Salg af seksuelle ydelser betragtes i serviceloven som et socialt problem. Det følger af § 10 i lov om social service, at kommunerne er forpligtet til at rådgive og hjælpe personer med særlige sociale problemer. Den overordnede målsætning for det sociale arbejde over for personer, der sælger sex, fremgår af formålsvejledningen til serviceloven, hvoraf det fremgår, at kommunerne har en særlig opgave i at støtte borgere, der ønsker at stoppe et salg af seksuelle ydelser. Det følger heraf, at det alene er personer, der selv oplever salg af sex som et socialt problem, der er omfattet af målsætningen.
I rådgivningen af voksne, der ønsker at stoppe med at sælge seksuelle ydelser, vil der ud over rådgivning og afklaring af den enkeltes personlige forhold og ressourcer skulle indgå en afklaring af, hvorvidt der eventuelt er behov for psykologbistand eller andre behandlingstilbud. Herudover vil det ofte være relevant at bistå personen, der sælger seksuelle ydelser, med at undersøge mulighederne for et andet indtægtsgrundlag, herunder kontanthjælp, aktivering, revalidering, førtidspension og muligheder for gældssanering, med henblik på at understøtte den enkeltes ønske om at stoppe med at sælge seksuelle ydelser. Beskæftigelsesministeriet er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen rettet mod udsatte borgere.
Både i forbindelse med rådgivningen og i forbindelse med evt. tilrettelæggelse af andre tilbud er det vigtigt, at den pågældende føler sig inddraget og medansvarlig for processen.