Kommunerne skal fortsætte indsatsen med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft på social- og sundhedsområdet. Der mangler folk nu – og det bliver kun værre, hvis ikke det bliver lettere at importere varme hænder.
Medarbejdere i ældreplejen er nødt til at løbe alt for stærkt. Vagtplaner fyldt med huller. Ubesatte stillinger. Genopslag af job. Mange steder i ældreplejen mærker vi det. Manglen på medarbejdere er her allerede, og den bliver kun større i fremtiden.
Når vi rammer 2035, kommer vi til at mangle knap 15.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Samtidig bliver vi flere ældre i Danmark. De kommende år stiger antallet af ældre over 70 år med over 100.000.
At vi som danskere generelt lever længere, er i sig selv fantastisk. Men det betyder også, at den samlede opgave med at tage hånd om vores ældre vokser. For vi skal alle sammen have den pleje og omsorg, vi allerede nu har brug for eller kan få brug for senere hen.
Uanset hvordan vi vender og drejer knapperne på det danske arbejdsmarked, er vi ikke nok til at løfte opgaven alene. Vi har brug for al den kvalificerede arbejdskraft, vi kan få. Også fra udlandet.
På Frederiksberg bliver der arbejdet på fuldt tryk for at rekruttere udenlandske medarbejdere til social- og sundhedsområdet. Ambitionerne er store, og vi håber på at blive foregangskommune på området ved eksempelvis at rekruttere fra Filippinerne. I dag er det nemlig en stor udfordring at finde velkvalificerede medarbejdere. En stor andel af de opslåede stillinger får kun én eller slet ingen ansøgere.
På Lolland investerede kommunen sidste år et millionbeløb på at hente dygtige medarbejdere fra Spanien, Italien, Norge og Rumænien til at udfylde hullerne i vagtplanen. Nu, et år efter, er 30 af dem fastansat, og til marts er et nyt hold på vej til sydhavsøen.
Det er der stærke perspektiver i, men det er ikke nok at søge efter medarbejdere inden for EU’s grænser. For vores naboer mangler også arbejdskraft og er allerede begyndt at se mod lande langt fra Europa efter morgendagens kollegaer.
Når manglen på medarbejdere er så stor, som den er, er vi nødt til at tænke nyt – og tænke stort. Det skal være meget nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til ældreplejen.
Lige nu udelukker vi alt for mange mennesker, der ønsker at bidrage til ældreplejen i Danmark. Krav om autorisation, ansøgningsskemaer og manglende gennemsigtighed står i vejen. Det er alt sammen barrierer, vi skal have brudt. Det øverste ansvar for den proces ligger hos regeringen – og det ansvar skal vi tage på os. For det er klart, at vi i fremtiden bliver nødt til at gøre nogle ting anderledes, end vi gør i dag.
Siden 1800-tallet har vi haft tradition for at invitere folk fra andre lande ind over dørtærsklen til vores arbejdsmarked. Danmark har nydt godt af det lige siden. Vi har opnået betydelige fremskridt for vores samfund. Både for vores økonomi og vores velfærd. Og senest kan vi glæde os over, at en tredjedel af forøgelsen af det økonomiske råderum rent faktisk er opstået på grund af udenlandsk arbejdskraft.
Fordelene er mange. Til gengæld er konsekvenserne – hvis vi ikke vi får brudt barriererne – uoverkommeligt store. Derfor skal kommunerne blive ved med at investere i rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og tage så store skridt, de kan. Samtidig med at Christiansborg fjerner de nuværende benspænd for international rekruttering.