Familier
Det familieretlige område omfatter indgåelse af ægteskab, retsvirkningerne ved ægteskab, forældreskab, navne, separation og skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, børne- og ægtefællebidrag, adoption samt international børnebortførelse.
Alle borgere kommer i kontakt med de familieretlige regler i løbet af livet. Allerede fra fødslen, hvor forældreskab skal registreres, og når barnet skal have sit navn. Men det kan også være senere, hvis et skilt par har brug for, at myndighederne træffer afgørelse om fx forældremyndighed eller samvær med børn.
Forskellige myndigheder er involveret, bl.a. Familieretshuset, som behandler konkrete sager, Ankestyrelsen, domstolene, kommunerne, personregisterførerne i sognene og Social- og Boligministeriet.
Forældreansvar
1. Hvordan behandles og belyses en sag om forældreansvar?
Det samlede familieretlige system består af to enheder: Familieretshuset og familieretten. Alle sager efter forældreansvarsloven begynder i Familieretshuset, som visiterer sagen på baggrund af dens kompleksitet og familiens behov.
Visitationen, der kan ændres under sagens behandling, har betydning for, om en afgørelse i sagen træffes af Familieretshuset eller familieretten. Familieretshuset kan vejlede dig nærmere om visitationen af din sag.
Familieretshuset har ansvaret for at oplyse sagen. Oplysning af sagen skal tage udgangspunkt i barnets perspektiv, og der skal tilvejebringes de tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe den afgørelse, der vurderes at være til barnets bedste.
Familieretshuset kan gennemføre sagsoplysningen på flere forskellige måder afhængigt af den enkelte sag. Oplysningen af sagen kan bl.a. indebære børnesamtaler, møder med forældrene, udarbejdelse af en børnesagkyndig erklæring eller gennemførsel af en børnesagkyndig undersøgelse og indhentning af oplysninger fra andre myndigheder afhængig af sagens kompleksitet.
Når en sag oversendes til familieretten, kan familieretten oplyse sagen yderligere, hvis der er behov for det.
2. Hvordan klager jeg over Familieretshusets afgørelse af min forældreansvarssag?
Klager over Familieretshusets afgørelser skal indgives til Familieretshuset inden 4 uger fra den dag, afgørelsen blev truffet. Familieretshuset vil herefter tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sagen på baggrund af klagen, eller om sagen skal indbringes for familieretten.
3. Familieretshuset har afvist at behandle min ansøgning. Hvad kan jeg gøre?
Forældreansvarslovens § 39 fastslår, at en ansøgning om at ændre forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kan afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt siden den seneste afgørelse. Det er en konkret vurdering, hvornår der er så væsentligt forandrede forhold, at ansøgningen kan behandles.
Formålet med afvisningsmuligheden er at skabe ro om barnet ved at ved at undgå unødvendige sager og sagsbehandling, når der allerede er taget stilling til barnets bedste, og der ikke foreligger nye oplysninger, som kan føre til ændringer.
Familieretshusets afgørelse om at afvise at behandle en ansøgning, kan påklages til familieretten.
4. Hvad afgør udfaldet af sager om forældreansvar?
Hensynet til barnets bedste er centralt i forældreansvarsloven. Det fremgår af § 1 i forældreansvarsloven, at i alle forhold skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række. Denne bestemmelse suppleres af § 4, stk. 1, om at afgørelser efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Efter loven skal barnets bedste tolkes som den bedst tænkelige løsning for det enkelte barn. Ikke alle børn er ens, og vurderingen af barnets bedste skal derfor foretages ud fra en individuel vurdering af det konkrete barns bedste i den konkrete situation.
Yderligere information om forældreansvarssager kan findes på Familieretshusets hjemmeside her: Forældreansvar.
Bidrag
1. Hvilke regler gælder for fastsættelse af børnebidrag?
Børnebidrag er et bidrag, den ene forælder betaler til den anden, hvis de ikke bor sammen, og barnets forsørgelse ikke opfyldes på anden vis. Familieretshuset fastsætter børnebidrag efter børnebidragsloven, hvis forældrene ikke bliver enige om et beløb. Hvis bidragsbetaleren har en lav eller mellemindkomst, fastsættes bidraget til normalbidraget. Normalbidraget er et minimumsbidrag. Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, og reguleres pr. 1. januar hvert år. Der kan fastsættes børnebidrag, indtil barnet fylder 18 år. Yderligere information om børnebidrag kan findes på Familieretshusets hjemmeside her: Børnebidrag.
2. Hvad gælder for fastsættelse af ægtefællebidrag?
Ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden. Hvis en ægtefælle under ægteskabet ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kan der efter ansøgning fastsættes et ægtefællebidrag. Hvis et ægtepar skal separeres ellers skilles, skal der i forbindelse med separationen eller skilsmissen tages stilling til, om den ene ægtefælle skal have pligt til at betale ægtefællebidrag til den anden ægtefælle. Parterne kan selv aftale, om der skal være bidragspligt, og hvis der ikke er enighed, kan myndighederne afgøre det. Ægtefællerne kan også selv aftale størrelsen af et ægtefællebidrag, og hvis de ikke er enige, kan myndighederne også afgøre det. En ansøgning om ægtefællebidrag indgives til Familieretshuset, og det er enten Familieretshuset eller familieretten, der træffer afgørelse i sagen. Yderligere information om ægtefællebidrag kan findes på Familieretshusets hjemmeside her: Ægtefællebidrag.
