Børnesagsbarometret: Kommuner reagerer ved akut behov for støtte

10-06-2022

Stort set samtlige af landets kommuner reagerer ved underretninger om børn med et akut behov for støtte. Til gengæld er der plads til forbedring, når kommunerne skal inddrage børnene i deres egne sager. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i Børnesagsbarometret.

Sammen med Børnesagsbarometret 2022 udgiver Ankestyrelsen i år en rapport, som samler op på hovedresultater for de kommuner, der har indgået i Børnesagsbarometret i 2020-2022.

Rapporten viser, at i 92 procent af de målte sager har kommunerne overholdt lovens krav om, at alle relevante underretninger skal vurderes inden for 24 timer. Og rapporten tegner et billede af, at i de tilfælde, hvor der har vist sig at være behov for akut handling, har kommunerne reageret i langt størstedelen af tilfældene.

Social- og ældreminister Astrid Krag siger om resultaterne:

Samlet set er antallet af underretninger steget markant over en årrække. Det tager jeg som udtryk for, at fagpersoner i skoler, dagtilbud og sundhedsvæsenet er mere opmærksomme på, at der skal underrettes, når der er tegn på, at et barn er i mistrivsel. Underretninger er et vigtigt værktøj til at opdage omsorgssvigt af børn. I 9 ud af 10 sager om anbringelse af 3-17-årige har der forinden foreligget en underretning.

- Astrid Krag

Billedet tegner sig dog lidt mere broget, når det handler om kommunernes pligt til at overholde andre centrale lovkrav, herunder kravet om at inddrage børnene i deres egne sager.

Kravet om at afholde en samtale med barnet i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse er overholdt i 95 procent af de målte sager. Men omvendt er kravet om en samtale med barnet om en påtænkt foranstaltning – eksempelvis en anbringelse – før kommunen træffer afgørelsen, kun overholdt i 57 procent af sagerne. Og kravet om at følge op på en foranstaltning efter senest tre måneder, er kun overholdt i 50 procent af sagerne.

Astrid Krag siger:

Rapporten viser et klart behov for at sikre børnenes rettigheder og give dem en langt stærkere stemme i deres egen sag. Derfor er jeg også glad for, at vi med Børnene Først og den kommende Barnets Lov nu for alvor får taget hånd om problemerne med den mangelfulde inddragelse af børnene, så det i højere grad bliver børnenes perspektiv, der bliver styrende i sagsbehandlingen.

- Astrid Krag

Med Barnets Lov får børnene flere rettigheder. F.eks. får børn selvstændig partsstatus fra 10 år mod 12 år i dag, og børn under 10 år får ret til en second opinion ved afgørelser om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted. Samtidig vil det fremgå klart af Barnets Lov, at børn og unge har ret til at blive inddraget og til at have indflydelse på de forhold, der vedrører dem. Reglerne om inddragelse i den kommende Barnets Lov skal understøtte, at inddragelsen sker løbende, at barnet eller den unge altid inddrages i væsentlige beslutninger og afgørelser med betydning for barnet eller den unge, og at inddragelsen tilrettelægges ud fra barnets eller den unges behov og sagens omstændigheder.

I år er tredje gang, Ankestyrelsen udgiver Børnesagsbarometret, som måler kvaliteten af kommunernes juridiske behandling af børnesager. Dermed har stort set alle landets kommuner nu været igennem undersøgelsen. Derfor udgiver Ankestyrelsen i år en supplerende rapport, som samler hovedresultaterne på tværs af år 2020-2022. De to rapporter offentliggøres sammen.

Find rapporterne i boksen her på siden.

Yderligere oplysninger

Social- og Ældreministeriets pressetelefon, tlf.: 4185 1360 (modtager ikke sms)