Ændring af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven pr. 1. juli 2024

Folketinget har den 4. juni 2024 vedtaget et lovforslag om ændring af reglerne. Ændringsloven indeholder en række elementer, som skal varetage hensynet til borgeren selv og hensynet til andre med henblik på at sikre, at personalet på bl.a. botilbud har de rette rammer til at drage omsorg for borgere, der ikke kan tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne handlinger.

Ændringerne træder i kraft 1. juli 2024.

Det bemærkes dog, at bestemmelserne om anvendelse af kamerakig, låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. og adgang til en beboers bolig i et botilbud jf. servicelovens § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, og § 128 h, stk. 1, får virkning fra 1. januar 2025. Det skyldes, at afgørelser efter disse bestemmelser efter indstilling fra kommunen træffes af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap, som nedsættes 1. januar 2025.

Mulighed for at løsne en persons greb efter § 124 d, stk. 1, samt ændrede betingelser for fastholdelse efter § 124 d, stk. 2, får også først virkning fra den 1. januar 2025. Med ændring af betingelserne for fastholdelse m.v. udgår fastholdelse m.v. efter § 136 d også pr. 1. januar 2025.

Alle ændringer har fået virkning pr. 1. januar 2025.

Det understreges, at de nye regler ikke ændrer på de grundlæggende forudsætninger for magtanvendelse i serviceloven § 124, som fastlægger, at:

• magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige.
• indgreb aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
• anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.
• kommunen forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
• er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal magtanvendelse udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Såfremt en forhåndsgodkendelse efter servicelovens §§ 125 om særlige døråbnere, 128 d om låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum, 128 e om låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener og 128 f om låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal også vil påvirke øvrige personer, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelsen foretage en vurdering af, om øvrige personer på tilbuddet bliver påvirket af indgrebet, og om disse vil skulle anses som værende parter efter forvaltningsloven.

Øvrige personer på tilbuddet kan anses som parter i sagen, hvis de eksempelvis har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen og dens udfald. Det vil bero på en konkret vurdering baseret på de faktiske omstændigheder samt indgrebets omfang, om øvrige personer skal anses som parter i sagen. At øvrige personer får partstatus i sagen betyder, at de vil blive tillagt forvaltningsretlige rettigheder, såsom ret til partshøring, klageadgang og partsaktindsigt.

Ønsker kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse efter §§ 125, 128 d, 128 e og 128 f for en person, men afgørelsen har særlig betydning for eller direkte påvirker en anden eller flere andre personer på bo- eller dagtilbuddet, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en afvejning af hensynet bag det påtænkte indgreb over for hensynet til de øvrige parter i sagen, for at vurdere, hvilke hensyn som skønnes at vægte tungest.

Social- og Boligministeriet vil opdatere den gældende vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper. Den opdaterede vejledning forventes at være klar primo 2025.  Social- og, Boligministeriet og Social- og Boligstyrelsen vil også gennemføre forskellige informationsaktiviteter for at vejlede om de ændrede regler. Social- og Boligstyrelsen vil her bl.a. opdatere håndbogen 'Til fagpersoner. Regler om brug af magt over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne'.

Ministeriet vil udstede en ændring af bekendtgørelse om magtanvendelse pr. 1. juli 2024 med henblik på at indføre nye regler om registrering og indberetning af magtanvendelse. Bekendtgørelsen vil også igen blive ændret for at indføre regler om registrering og indberetning af de indgreb, som får virkning senere (1. januar 2025).

Social- og Boligministeriet vil desuden opdatere bekendtgørelsen om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service, således at bl.a. anvendelse af lydmonitorering, bevægelsesmonitorering og lignende i videre omfang end i dag. Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft 1. januar 2025. Ministeriet og Social- og Boligstyrelsen vil gennemføre forskellige informationsaktiviteter for at vejlede om de ændrede regler for tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Alle ændringer har fået virkning pr. 1. januar 2025, og ændringer af bekendtgørelserne er trådt i kraft d. 1. januar 2025. Se nedenfor om ”Ændring af regler om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger”.

