Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.
Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Kortet viser således ikke, om der er fejl og mangler i de sager, som der ikke klages over. Ligeledes vil afgørelsen i en del af sagerne, som hjemvises, ikke nødvendigvis ændres som følge af yderligere oplysninger mv. Se eksempel i læsevejledningen her på siden.
På særlige bestemmelser (§§ 82-90 i barnets lov) på børnehandicapområdet i 2024 fordelte sagerne på landsplan sig ved at:
- 7,6 pct. af sagerne er ændret eller ophævet.
- 41,3 pct. er hjemvist.
- 51,1 pct. er stadfæstet.
Omgørelsesprocenten for børnehandicapområdet var i 2024 dermed på 48,9 pct.
Omgørelsesprocenten var i 2023 på 48,4 pct., og sagerne fordelte sig ved at 11,6 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, 36,9 pct. hjemvist og 51,6 pct. er stadfæstet.
Kortet viser omgørelsesprocenten fordelt på landets kommuner. For de kommuner, der har indsendt kommentarer til omgørelsesprocenten, vil dette fremgå af et kommentarfelt under omgørelsesprocenten i kortets infobokse. Derudover viser kortet tal fra Danmarks Statistik over antal borgere i kommunen, der i 2023 har modtaget en eller flere ydelser efter § 32, § 32a, §§ 41-42, § 44 jf. § 83, § 44 jf. § 84 stk. 1, § 44 jf. § 86 stk. 2 og § 45 i serviceloven. Fra 2024 er disse bestemmelser videreført fra serviceloven til barnets lov.
Kommunalbestyrelsen skal behandle danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b.