Internationalt arbejde
På internationalt plan varetager Social- og Boligministeriet en række områder. En del retter sig mod at deltage i arbejdet i internationale organisationer. Det internationale arbejde drejer sig bl.a. om:
EU
Her deltager ministeriet i rådsmøderne på det sociale område (EPSCO) og varetager medlemskabet af diverse komitéer, herunder Komitéen for Social beskyttelse (SPC). Desuden har ministeriet opgaver i forbindelse med den frie bevægelighed og EU-borgeres ret til ydelser efter serviceloven m.v.
Norden
Ministeriet deltager i det nordiske samarbejde på social- og helseområdet, herunder om den nordiske bistandskonvention m.v.
Europarådet
Ministeriet deltager i arbejdsgrupper vedrørende det sociale område.
FN
Ministeriet varetager opgaver i forbindelse med menneskerettighedskonventionerne. Det gælder særligt konventionen om rettigheder for mennesker med handicap og konventionen om barnets rettigheder. Desuden deltages i møder i relevante FN-komitéer.
OECD
Ministeriet deltager i OECD´s samarbejde på det sociale område.
Bilaterale relationer
Ministeriet har samarbejde vedrørende velfærdsteknologi med bl.a. USA, Kina og Frankrig.
EU
1. Jeg bor ikke i Danmark, men i et andet land inden for EU/EØS. Kan jeg eller mit barn, fx pga. et handicap, få hjælp og støtte fra Danmark efter serviceloven eller barnets lov.
Det er efter serviceloven og barnets lov bl.a. en betingelse, at den, der skal modtage hjælp og støtte, skal have lovligt ophold i Danmark.
Noget af den hjælp og støtte, der kan gives efter serviceloven og barnets lov, er omfattet af EF-forordning nr. 883 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. I forordningen skelnes der mellem naturalydelser (fx hjemmehjælp og ledsagelse) og kontantydelser (fx tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov og kompensationsydelse efter serviceloven).
Naturalydelser tildeles af det EU/EØS-land, hvor man bor eller opholder sig, og efter dette lands nationale regler.
Kontantydelser tildeles ligeledes i det EU/EØS-land, hvor man bor eller opholder sig, men man kan også – hvis man i øvrigt opfylder betingelserne herfor – få kontantydelser tildelt direkte fra det EU/EØS-land, hvor man er socialt sikret. Man er socialt sikret i det EU/EØS-land, hvor man arbejder eller får sin offentlige pension fra. Man kan dog ikke få dobbeltydelser, dvs. samme ydelser fra to EU/EØS-lande samtidigt.
Internationalt
1. Kan jeg tage mine hjælpemidler med mig til udlandet?
Det er muligt at tage hjælpemidler med under et midlertidigt udlandsophold. Det er dog et krav, at modtageren inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes. Hjælpemidler kan tages med den første måned uden ansøgning, men ved længere udlandsophold skal der ansøges forinden.
Læs mere på Retsinformation.
Nordisk
1. Kan en person med handicap eller en ældre borger frit flytte mellem institutioner indenfor Norden?
En person med handicap eller en ældre borger kan flytte fra en institution i ét nordisk land til et andet, såfremt visse betingelser er opfyldt. Fx at de relevante myndigheder (typisk kommunerne) er enige om, at det vil forbedre vedkommendes livssituation.
Betingelserne er beskrevet i Bistandskonventionen Art 9 og dennes Vejledende bemærkninger til nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester. Bistandskonventionen regulerer dog ikke flytninger indenfor Rigsfællesskabet.
Personer eller pårørende, som er interesseret i en sådan flytning, anbefales i første omgang at kontakte de relevante kommuner (det vil sige nuværende bopæl og dér, hvor det ønskes at flytte til). Disse myndigheder kan i tvivlstilfælde kontakte Social- og Boligministeriet eller Ældreministeriets (for så vidt angår plejehjem).
Retssikkerhedsloven
1. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg mener, at kommunen har truffet en forkert afgørelse?
Det er muligt at klage over kommunens afgørelse. I afgørelsen fra kommunen er der givet en vejledning om muligheden for at klage. Der vil også fremgå en frist for, hvornår klagen senest skal indgives.
Klager til kommunen kan både afgives mundtligt og skriftligt. Når kommunen modtager en klage, skal kommunen genvurdere sagen. Hvis kommunen efter genvurderingen fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen samt alle sagens akter videre til Ankestyrelsen, som så vil se på sagen og træffe en endelig afgørelse.
Det gælder dog ikke klager over afgørelser fra Børne- og Ungeudvalget eller klager over afslag på aktindsigt efter forvaltningsloven. Klage over denne type sager, skal sendes direkte til Ankestyrelsen.