Bestemmelsen om husorden er ændret, så det fremgår, at formålet med en husorden også er, at den skal være til gavn for fællesskabet og understøtte, at der tages hensyn til hinanden og til den enkelte, samt at det præciseres, at husorden kan bruges som redskab til at komme i dialog omkring hensyntagen til sig selv og andre. Ændringen er dermed udelukkende en præcisering. Det bemærkes, at § 123, stk. 2, fortsat er en vejledende bestemmelse, og dette ændres ikke med lovændringen. Ændringen indebærer derfor ikke krav om, at tilbuddet fastsætter en husorden eller opdaterer deres nuværende husorden.

Ændringerne betyder, at personalet kan afværge en konflikt ved at stille sig mellem en person, der udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd, og en eller flere andre personer. Konfliktafværgelse efter § 124 b, stk. 2, er ligesom fysisk guidning ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten. Konfliktafværgelse efter bestemmelsen skal derfor ikke registreres eller indberettes.

Det vil afhænge af en konkret og individuel vurdering, om personen udviser en adfærd, der er grænseoverskridende eller konfliktskabende.

Muligheden for fastholdelse m.v. udvides, således at personalet kan løsne en persons greb i en anden person eller greb i et dørhåndtag el.lign. til en anden persons bolig, hvis den person, der foretager grebet, udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd. Lovændringen har fået virkning fra den 1. januar 2025.

Ændringen har fået virkning fra d. 1. januar 2025.

Det vil afhænge af en konkret og individuel vurdering, om personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende. Her vil der kunne lægges vægt på, om adfærden konkret kan forventes at skabe utryghed for andre personer, herunder hvis personalet har erfaret, at andre personer har givet udtryk for, at de er blevet bange, når personen tidligere har haft en truende eller voldsom adfærd.

Betingelserne for anvendelse af fastholdelse m.v. ændres, således at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum i et bo- eller dagtilbud, hvis det er nødvendigt for at sikre andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer i bo- eller dagtilbuddet, eller adfærden er til fare for den pågældende selv eller andre eller i situationer, hvor en person er gået ind i en bolig i et botilbud, uden at beboeren ønsker det.

En persons adfærd er til fare, når der er risiko for, at den pågældende selv eller andre kan komme til skade som følge af adfærden. Det afhænger af en konkret og individuel vurdering i den enkelte situation, om en sådan risiko foreligger. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på personalets generelle kendskab til personen og dennes adfærd.

Det vil afhænge af en konkret og individuel vurdering, om personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende. Her vil der kunne lægges vægt på, om adfærden konkret kan forventes at skabe utryghed for andre personer, herunder hvis personalet har erfaret, at andre personer har givet udtryk for, at de er blevet bange, når personen tidligere har haft en truende eller voldsom adfærd.

Ændringen betyder, at de betingelser for fastholdelse m.v., som tidligere kun gjaldt for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, udvides til også at gælde for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Lovændringen har fået virkning fra den 1. januar 2025.

Ændringen har fået virkning fra d. 1. januar 2025.

Muligheden for at anvende særlige døråbnere udvides, således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade anvendelse af særlige døråbnere for en eller flere personer følgende steder: 1) ved bo- eller dagtilbuddets yderdøre; 2) ved bo- eller dagtilbuddets døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger eller boenheder; 3) ved låger m.v., der fungerer som udgang fra bo- eller dagtilbuddets omgivende udeareal.

Foranstaltningen må ikke have karakter af en egentlig aflåsningsmekanisme, men må alene virke forsinkende i forhold til den pågældendes frie færden, så personalets opmærksomhed henledes på, at den pågældende er ved at gå ud ad døren. Der skal af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil.

