Undersøgelsen lægger ud med at kortlægge de redskaber, lovgivningen giver kommunerne til at sikre, at udsatte grupper og borgere i hjemløshed har en bolig. Herefter kortlægges konkrete udlejninger og kommunale anvisninger af billige boliger i forhold til antallet af borgere i hjemløshed. Endelig undersøges kommunernes praksis for boligsocial anvisning med det formål at identificere de barrierer, der står i vejen for, at kommuner i højere grad bruger muligheden for at anvise boliger til hjemløse borgere. På baggrund heraf præsenteres god praksis for anvisning og der formidles anbefalinger til bedre udnyttelse af anvisningsredskabet til kommuner og boligorganisationer.