Hvorfor er børn og unge med en autismediagnose oftere anbragt uden for hjemmet end deres jævnaldrende? I ny rapport undersøger VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd for første gang årsagerne bag overrepræsentationen.
Undersøgelsen viser, at de børn og unge med autisme, der bliver anbragt, kan inddeles i fire forskellige grupper, hvor der er vidt forskellige bevæggrunde for anbringelsen – og disse drejer sig ikke altid udelukkende om selve autismen. De fire grupper er:
- Det ufrivilligt anbragte barn
- Det tidligt diagnosticerede barn
- Den udtrættede familie
- Den unge til fare for sig selv eller andre
Som et led i undersøgelsen har 87 forældre til børn med autisme, som er eller har været anbragt uden for hjemmet, deltaget i en mindre survey. Mere end 8 ud af 10 svarede, at barnet blev anbragt med samtykke. Blandt denne gruppe skete halvdelen af anbringelserne på forældrenes foranledning.
Et gennemgående tema i undersøgelsen er dog, at samarbejdet med kommunen ikke er gnidningsfrit. Således svarer to tredjedele af forældrene, at den hjælp, kommunen har givet, ikke var det, barnet havde behov for. De kommunale sagsbehandlere og ledere, der har medvirket i undersøgelsen, peger på, at hjælpen kan føles utilstrækkelig, fordi man først forsøger med mindre indgribende indsatser.
Rapporten supplerer en analyse, som Social- og Boligministeriet udgav i januar, som viste, at godt 6 pct. af børn og unge med autisme var anbragt i 2022, mens det kun var gældende for godt 1 pct. af de øvrige 0-17-årige.
VIVE-undersøgelsen er bestilt af Folketinget som led i aftalen om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027.
Pressekontakt
Social- og Boligministeriets pressetelefon, tlf.: 4185 1360 (modtager ikke sms).