Vi mennesker er sociale væsener. Vi har brug for at føle samhørighed med andre. Det har vi ikke bare, fordi det er rart, men fordi det kan være direkte skadeligt for os, hvis vi føler os ensomme over længere tid.
Faktisk er ensomhed årsag til både fysisk og psykisk sygdom. I det hele taget er venskaber, relationer og fællesskaber så afgørende for vores trivsel, at står vi uden dem, bliver vores evne til at fungere i det daglige svækket. Vi har brug for hinanden.
Desværre viser en ny undersøgelse, at mere end 12 pct. af befolkningen over 16 år oplever ensomhed. Blandt unge mellem 16 og 24 år er det 18,3 pct. blandt mænd og 26,3 pct. blandt kvinder, der har tegn på ensomhed. Det kan vi som samfund ikke ignorere. Ensomhed er ikke den enkeltes ansvar. Det er et problem, vi skal handle på i fællesskab.
Derfor er 115 aktører på tværs af civilsamfund, kommuner, regioner og erhvervsliv gået sammen i et partnerskab med det fælles mål: at bekæmpe ensomhed. Partnerskabet lancerer nu en fælles national strategi mod ensomhed på opdrag fra en bred kreds af partier i Folketinget.
Ensomhed er en naturlig følelse, som alle mennesker kan opleve af og til gennem livet. Samtidig er der også en uheldig sammenhæng mellem ensomhed og fysisk og psykisk sygdom, mistrivsel og tidlig død. I en større analyse af livskvaliteten blandt mennesker over 50 år er svær ensomhed den faktor, folk selv synes går værst ud over livskvaliteten.
Konsekvenserne kan altså være alvorlige for den enkelte – men også for samfundet. Ser vi på samfundsomkostninger, viser en undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen i 2022 f.eks. en sammenhæng mellem dét at være uønsket alene og en række sundhedsudgifter såsom øget træk på sundhedsvæsenet, sygefravær og ekstra førtidspensioner.
Der er behov for mere viden – hvorfor opstår ensomhed, hvilke konsekvenser har den for vores fysiske og mentale sundhed, og hvordan påvirker den vores samfund? Samtidig skal vi blive klogere på, hvordan vi forebygger, opsporer og afhjælper ensomhed.
Hvis vi skal hjælpe flere mennesker ud af ensomheden, er der behov for en særlig indsats fra både den enkelte og fra samfundet som helhed. På nationalt plan skal vi skabe gode strukturelle rammer for, at fællesskaberne kan blomstre. Det kan f.eks. være ved at arbejde for blandede by- og boligområder, som kan give de bedste forudsætninger for sammenhængskraften og fællesskaber i og mellem områderne.
Også lokalt skal vi skabe forandringer. Vi kan ikke nå hele vejen uden at skabe forandringer helt tæt på folk, og heldigvis er flere kommuner allerede i gang.
Civilsamfundet spiller allerede nu en afgørende rolle i forhold til at takle ensomhed. Det gør Røde Kors og Ældre Sagen bl.a. gennem mangeårige indsatser for sårbare og udsatte mennesker, besøgstjenester, samtalecaféer, mentor- og ledsagelsesordninger. I civilsamfundet kan vi nemlig skabe stærke fællesskaber og hjælpe med at nedbryde de udfordringer, der isolerer mennesker. Vi skal samtidig tage et større ansvar for at sikre inklusion og tilgængelighed flere steder i landet.
Det er vigtigt at sætte ind over for ensomheden på tværs af alle aldersgrupper og fagområder. Når vi i civilsamfundet spørger de unge, der døjer med svær ensomhed, svarer mange det samme – at det startede med mobning og udelukkelse i skolen. Børn og unge, der føler sig ensomme tidligt i livet, kan udvikle mistro til andre og trække sig socialt, hvilket kan være med til at fastholde dem i ensomheden senere hen.
Vi skal også have fokus på mennesker i livssituationer, hvor risikoen for at opleve ensomhed er større – som forskellige udsatte grupper og mennesker, der lever alene. Ligesom det er vigtigt at have fokus på de risikofaktorer, der fører til ensomhed blandt de ældste i vores samfund såsom sygdom og tab af en partner.
Nu har de politiske partier, der i sin tid bestilte strategien, taget det første skridt ved at afsætte 20,8 mio. kr. til bekæmpelse af ensomhed. Med midlerne skal der først og fremmest sættes fokus på at afstigmatisere og aftabuisere ensomhed. En landsdækkende indsats skal skabe viden og fremme åbenhed, så mennesker, der oplever ensomhed, tør række ud efter hjælp, og så alle andre omkring dem ved, hvordan ensomhed ser ud, og hvordan de kan hjælpe.
Og så skal en række nye initiativer hjælpe til med at få flere mennesker, der oplever svær ensomhed, ind i fællesskaber. Det er et vigtigt første skridt på vejen mod at forebygge og bekæmpe svær ensomhed sammen.
Ensomheden kan ramme os alle. Uanset hvor gamle vi er, hvor vi bor, og hvor meget vi tjener. Når så mange mennesker i Danmark – lige nu – oplever ensomhed, er det ikke kun skadeligt og ulykkeligt for den enkelte. Det er skadeligt og ulykkeligt for hele vores samfund. Derfor er det her en udfordring, vi bliver nødt til at forholde os til – og som vi kun kan løse sammen.