Muligheden for at anvende stofseler udvides, således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at stofseler eller lign. kan anvendes til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet, når forholdene gør det absolut påkrævet, og der er nærliggende risiko for, at en person er i fare for at lide personskade i følgende tilfælde: 1) ved fald; 2) ved uhensigtsmæssig siddestilling; 3) ved pludselige og ukontrollerbare bevægelser.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende stofseler o.lign. efter § 128 bl.a., når der er nærliggende risiko for, at en person er i fare for at lide personskade ved fald, uhensigtsmæssig siddestilling eller pludselige og ukontrollerbare bevægelser. En person er i fare for at lide personskade, når der er risiko for, at vedkommende kommer til skade som følge af faldet, siddestillingen eller den pludselige og ukontrollerbare bevægelse. Det afhænger af en konkret og individuel vurdering i den enkelte situation, om en sådan risiko foreligger. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på tidligere hændelser.

Med udvidelsen af anvendelsesområdet er væsentlighedskriteriet for personskaden også blevet fjernet. Det betyder, at personskaden, som personen er i fare for at lide, ikke længere vil skulle være væsentlig, for at stofseler el.lign. kan anvendes. Der vil imidlertid fortsat skulle være nærliggende risiko for, at personen er i fare for at lide personskade.

Stofseler el.lign. vil desuden kunne anvendes, når forholdene gør det absolut påkrævet for at hjælpe en person med at udføre en handling, som uden en stofsele ville være særdeles begrænset eller anstrengt.

Derudover gives der mulighed for at anvende andre hjælpemidler, som er lignende stofseler, såfremt hjælpemidlet i sin funktion og anvendelse m.v. vil kunne fungere på tilsvarende, hensigtsmæssig måde som en stofsele. Det vil betyde, at det bl.a. vil være et bækkenbælte, en sternumstøtte, en neoprensandal til ankelbespænding eller lignende former for hjælpemidler.

Det bemærkes, at stofseler el.lign. alene må anvendes ved uhensigtsmæssig siddestilling, ved pludselige og ukontrollerbare bevægelser og for at hjælpe en person med at udføre en handling, som uden en stofsele ville være særdeles begrænset eller anstrengt i tilfælde, hvor vedkommende ikke modsætter sig anvendelsen.

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi vil blive nedlagt. Nedlæggelse af Rådet vil indebære, at social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter servicelovens afsnit VII uden forudgående indstilling fra rådet. Bekendtgørelsen om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service vil blive opdateret, således at bl.a. anvendelse af lydmonitorering, bevægelsesmonitorering og lignende vil kunne anvendes i videre omfang end i dag. Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft 1. januar 2025.

Bekendtgørelsen trådte i kraft d. 1. januar 2025.

Betingelserne for anvendelse af epilepsialarmer ændres, således at epilepsialarmer og lignende anfaldsalarmer, der anvendes til personer med tilsvarende behov for anfaldsovervågning som ved epilepsi, ikke defineres som magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten. Anvendelsen af epilepsialarmer og lignende anfaldsalarmer skal derfor ikke længere forhåndsgodkendes, registreres eller indberettes.

Der gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade anvendelse af situationsbestemt kamerakig over for en person, når der er risiko for personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at afværge denne risiko.

Ved anvendelse af situationsbestemt kamerakig skal der være en tydelig indikator for, hvornår kameraet er tændt.

Med situationsbestemt kamerakig forstås, at der ikke må være tale om kontinuerlig overvågning af en borger, men at overvågningen vil skulle være afgrænset til nærmere definerede situationer og foregå i afgrænsede tidsperioder. Personalet skal logge sig ind på en telefon eller computer for at kunne kigge ind via kameraet, og systemet skal føre en log over, hvem der har logget ind, herunder i hvilken tidsperiode, det videobaserede kamerakig har fundet sted.

Ændringen har fået virkning fra d. 1. januar 2025.

Der indføres en ny bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade, at den nærmeste dør mellem en beboers bolig og ét eller flere bestemte fælles opholdsrum i et botilbud låses eller på anden vis sikres, når beboeren gentagne gange har udvist grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd over for de øvrige beboere. Anvendelse må alene forsinke beboerens adgang til fælles opholdsrum og forudsætter dermed, at døren ikke er til beboerens bolig, at beboeren har adgang til fællesarealet på anden vis og stadig har mulighed for at forlade botilbuddet.

