Statsminister og ældreminister bruger eftermiddag med ældre

04-01-2024

I dag har statsminister Mette Frederiksen og ældreminister Mette Kierkgaard været på besøg på Plejehjemmet Ørbygård i Rødovre og med til fejring af det nye år med Anny-klubben i Herlev.

Mette Kierkgaard og Mette Frederiksen i sofasnak med to ældre personer

Statsministeren og ældreministeren har brugt dagen på at tale med ældre og lytte til deres ønsker for fremtidens pleje.

Ældreminister Mette Kierkgaard siger:

Vores ældrepleje er fanget i et edderkoppespind af bureaukrati. For mange standardløsninger og for meget minuttyranni. Derfor sætter vi ældreplejen fri. Vi flytter beslutningerne ud af kontoret og ind i den ældres hjem. Den reform, vi snart præsenterer, skal starte og slutte med vores ældre. Det er dem, det hele handler om.

- Mette Kierkgaard

Yderligere oplysninger

Social-, Bolig- og Ældreministeriets pressetelefon, 41 85 13 60 (modtager ikke sms)