venstres handicapordfører glad for, at vi nu har formået at skabe en rammeaftale på handicapområdet og her blandt andet at sikre, at der nu skabes en takstmodel på botilbud, der skal skabe mere gennemsigtighed mellem prisen og kvaliteten. Af andre vigtige emner kan nævnes specialeplanlægning, som vil være med til at yde bedre, specialiseret hjælp til borgerne. Herud over har bedre håndtering af hjælpemidler og afbureaukratisering også været vigtige emner for Venstre at få med i aftalen.

- Anni Matthiesen

Rosa Eriksen, socialordfører for Moderaterne, siger:

Med aftalen sikrer vi en bedre og mere enkel sagsbehandling for borgere med handicap. Det skal være slut med uforudsigelighed og unødig kontrol og revurderinger, før borgeren kan få den rette hjælp. Vi skal stole på borgerne og hjælpe dem – ikke belemre dem med årlige tjek på, om de nu alligevel har brug for en blindestok eller rullestol. Borgere med handicap skal sikres værdighed og tryghed. Derfor sætter vi også fokus på personalets faglighed. Aftalen sikrer, at borgerne med handicap bliver mødt af et personale, der har de nødvendige kompetencer og viden om faget. Vi skal sætte krav til personalets uddannelse, så vi ikke igen og igen skal opleve skrækeksempler på uacceptabel håndtering af borgere med handicap, og så vi sætter en stopper for den generelle forråelse, som har præget særligt botilbuddene.

- Rosa Eriksen

Katrine Daugaard, socialordfører for Liberal Alliance, siger:

Vi er gået fra at stå med en rammeaftale og et lovforslag om magtanvendelser, som der var god grund til at kritisere, til nu at være del af en rammeaftale, som vi i Liberal Alliance mener, indeholder langt mere retssikkerhed for borgeren, mere gennemsigtighed i økonomien og bedre balance imellem menneskesyn og økonomiske hensyn. Aftalen løser langt fra alt, men dette er det første gode spadestik imod en bedre retning for et område, hvor udgifterne i årevis er løbet løbsk, uden at borgerne har fået mere kvalitet eller velfærd for pengene.

- Katrine Daugaard

Brigitte Klintskov Jerkel, handicapordfører for Det Konservative Folkeparti, siger:

For os konservative er det afgørende, at vi forbedrer forholdene for dem, der i forvejen har det svært. Derfor blev vi ved forhandlingsbordet og fik regeringen væk fra deres oprindelige udspil, der indeholdte en række alt for hårde lovforslag om magtanvendelser. Dertil har vi fået afsat penge til mere faglighed og mere retssikkerhed for borgere med handicap. Vi er borgerlige stemmer, der arbejder, derfor er det også vigtigt for os, at vi kan få indflydelse på kommende vigtige aftaler på området, så vi kan forberede tilværelsen for mennesker med handicap yderligere.

- Brigitte Klintskov Jerkel

Lotte Rod, socialordfører for Radikale Venstre, siger:

Det vigtigste i aftalen er det, man ikke kan læse sig til: at vi laver et stærkt Sammen om Handicap, hvor vi kan have tillid til hinanden. I mange år har økonomerne og deres regneark stået stejlt over for mennesker med handicap, som har været nødt til at råbe “Undskyld vi er her” for overhovedet at kunne være der. Nu skal det være slut med at lave handicappolitik hen over hovedet på dem, det handler det. Jeg har fået pillet de vanvittige forslag om magt ud og til gengæld styrket det, som kan gøre en verden til forskel for, at mennesker med handicap får hjælpemidler, merudgiftsydelser og det rigtige tilbud med høj faglighed første gang, uden at de skal kæmpe mod systemet i årevis. Og jeg har fået en plads ved bordet til de unge med handicap. Ligesom mange unge er langt foran Folketinget på klima og uddannelse, har vi også nogle stjernedygtige unge med handicap, som vi kan lære meget af.

- Lotte Rod

Sara Emil Baaring, handicapordfører for Socialdemokratiet, siger:

I Socialdemokratiet er vi glade for en balanceret aftale, som styrker kvaliteten, sikrer en mere bæredygtig økonomi og fjerner en masse gakket administration for både borgere og kommuner. Samlet set skal aftalen så frøene til, at relationen mellem borgere og myndigheder går fra mistillid til tillid.

- Sara Emil Baaring

Pressekontakt

Social-, Bolig- og Ældreministeriets pressetelefon, 41 85 13 60 (modtager ikke sms)