Herberger, forsorgshjem m.v. (§ 110-boformer)
Efter servicelovens § 110 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer.
Det gælder personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Denne opgave udføres af de såkaldte § 110-boformer (forsorgshjem og herberger mv.).
Optagelse på § 110-boformer
Optagelse kan ske ved direkte personlig henvendelse – det såkaldte selvmøderprincip – eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder også andre tilsvarende boformer, selvom de ligger uden for kommunens eller regionens geografiske område.
Det er lederen af boformen, der træffer afgørelse om optagelse. Det er generelt en forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal være udtømt forud for et egentligt ophold i en § 110-boform. Borgeren er først indskrevet, når lederen har truffet afgørelse om optagelse, uanset hvordan borgeren måtte have henvendt sig til tilbuddet. Er det af pladshensyn ikke muligt at optage borgeren, skal § 110-boformens leder afsøge mulighederne for, at borgeren kan optages på en anden lignende boform.
Ved optagelsen bør opmærksomheden rettes mod, om der er behov for særlig behandlingsmæssig støtte eller mere omfattende hjælp i en periode, fx hvis der er alvorlige problemer på grund af et alkohol- eller stofmisbrug, en psykisk lidelse eller andet.
Ved indskrivningen vil der sædvanligvis blive udarbejdet en plan for opholdet (opholdsplan), hvori der i dialog med beboeren opstilles mål for, hvad der skal ske i løbet af opholdet på boformen, og hvilken støtte boformen kan tilbyde for at nå målet. Opholdsplanen vil kunne indgå i handleplanerne, som kommunerne har ansvar for at tilbyde og udarbejde.
Boformernes tilbud
Ophold på en § 110-boform er af midlertidig karakter. § 110-boformerne kan have en lang række tilbud, som kan variere i indhold og omfang, ligesom de kan være rettet mod forskellige målgrupper. Der kan fx være tale om følgende tilbud:
- Rådgivning og vejledning om økonomiske og sociale forhold, behandlingstilbud, kontakt til kommunen for at sikre, at brugerne får tilbud om udarbejdelse af en handleplan, kontakt til øvrige relevante samarbejdsparter m.m.
- Personlig hjælp og socialpædagogisk støtte i boformen og boformens botræningsboliger
- Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb fx værkstedsarbejde eller deltagelse i boformens interne drift
- Aktivitets- og samværstilbud fx i form af undervisning og kulturelle arrangementer, sport, fritidsaktiviteter eller andre livskvalitetsforbedrende tilbud
- Omsorg samt pleje, som fx kan finde sted på særlige sygeafdelinger, hvor der også tilbydes sygepleje, afrusning og evt. afgiftning
- Efterforsorg i forbindelse med udflytning i egen bolig uden for boformen.
Opholdsbetaling
Det er lederen af en boform omfattet af servicelovens § 110 (herberger, forsorgshjem m.v.), der træffer afgørelse om optagelse i boformen, mens der er kommunen, der opkræver egenbetaling for opholdet i boformen.
Som det fremgår af Bekendtgørelse nr 1244 af 13/11/2017 om egenbetaling for midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens §§ 109 og 110, skal personer, der tager ophold på et herberg, forsorgshjem mv. efter servicelovens § 110, som udgangspunkt betale for opholdet på baggrund af beboerens arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt. For ophold i boformer efter § 110 i lov om social service udgør satsen for egenbetaling 108,05 kr. pr. døgn (2026-beløb). Niveauet for egenbetalingen reguleres en gang om året pr. 1. januar med pris- og lønudviklingen. De årlige satser offentliggøres her på ministeriets hjemmeside. Kommunalbestyrelsen foretager en konkret og individuel vurdering af, om en borger kan få nedsættelse eller bortfald af egenbetalingen.
Gå til information om satserne for egenbetaling.
Natcaféer
En natcafé er et ’lav-tærskel’-tilbud om akut nødovernatning, som kan benyttes anonymt efter selvmøderprincippet, dvs. uden kommunal visitation. Natcaféer har til formål at tilbyde primært gadehjemløse et sted at sove. Der er ikke tilsvarende en § 110-boform (herberg) pligt til at følge op på borgeren.
Natcaféer har åbent i aften og nattetimerne, dvs. typisk fra midt på aftenen til tidligt om morgenen. Ofte tilbydes der ud over et sted at sove, en snak, et måltid mad og et bad.
Kommunalbestyrelsen kan med hjemmel i servicelovens § 79 selv oprette natcaféer. Kommunalbestyrelsen kan også yde tilskud til private organisationer, som enten indgår en driftsaftale med den stedlige kommune, eller som driver natcaféen for egne midler.
Natcaféer kan desuden drives i tilknytning til et herberg, som et aktivitets- og samværstilbud til beboerne på herberget efter servicelovens § 104.