Når kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelser efter § 128 d skal der lægges vægt på, om beboeren gentagne gange udviser chikanerende adfærd over for bestemte beboere, herunder at beboerens måde at opleve og fortolke tilværelsen på afstedkommer et særligt konfliktfyldt og grænseoverskridende forhold til de andre beboere. Når kommunalbestyrelsen tager stilling til, om betingelserne er opfyldt, skal der indgå en vurdering af beboerens tidligere adfærd og eventuelle tidligere episoder med eksempelvis vold, overgreb eller overfusninger.

Der indføres en ny bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade at anvende særlige døråbnere eller at låse eller på anden vis sikre døre til et serviceareal eller et fælleskøkken i et bo- eller dagtilbud, når en person gentagne gange har udsat sig selv eller andre for fare eller forårsaget væsentlig ødelæggelse af genstande i det pågældende serviceareal eller fælleskøkken. Personen må dog ikke afskæres fra at forlade bo- eller dagtilbuddet eller bevæge sig frit i tilbuddets øvrige arealer. Personen må ikke afskæres fra mad og drikke i øvrigt.

Personalets anvendelse af den kommunale afgørelse ud fra betingelsen om "fare" vil bero på, at personalet, med det kendskab, der er til den pågældende, vurderer, at der er en nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv for fare.

Træffes der afgørelse på baggrund af, at personen forsager væsentlig ødelæggelse, vil der skulle lægges vægt på, hvor mange gange personen har forårsaget væsentlig ødelæggelse af genstande i servicearealet eller fælleskøkkenet. Der vil også i det enkelte tilfælde skulle foretages en væsentlighedsvurdering, hvor omfanget og tyngden af de enkelte fortilfælde skal tages i betragtning. Heri indgår vurdering af de ødelagte fysiske genstandes økonomiske værdi og ødelæggelsens omfang. Foretages aflåsningen med henblik på at hindre væsentlig ødelæggelse af genstande, skal der i den forbindelse tages højde for den økonomiske værdi eller affektionsværdien af det materielle gode, ligesom indgrebet altid skal ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. Dyr er omfattet af tingsbegrebet.

Der indføres en ny bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade at låse eller på anden vis sikre en eller flere låger m.v., der fungerer som udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal, når der er risiko for, at en person vil forlade udearealet og derved udsætte sig selv eller andre for fare. Der skal altid være mindst én uaflåst låge eller dør fra bo- eller dagtilbuddets omgivende udeareal, sådan at borgeren kan forlade bo- eller dagtilbuddet.

Ved vurderingen af, om der foreligger en risiko for, at personen vil forlade udearealet og derved udsætte sig selv eller andre for fare, vil kommunalbestyrelsen skulle lægge vægt på oplysninger om personens tidligere adfærd og tidligere episoder, hvor personen har forladt eller været ved at forlade bo- eller dagtilbuddets udeareal og udsat sig selv eller andre for fare, f.eks. er kommet til skade ved fald eller udgjort en risiko for fare i trafikken.

Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige situationer indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap at træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade at låse eller på anden måde sikre et eller flere skabe, skuffer m.v. i en beboers bolig i et botilbud, når beboeren gentagne gange har anvendt genstande i skabene eller skufferne m.v. til at påføre sig selv eller andre væsentlig personskade eller til at forårsage væsentlig tingsskade. Det skal dog sikres, at beboeren efter anmodning hurtigt, men under iagttagelse af hensynene bag foranstaltningen, får adgang til de aflåste skabe og skuffer m.v.

Ændringen har fået virkning fra d. 1. januar 2025.

Kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap at træffe afgørelse om at tillade for en periode, der ikke må overstige 12 måneder, at en aflåst eller på anden måde sikret yderdør til en bolig i et botilbud må åbnes, når dette er absolut nødvendigt for at undgå en væsentlig og nærliggende risiko for, at beboeren forårsager væsentlig og alvorlig personskade på sig selv eller andre, eller en væsentlig sundhedsmæssig risiko for beboeren eller andre.

Ændringen har fået virkning fra d. 1. januar 2025.

