I disse år debatteres det både i Danmark og internationalt, om forskellene mellem høje og lave lønninger stiger. Én hypotese er, at den teknologiske udvikling og globaliseringen betyder, at topindkomsterne får hele eller størstedelen af fremgangen i velstand.
Denne analyse ser nærmere på en række forskellige opgørelser af spredningen i erhvervsindkomsterne for at vurdere, om der er tegn på øget lønspredning i Danmark.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll siger:
”Aktører i ulighedsdebatten tager ofte for givet, at indkomstforskellene buldrer opad i Danmark, mens analyser typisk tegner et noget mere nuanceret billede. Den analyse, som mit ministerium offentliggør i dag, peger på, at der ikke er tegn på øget lønspredning i Danmark. Der er behov for, at vi nu skruer ned for debatten om, hvordan vi fordeler velstand, og op for debatten om, hvordan vi får skabt mere velstand.”
- Simon Emil Ammitzbøll
Analysen viser blandt andet:
- Forskellene i erhvervsindkomster er øget med 3,2 pct.-point. siden 2008 (målt ved Gini-koefficienten). Stigningen skyldes imidlertid en række forhold, der ikke vedrører lønspredning.
- Blandt andet er der kommet flere studerende og ældre, som i højere grad har deltidsbeskæftigelse end typiske lønmodtagere.
- Desuden betyder indførelsen af et loft over indbetalinger på ratepensionsordninger i 2010, at der teknisk måles en stigende indkomstspredning, som ikke er reel.
- Ser man alene på fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og korrigerer for loftet over indbetalinger til ratepensionsordninger, er der ikke tegn på øget lønspredning siden 2008.
Yderligere oplysninger
Presse- og kommunikationschef Sigga Nolsøe, sno@oim.dk, tlf. 22 26 95 07
Kontorchef Nicolai R. S. Møller, snm@oim.dk, tlf. 72 28 24 81