Nu begynder forhandlingerne om at fordele 885 millioner kroner til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet

13-10-2023

Pengene fra SSA-reserven skal fordeles på social-, sundheds-, ældre-, kultur-, ligestillings- og arbejdsmarkedsområderne. Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil står i spidsen for forhandlingerne, der begynder nu.

Regeringen har en ambition om et samfund, der kan rumme alle borgere. Men alt for mange oplever, at de ikke får den hjælp og støtte, som de har behov for. Regeringen vil med årets SSA-reserve tilgodese nogle af de grupper i vores velfærdssamfund, som har de største udfordringer. Det gælder især mennesker med handicap, ældre med demens og udsatte børn, unge og voksne.

Forhandlingerne om SSA-reserven begynder i indeværende uge. Regeringen har inviteret alle partier i Folketinget til at byde ind med input forud for forhandlingernes start og har herefter forelagt et udspil for fordeling af midlerne i SSA-reserven.

Regeringens udspil til SSA-reserven indeholder blandt andet:

  • Uddannelsespulje på det specialiserede socialområde
  • Styrket behandlingstilbud til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom
  • Styrket indsats på demensområdet
  • Ny handlingsplan for mænd og drenges ligestilling, der bl.a. har fokus på mænd i forskellige udsatte positioner
  • En styrkelse af Familieretshusets muligheder for at gennemføre overvåget samvær i barnets nærmiljø
  • Midler til at skabe øget beskæftigelse til psykisk sårbare førtidspensionister med fokus på inklusion og fastholdelse af udsatte på arbejdsmarkedet.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil udtaler:

Et velfærdssamfund kan i høj grad vurderes på, hvordan det behandler dem med de største udfordringer. Jeg glæder mig over alle de input, jeg har modtaget fra andre partier. Det er vigtigt, at alle parter kan se sig selv i den endelige aftale. På den baggrund kan vi med SSA-reserven tage flere skridt i den rigtige retning for udsatte børn, unge og voksne, for mennesker med handicap, for mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb og for en styrket indsats på demensområdet.

- Pernille Rosenkrantz-Theil

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

Vi har på sundhedsområdet lagt særlig vægt på at styrke indsatsen over for det stigende antal mennesker, der rammes af en demenssygdom. Vi ser bl.a., at mange i dag venter for lang tid, før de bliver udredt for deres sygdom, og at forbruget af antipsykotisk medicin er for højt. Derudover vil vi i forhandlingerne prioritere andre vigtige sundhedsinitiativer, fx at børn, der har mistet en forælder, får hjælp til at bearbejde deres sorg.

- Sophie Løhde

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

Det er vigtigt, at borgere med syns- og læsehandicap får en god og ligeværdig biblioteksbetjening. Her løser Nota, som fra 1. januar 2024 bliver en del af Det Kgl. Bibliotek, en vigtig opgave med at give disse grupper adgang til tusindvis af bøger. En afgørelse i Ophavsretslicensnævnet forrige år betyder, at Nota skal betale mere til rettighedshaverne end hidtil. Vi har som politikere en vigtig opgave med fortsat at sikre, at det ikke rammer brugerne af Nota.

- Jakob Engel-Schmidt

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

Vi skal have et endnu mere rummeligt arbejdsmarked, så flere kan opleve glæden ved at have et job og en hverdag med gode kollegaer. Derfor ønsker regeringen at prioritere midler til at hjælpe udsatte borgere, så de kan få en fod ind på arbejdsmarkedet. Mange både kan og vil bidrage, og det vil være en gevinst både for dem selv, for virksomhederne og for samfundet.

- Ane Halsboe-Jørgensen

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye siger:

Jeg er særligt glad for, at regeringen går ind til forhandlingerne med et forslag om midler til Gladfondens flexuddannelse. Det vil give dem mulighed for at fortsætte deres overbygningsuddannelse for endnu flere unge, der har gået på den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse, og som har ønske og mulighed for at få et job. Vi skal sikre alle de bedst mulige betingelser for job og uddannelse. Det gælder også unge med handicap.

- Mattias Tesfaye

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek siger:

Flere flygtninge og indvandrere skal deltage aktivt i det danske samfund og arbejdsfællesskab. Derfor lægger regeringen op til at prioritere 40 mio. kr. til initiativer, der med udgangspunkt i civilsamfundet kan hjælpe dem til netop det. Samtidig skal vi fastholde vores vigtige indsats for at forebygge ekstremisme og radikalisering. Derfor foreslår vi at videreføre den nationale hotline, hvor borgere kan ringe og gøre myndighederne opmærksomme på personer, der har en bekymrende adfærd.

- Kaare Dybvad Bek

Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre siger:

En moderne ligestillingsindsats omfatter både mænd og kvinder. Vi har som samfund ikke i tilstrækkelig grad anerkendt, at når mænd og drenge har dårligere helbred, falder bagud i uddannelsessystemet, ender i misbrug, kriminalitet, hjemløshed eller begår selvmord, så hænger det også sammen med deres køn og de forventninger, der er til mænd og drenge. Med en handlingsplan for mænd og drenges ligestilling ønsker vi at sætte fokus på de områder, hvor mænd og drenge i særlig grad er udsatte eller har udfordringer.

- Marie Bjerre

Ældreminister Mette Kierkgaard siger:

Det er vigtigt for mig, at vi som samfund kan tilbyde vores ældre borgere velfærd, som passer til deres specifikke behov og ønsker. Alderdommen skal være fuld af livsglæde og frie valg. Derfor er et af mine helt store ønsker til udmøntningen af SSA-puljen, at vi får prioriteret midler til plejehjem med særlig fokus på livsglæde og nærvær. Derudover ønsker jeg at øge kvaliteten i ældreplejen og understøtte et kulturskifte med større frisættelse og fokus på helhedsorienteret hjemmepleje. For det enkelte menneske skal i centrum. Det gælder også på demensområdet, som jeg er glad for, vi igen i år prioriterer at styrke.

- Mette Kierkgaard

Pressekontakt

Social-, Bolig- og Ældreministeriets pressetelefon, tlf.: 41 85 13 60 (modtager ikke sms)