Det fremgår af § 129 a i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan indstille til Familieretshuset at træffe afgørelse om, at en person med en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse, der modsætter sig flytning, eller som mangler evnen til at give informeret samtykke heri, i særlige tilfælde skal optages i et bestemt botilbud efter denne lovs § 108. Ændringen indebærer, at anvendelsesområdet for § 129 a i serviceloven vil blive udvidet til at omfatte alle beboere på botilbud, der har en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, uanset hvad der er årsagen til den nedsatte funktionsevne. Bestemmelsen vil således eksempelvis også finde anvendelse for beboere, hvis betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevne skyldes demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Forslaget vil ikke ændre de øvrige betingelser for at anvende bestemmelsen.

_{Revideret 22. august 2024.}

Personalets brug af forhåndsgodkendte indgreb skal ikke længere registreres hver gang. I indberetningen vil der i stedet skulle angives et skøn for, hvor mange indgreb der er foretaget i perioden fra afgørelsens gyldighed eller fra den dato, hvor der sidst blev foretaget en indberetning. Det vedrører følgende indgreb:

• Særlige døråbnere – § 125
• Stofseler – § 128
• Tryghedsskabende velfærdsteknologi og kamerakig – § 128 b
• Låsning og sikring af yderdøre og vinduer – § 128 c
• Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum – § 128 d
• Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener – § 128 e
• Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal – § 128 f
• Låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. – § 128 g
• Adgang til en beboers bolig i et botilbud – § 128 h
• Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer – § 136 a, stk. 3

Forhåndsgodkendte indgreb vil som udgangspunkt skulle registreres og indberettes samtidig med, at forhåndsgodkendelsen udløber. Dette erstatter krav om månedlig indberetning.

Akutte indgreb, samt optagelse i botilbud uden samtykke, skal fortsat registreres og indberettes hver gang som i dag. Dette vedrører følgende indgreb:

• Afværgehjælp – § 124 c
• Fastholdelse m.v. – § 124 d
• Optagelse i særlige botilbud uden samtykke – § 129
• Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare eller særligt truende eller chikanerende adfærd – § 129 a
• Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer – § 136 a, stk. 1
• Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer – § 136 c
• Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd – § 136 d (ophæves 1. januar)
• Optagelse i særlige botilbud uden samtykke – § 136 f

Nye skemaer til indberetning af magtanvendelse på voksenområdet og til anmodning om kommunal afgørelse er tilgængelige på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside:

Link til skemaerne: https://www.sbst.dk/tvaergaende-omrader/magtanvendelse/skemaer-til-indberetning

Det bemærkes, at registrering og indberetning af kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer efter servicelovens § 136 c foretages i særskilt bilag, som også fremgår på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Det følger af de hidtil gældende regler om orienteringspligten, at personalelederen jævnligt skal orientere personens pårørende, fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræsentant om, hvilke indgreb der er foretaget over for personen. Orienteringspligten ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at personalet ikke skal orientere den pågældendes pårørende, hvis personen frabeder sig dette og selv er i stand til at klage.

Der nedsættes et nævn, Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap, der har afgørelseskompetencen for særligt indgribende former for magtanvendelse, herunder:

• Anvendelse af situationsbestemt kamerakig, jf. 128 b, stk. 1
• Låsning og sikring af skabe og skuffer m.v., jf. § 128 g, stk. 1
• Adgang til en beboers bolig i et botilbud, jf. § 128 h, stk. 1

Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens indstilling. Nævnet består af 1 formand, som er dommer eller tilsvarende, og 2 andre medlemmer, hhv. 1 medlem fra Danske Handicaporganisationer og 1 medlem fra KL. Medlemmerne skal have socialfaglig indsigt. Nævnet etableres den 1. januar 2025.

Det er ligeledes hensigten, at nævnet skal komme med principielle udtalelser om tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Ændringen har fået virkning fra d. 1. januar 2025.  Nævnets forretningsorden er fastsat i Bekendtgørelse om forretningsorden for Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap.

Der er mere information om nævnet på Familieretshusets hjemmeside, hvor det også er muligt at anmode nævnet om at træffe afgørelse om ovenstående magtanvendelser: https://familieretshuset.dk/detsocialfagligen%C3%A6vn

Baggrund for ændring af rammerne for tryghedsskabende velfærdsteknologi i relation til servicelovens afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne bunder bl.a. i en undersøgelse af det forlængede frikommuneforsøg af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) fra marts 2023, som viser, at velfærdsteknologier kan være vigtige redskaber til at støtte og drage omsorg for borgerne. Derudover er pårørende også ofte positive over for anvendelse af teknologierne og lægger stor vægt på, at teknologierne kan give en bedre sikkerhed for borgeren.

Samtidig viser ”Evaluering: de reviderede magtanvendelsesregler”, som udarbejdet af Rambøll i august 2023, at de gældende velfærdsteknologiske løsninger kun i nogen grad opfylder ledernes og medarbejdernes behov og ønsker.

Med bekendtgørelsen vil det derfor være muligt at anvende nye teknologier og også flere teknologier, end det er tilfældet i dag, herunder bl.a. velfærdsteknologiske løsninger til lydmonitorering og video- og billedmonitorering, som ikke gengiver en genkendelig videosekvens eller et genkendeligt billede af personen.

Samtidig er tilladte tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger ikke afgrænset til særlige produktløsninger men derimod afgrænset ud fra deres funktion, herunder f.eks. om teknologien anvendes til at registrere bevægelse, billede, lokation eller lyd. Baggrunden herfor er, at bekendtgørelsen skal kunne følge med den teknologiske udvikling – og ikke begrænse brugen af nye innovative løsninger. Samtidig er det fundet nødvendigt at tydeliggøre reglerne for brug af kunstig intelligens.

Bekendtgørelsen finder anvendelse over for:

• Personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke samtykker til anvendelsen, jf. servicelovens § 124 a.
• Personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, jf. servicelovens § 136 b, når vedkommende selv, dennes fremtidsfuldmægtige eller værge ikke modsætter sig anvendelsen, jf. § 136 e i lov om social service.

Bekendtgørelsen regulerer ikke anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi i de tilfælde, hvor en person samtykker til anvendelsen.

Bekendtgørelsen regulerer ikke anvendelse af situationsbestemt kamerakig efter § 128 b, stk. 1, i lov om social service.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi efter bekendtgørelsen er tilladt, når betingelserne i § 124, § 128 b, stk. 2, eller § 136 e, stk. 1, i lov om social service er opfyldt.

Det gælder således fortsat, at betingelserne for anvendelse af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, jf. servicelovens § 124, skal være opfyldt, når der foretages indgreb ved anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, herunder:

• Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal begrænses til det absolut nødvendige.
• Indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
• Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må alene ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.
• Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
• Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
• Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende

Betingelser for anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger er:

1. når der er risiko for personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko, jf. § 128 b, stk. 2, eller
2. for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende, dennes fremtidsfuldmægtige eller værge ikke modsætter sig anvendelsen modsætter sig anvendelsen, jf. § 136 e.

Det er tilladt at anvende teknologier til monitorering af bevægelse og kropslige reaktioner efter § 2, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i lov om social service.

Teknologier til monitorering af bevægelse og kropslige reaktioner er teknologier, som kan anvendes til at overvåge aktivitet, inaktivitet og bevægelse fra eller skabt af en person og en persons kropslige reaktioner. Det kan f.eks. være bevægelsessensorer eller ind- og udgangssignalgivere. Der må dog ikke anvendes video-, billed- og lydteknologier som led i bevægelsesmonitorering.

Det er tilladt at anvende teknologier til lydmonitorering efter § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i lov om social service.

Teknologier til lydmonitorering er teknologier, som kan anvendes til overvåge lyd fra eller skabt af en person i realtid. Det kan f.eks. være lydalarmer, faldsensorer med lydkommunikation eller stemmeaktiverende nødssystemer.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi må anvendes som supplement til den menneskelige pleje og omsorg – men må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Teknologier må derfor ikke anvendes til tovejskommunikation mellem borger og personale.

Teknologier til lydmonitorering må ikke anvendes på åbne frekvensbånd. Et "åbent frekvensbånd" refererer til et frekvensområde, der er tilgængeligt for offentligt brug uden behov for en specifik licens. Åbne frekvensbånd kan potentielt betyde, at andre kan lytte med, hvis de har en enhed, der kan modtage signalet på samme frekvens. Det bemærkes, at babyalarmer i al almindelighed anvendes på åbne frekvensbånd.

Lydmonitorering skal foregå i realtid. Lydmateriale må ikke optages, gemmes eller lagres.

Det er tilladt at anvende teknologier til video- og billedmonitorering, som ikke er omfattet af situationsbestemt kamerakig efter § 128 b, stk. 1, i lov om social service efter § 2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i lov om social service.

Teknologier til video- og billedmonitorering er teknologier, som kan anvendes til at overvåge en person i realtid, og som ikke gengiver en genkendelig videosekvens eller et genkendeligt billede af personen. Det kan f.eks. være brug af infrarødkamera eller andre typer af systemer, som anvender termografering, animeret billedanalyse eller som omsætter opfanget materiale til tekstprogram.

Video- og billedmonitorering skal foregå i realtid. Video- og billedmateriale må ikke optages, gemmes eller lagres.

Det er tilladt at anvende teknologier til lokalisering og sporing efter § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i lov om social service.

Teknologier til lokalisering og sporing er teknologier, som kan anvendes til at lokalisere og spore personer. Det kan f.eks. være en lokaliserings-GPS.

Velfærdsteknologiske løsninger efter bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i lov om social service kan alene anvendes på følgende to måder:

• Som en reaktiv alarm, hvor teknologien ved afsendelse af notifikation, alarm eller anden oplysning gør personalet bekendt med, at der er opstået en konkret risiko for personskade, jf. § 128 b, stk. 2, eller en situation, hvor det er nødvendigt at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, § 136 e, stk. 1, i lov om social service, eller
• Som et tidsafgrænset digitalt tilsyn, hvor teknologien efter konkret forespørgsel om adgang til teknologiens oplysninger gør personalet bekendt med, om der er opstået en konkret risiko for personskade, jf. § 128 b, stk. 2, eller en situation, hvor det er nødvendigt at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, jf. § 136 e, stk. 1, i lov om social service.

I bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i lov om social service er der fastsat betingelser, sådan at anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi, der fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens, er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

Disse betingelser vedrører:

1. Anvendelsen af kunstig intelligens må alene anvendes til de formål og på de betingelser, der fremgår af § 128 b, stk. 2, eller § 136 e, stk. 1, i lov om social service.
2. Kommunalbestyrelsen skal oplyse den person, som teknologien anvendes over for, eller dennes repræsentant, at der anvendes tryghedsskabende velfærdsteknologi, som fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens.
3. Hvis der ved anvendelse af kunstig intelligens i en velfærdsteknologisk løsning forekommer behandling af personoplysninger, skal kommunalbestyrelsen forud for deres afgørelse om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter § 128 b, stk. 2, i lov om social service vurdere, om der bør foretages en konsekvensanalyse med henblik på at vurdere og håndtere eventuelle risici, som kan være forbundet med brugen af kunstig intelligens i det enkelte tilfælde.
4. Kommunalbestyrelsen skal forud for deres afgørelse om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter § 128 b, stk. 2, i lov om social service sikre, at der alene indsamles oplysninger, som er nødvendige i den konkrete situation, såfremt teknologien indsamler information ved brug af kunstig intelligens.
5. Det er ikke tilladt at videregive personoplysninger, som er indsamlet ved brug af kunstig intelligens til andre formål.

Der træffes ikke afgørelse om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter servicelovens § 136 e, stk. 1, herunder over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, når vedkommende selv, dennes fremtidsfuldmægtige eller værge ikke modsætter sig anvendelsen. I sådanne situationer vil ovenstående betingelser fortsat skulle efterleves – uagtet om der træffes en kommunal afgørelse.

Det betyder, at relevant personale på det enkelte tilbud skal sikre sig, at ovennævnte betingelser er opfyldt, hvis der anvendes tryghedsskabende velfærdsteknologi, der fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens.